Skip to content

Nye tider i Lille Tibet

April 19, 2015
Munke, der blæser til morgenbøn fra Thiksey-klostret. Foto: Annette Birch.

Munke, der blæser til morgenbøn fra Thiksey-klostret. Foto: Annette Birch.

af Annette Birch

Se soundsliden om Lille Tibet på: http://kursusweb.dje.dk/~birch/tibet_templer_soundslide

Hastige fodtrin genlyder gennem Thiksey-klostrets gange som voksne munke og aspiranterne i alderen fra seks til 18 år haster til morgenbøn. Klokken er lidt over fem om morgenen og solen er stadig ved at kaste sit første gyldne skær over bjergtoppene i den nordøstligste del af Indien kaldet Lille Tibet, da munke i farverige rober og gule cerimonelle hatte vækker klostrets beboere til lyden af store horn.

Drenge under uddannelse som munke i Thiksey-klostret. Foto: Annette Birch.

Drenge under uddannelse som munke i Thiksey-klostret. Foto: Annette Birch.

Sådan begynder dagen hver morgen for de 100.000 munke, der udgør over en tredjedel af befolkningen i Lille Tibet i den allernordligste del af Indien. Drenge ned til 6 år bliver sendt til klostrene for at få tag over hovedet, mad og en uddannelse – noget deres familier ikke altid kan give dem.

I klostrene bliver drengene oplært til at være budhistiske munke. Som 18-årige vil de få valget mellem at fortsætte som munke eller forlade klostrenes mure for en mere verdslig beskæftigelse.

Klostrene har før i tiden været de fattigste børns eneste mulighed for uddanelse. Foto: Annette Birch.

Klostrene har før i tiden været de fattigste børns eneste mulighed for uddanelse. Foto: Annette Birch.

For mange tibetanere er religionen det vigtigste element i deres tilværelse. Den tibetanske hverdag er fyldt med religiøse handlinger, der skal skaffe god karma eller afværge ondt. I ethvert tibetansk hjem er der et husalter og bønner er en stor del af tibetanernes hverdag.

Men verden udefra trænger sig på. Hvor klostrenes før i tiden var fattige børns eneste  mulighed for at få en uddannelse, skyder der i dag flere og flere skoler op i hovedstaden Leh – ofte sponsoreret af vestlige penge.

Den næste generation foretrækker i stadig større udstrækning at blive soldat, uddanne sig eller få et andet arbejde fremfor at blive munk. Foto: Annette Birch.

Den næste generation foretrækker i stadig større udstrækning at blive soldat, uddanne sig eller få et andet arbejde fremfor at blive munk. Foto: Annette Birch.

 

Fakta om religion i Lille Tibet

  •  Den tibetanske form for buddhisme, som praktiseres i Lille Tibet, kaldes lamaisme.
  • Centralt for lamaismen er Livets Hjl. Hjulet symboliserer vejen mod fred og frihed for smerte. Det er buddhisternes mål at opnå nirvana (fred i sindet) og vende tilbage til verdenen for at undervise andre.
  • Livets Hjul illustrerer seks sfærer, som buddhisten skal overkomme for at nå nirvana. De seks sfærer er: Gudernes sfære (selv-absorbtion), halvgudernes sfære (paranoia), menneskets sfære (passion), dyrenes sfære (uvidenhed), sultne spøgelsers sfære (fattigdom) og helvedessfære (vrede).

 

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: