Skip to content

Beboere hjælper herreløse katte i Farum  

af Annette Birch

Offentliggjort 27.07.16 i medlemsblad og hjemmeside for Inges Kattehjem, http://inges-kattehjem.dk/nyheder/11828/

Herreløse katte er en integreret del af det boligsociale arbejde i boligbyggeriet ‘Rustenborg’, der ligger i Farum Midtpunkt. Her har man valgt at oprette et katteprojekt som et aktivitetsprojekt under bestyrelsen. Katteprojektet tager sig af alle henvendelser og giver råd om herreløse katte i boligområdet.

”Hver gang der er en beboer, der kommer om herreløse katte, henviser vi dem til Katteprojektet. Det er et projekt, der er godkendt af beboerne,” siger Lise Buhelt fra Furesø Boligselskab, der administrerer området.

“Vi er ikke alene kendt [af beboerne]. Vi er anerkendt,” siger Asger Roth, som siden 2010 har kørt katteprojektet sammen med sin kone. Han understreger, at projektet kun opererer i Farum Midtpunkt, da de har et lille budget.

“Vi synes selv, at vi udfylder en plads og at vi også får kredit for den. Vores ejendomskontor støtter os på linje med deres egne medarbejdere.”

I dag virker katteprojektet som en integreret del af det sociale arbejde i boligområdet. I 2015 fangede de 15 katte, hvor seks katte blev afleveret tilbage til ejer og ni katte kom til Inges kattehjem. Indtil videre har de i 2016 fanget 12 katte, hvor otte blev afleveret tilbage til ejer og fire er kommet til Inges Kattehjem. Inges Kattehjem har samarbejdet med boligselskabet i over 10 år.

“Samarbejdet har fungeret upåklageligt. De har styr på tingene og hjælper en masse katte i Farum,” siger Christina Christensen Agerskov, der er dyrepasser på Inges Kattehjem.

Umærkede katte er herreløse katte
Når katteprojektet får en henvendelse fra en beboer om en kat, tager de derud, taler med beboeren og sætter fælder op. Når katten er fanget, bliver de checket for øremærkning eller chipmærkning med en scanner, som katteprojektet har fra Inges Kattehjem.

”Når vi får en henvendelse om en herreløs kat, fanger vi den ind og hænger opslag i blokke samt efterlyser den på vores hjemmeside og Facebook. Hvis den ikke er mærket, betragter vi den som herreløs og efter en 4-5 dage, afleverer vi den til Inges Kattehjem. Kattene skal være så kort tid hos os som muligt,” siger Asger Roth.

”Mange af kattene er søde og rare, men umærkede. Hvis ejeren ikke dukker op, er det bedste for dem at komme til Inges Kattehjem, så de kan få et nyt hjem,” siger Asger.

Asger viser det rum med to bure, hvor kattene sidder, når de er blevet fanget og enten venter på deres ejer eller på at komme videre til Inges Kattehjem. Her har de vand, mad, et sted at ligge og kattegrus, indtil de skal videre. Hvis ejeren kommer, skal han betale 100 kr. per påbegyndt døgn – en pris, der er overkommelig, men dækker omkostninger og minder ejeren om at passe bedre på sin kat næste gang. Hvis ejeren ikke kommer, kører Asger den efter 4-5 dage til Inges Kattehjem i sin bil. Katteprojektet betaler Inges Kattehjem 500 kr. per kat for sterilisering, mærkning og videreformidling

Kriser klares ofte på telefonen
Men mange gange kan situationen klares med telefonisk rådgivning, da flere katte dukker op af sig selv.

”Mange gange ringer de [beboerne] og siger, at Sorte Mis er stukket af. Vi fortæller dem, at den ofte kommer tilbage efter et par dage. Et par dage farum_katteprojekt_web4efter ringer de og siger, at Sorte Mis er kommet tilbage,” siger Asger.
Vi går forbi en af de steder, hvor en af kattedamerne fodrer kattene. Asger fortæller, at det er sværere at fange kattene, hvis de bliver fodret. Men de herreløse katte er også selv gode til at lære at undgå fælderne, særligt hvis de har været lige ved at gå en fælde en gang.

”Nogle katte er meget snedige. Vi havde en kat, der snuppede maden i fælden og derefter gik. Men vi fik fanget den til sidst ved at hænge en pølse fast, som den ikke kunne få fat i uden at fælden klappede,” fortæller Asger.

Ikke alle beboere bryder sig om katte
Boligbyggeriet blev opført i 1970erne som sociale boliger, liggende tæt som en by og med store lejligheder til en overkommelig pris. Det blev kaldt ’Rustenborg’, fordi det er bygget i metallegeringen Corten, der patinerer med et beskyttende underrustlag. I alt er der 1.645 lejeligheder, hvor de fleste er på 130 kvm, mens resten er 1-3 værelseslejligheder og er terrasseret med tre lejligheder ovenpå hinanden.

farum_katteprojekt_web1

”Vi dækker fire kvarterer med seks blokke i hver. Langt hovedparten af de herreløse katte fanger vi på blokkene. Det er hovedsageligt tamme katte, som har forvildet sig væk hjemmefra. Hvis de ikke er mærkede, anser vi dem for herreløse,” siger Asger Roth.

Asger Roth går forbi en legeplads med to krokodiller i træ og hilser på en ældre mand i hvide short og T-shirt , der går tur med en stor, muskuløs rottweiler. Hunden logrer og lader sig gerne kæle for. Asger peger mod bygningerne og forklarer, hvordan lejlighedernes opbygning i opdelte tagterrasser virker som en oplagt legeplads – i hvert fald hvis man ser på det med katteøjne. Der er da også fra tid til anden katte, der får forvildet sig fra den ene lejlighed til den anden.
”Det skaber forvirring, hvis katten smutter ind i en af de andre lejligheder,” siger Asger Roth.farum_katteprojekt_web2

Han fortæller, at han en gang fik en opringning fra en dame, som sagde, at der var en kat inde i hendes skab. Hun turde ikke selv få den ud.

”Jeg bliver bare så bange for de kløer,” sagde hun og holdt afstand, selv da han havde fået den ud og sad og kælede for den.

En anden gang blev katteprojektet tilkaldt af en oprevet moder, da en bortløben kat var vandret over på en altan, hvor der stod et lille barn i barnevogn. Moderen var oprevet over, at katten kom i nærheden af barnet, så Katteprojektet fik fjernet katten. Naboer kan klage til boligselskabet, hvis de er meget trætte af en kat. De spørger så katteprojektet. Asger har dog kun oplevet, at det er sket en gang. Men der kunne de ikke gøre noget ved det, for damen ville ikke have foder på terrassen og så var det umuligt at få lokket katten i fælden.

Katteprojektet forebygger nabokonflikter
Der er også andre beboere, som ikke er nær så glade for kattene, og katteprojektet bliver ofte tilkaldt for at undgå nabostridigheder. Med beboere fra 42 forskellige nationer er der mange forskellige holdninger til katte.

”Gennemgående er det meget søde og omgængelige mennesker. Vi har kultursammenstød, men det er noget vi løser.”
Asger viser vej gennem en udhuling i væggen og viser et åbent rum omgivet af beton, hvor han fandt en kat, helt drænet og afkræftet. Der havde været en plade for åbningen, så den ikke kunne komme ud. Den viste sig også at være noget aggressiv.

”Vi fik fanget den og taget den med hjem. Da den havde fået mad, ville den slå mig ihjel. Vi fik den aflivet,” fortæller Asger.

Utilpassede unge kan være onde ved kattene
Rummet bliver ellers brugt af unge utilpassede i området til at ryge hash.

”Så er der de utilpassede unge og det er ligegyldigt om de er gule, grønne eller blå. Vi har set så meget, bl.a. har de klappet fælder sammen, så vi ikke kunne fange kattene. Vi prøver at imødegå det ved at gøre fælder utilgængelige ved f.eks. at spærre dem inde i bur, så mennesker ikke kan komme til dem, oppe på terrasser, m.m.,” siger Asger.

“Det er dog vores opfattelse, at mange af dem, der laver alvorlig uro og skaber en utryg stemning i Farum Midtpunkt, slet ikke bor her. Der er ofte tale om personer udefra, som har venner og bekendte, der bor i Midtpunktet, og som kommer hertil og gør stedet ubehageligt og utrygt for flere af beboerne. Derfor er det også vigtigt, at Midtpunktets egne unge bliver gjort bekendt med, at de selv har et ansvar for, at deres gæster opfører sig ordentligt, når de er på besøg her.”

Af samme grund har flere blokke også en nabohjælp, som beboerne kan tilkalde, hvis der er uønskede elementer. Så kommer der andre og støtter op og får gelejdet ballademagerne væk. Hvis det går rigtig galt, koordinerer de med politiet. Det skaber en vis tryghed for beboerne. De har talt om, at det skulle være mere organiseret, men det er endnu ikke sket.

Bortløbne katte finder hjem igen
Vi ender tilbage i blokken, hvor der er sat op til loppemarked. Et par damer med tørklæder og lange nederdele går rundt og ser på tingene.

”Det at se kat og ejer blive genforenet, er det bedste. Du kan se det på dyret, at nu kommer dens ejer,” siger Asger Roth og tilbyder en stol og en sodavand.

Han fortæller, at de havde en meget sød kat, hvis ejer var kommet helt fra Stevns, men hvor ejeren var flyttet. Den var øremærket, så de fik fat i ejeren. Katten var på vej ud af buret, da den så den, men da ejeren sagde ’Her bestemmer jeg’, så satte katten sig ned. Manden prøvede med forskellige navne, men da han sagde det rigtige, så hoppede katten op i favnen på ham.

Heldigvis finder de fleste katte hjem igen inden katteprojektet når at fange dem og mange ejere finder også deres bortløbne kat, når katteprojektet først har fanget den.

Som Asger siger: ”De ved, hvor de kan finde os. ”

Her er nogle af de katte, som kom fra Farum projektet og som Inges Kattehjem har fundet nye hjem:

Bambi
Bambi
Buller
Buller
Fister
Fister

Katte er Annikas passion

af Annette Birch

Offentliggjort på Inges Kattehjems hjemmeside, 

Katte er Annikas passion

Det har altid været Annikas store drøm at blive dyrlæge. Her kunne hun kombinere sin store kærlighed til dyr med sin interesse for sygdomslære og medicin. Den drøm blev til virkelighed i januar i år.

”Jeg har aldrig drømt om at blive andet end dyrlæge. Jeg har altid haft en stor kærlighed for dyr, men samtidig en stor interesse for sygdomslære og medicin,” siger 29-årige Annika Patursson Nørspang.

Hun er i marts begyndt som dyrlæge for familiedyr som katte og hunde på en klinik på Færøerne, hvor hun kommer fra. Hun har tidligere arbejdet som ferieafløser på klinikken, når hun har været hjemme for at besøge familie og venner.

Kattene fangede interessen

Men det er især kattene, som Annika brænder for – og hendes afsluttende speciale omhandlede da også katte og deres adfærd.

”Katte er fantastiske dyr på alle måder. De er utrolig intelligente, selvstændige dyr. Mange tror, at katte ikke kan trænes, men det kan de sagtens,” siger Annika.

Katte har altid været en del af Annikas liv og hun var derfor ikke i tvivl om, at hun skulle søge, da projektgruppen søgte efter en dyrlægestuderende. Hun var især fascineret af, at der modsat for hunde var så lidt viden katte i Danmark, herunder hvordan de holdes og passes samt folks holdninger til katte. Annika fokuserede i specialet især på kattens adfærd, mens det større projekt også omfattede demografi og holdninger i forhold til katte. Første del af projektet er blevet offentliggjort i Dansk Veterinærtidsskrift, mens anden del med Annikas speciale bliver offentliggjort i et engelsk tidsskrift.

Ramos skulle aflives

Annika har selv to katte; Ramos på fire år og Buddy på otte måneder. Den første kat hun selv anskaffede sig var Ramos, en sort tabby huskat på 14 uger, der var i fare for at skulle aflives.

”Desværre har vi ikke katteinternater på Færøerne, så det sker forholdsvist tit at killinger bliver aflivet, der ikke bliver fundet nye hjem. Jeg har godt set, at det som svarer til Dyrenes Beskyttelse på Færøerne havde prøvet at finde et hjem til Ramos, men det var ikke lykkedes dem,” siger Annika, der faldt pladask for billeder af den smukke killing.

Hun fik ham kastreret, vaccineret, chipmærket og udstyret med et pas, så han kunne flytte til København med hende, når sommerferien var ovre.  Hun har ikke fortrudt beslutningen, for Ramos er både klog, lærenem, sjov og meget kælen. Annika klikkertræner med Ramos, så klikkertræner, så han kan flere tricks, som “sit”, “giv pote” og give high fives. Men da hun syntes, at hans liv som indekat var lidt kedeligt, anskaffede hun ham en ven, Europé killingen Buddy.

Opvokset i et hjem med katte

Annika er selv opvokset med kat i hjemmet og har altid været omgivet af dem. En af de katte hun voksede op med var huskatten Jimmy, som var en killing fra hendes søsters kat.

” Jimmy var en fantastisk sød og rolig kat, der altid søgte kontakt. Jeg kan huske, at da min mor var ude i haven og luge, plejede den at ligge ovenpå hendes ryg og sove imens,” fortæller Annika.

Men da hun flyttede til København for at læse til dyrlæge, havde hun ikke kat i nogle år.

”De år savnede jeg at have kat. Mit hjem var tomt og det var nærmest uudholdeligt at ikke have kat. Et hjem uden en kat er for mig slet ikke et hjem,” siger Annika.

 Fremtiden vil også være med katte

Annika brugte dog først tiden på at en rejse til Australien, hvor hun arbejdede frivilligt med dyr. Da hun kom ind på studiet, valgte hun også at bruge et år mere for at nyde studietiden og kunne fordybe sig i nogle af de fag, der interesserede hende mest. I øjeblikket fokuserer hun på at få udgivet sit speciale til en artikel og på hendes nye job som dyrlæge.

”Som nyuddannet er der stadigvæk masser at lære. Der er kun to klinikker på Færøerne og 5 fastansatte dyrlæger. Vi tager os af alle dyr i klinikken og kører også ud til heste, køer og får. Dog beskæftiger jeg mig primært med katte og hunde,” fortæller Annika.

Hun er imidlertid ikke i tvivl om, at hendes fremtid indebærer arbejde med katte. Hun kunne bl.a. godt tænke sig at lave en undersøgelse af, hvilke parasitter, der er blandt kattene på Færøerne.

 

Skrevet af: Annette Birch.

Herreløse katte lades i stikken i Odense

Den omfattende renovation af Korsløkkeparken har fjernet mange af de herreløse kattes læsteder. Foto: Robert Wangler, bragt på Fyens.dk d. 8. april 2016.

af Annette Birch

Offentliggjort i medlemsblad for Inges Kattehjem og på hjemmesiden, se http://inges-kattehjem.dk/nyheder/herreloese-katte-lades-stikken-odense/ og …

Inges Kattehjem og Kattens Værn har gennem de seneste år observeret, at der er mange herreløse katte i området omkring Korsløkkeparken, som er et boligområde af ca. 1200 lejligheder og rækkehuse i det sydøstlige Odense.  Problemet ligger særligt hos beboerne, der har meget forskellige meninger om, hvordan man skal forholde sig til herreløse katte i området. Det går ud over kattene, da ingen tager ansvar for dem.

”Det er meget vanskeligt, at hjælpe kattene i det område, da beboerne og andre involverede har meget stærke og forskellige meninger om, hvad der skal ske med kattene,” siger Pernille Banke Jørgensen, der er frivillig på Inges Kattehjem og har stået for indsatsen for herreløse katte i Korsløkkeparken.

Kattens Værn, der jævnligt er i Korsløkkeparken for at fange de herreløse katte, er enig i, at herreløse katte er et problem i hele Odense.

Perspektiv_Mor til vilde killinger”Herreløse katte er et problem i hele Odense. Som jeg ser det er problemet [i Korsløkkeparken], at der ikke er et fælles fodslag i området. Området trækker hele tiden nye katte til med foder,” siger Gitte Guldhammer, inspektør i Odense for Kattens Værn.

Inges Kattehjem har i 2015 og 2016 henholdsvis 33 og 12 katte fra området omkring Korsløkkevej og Pernille vurderer, at der stadig er omkring 100 herreløse katte derude. Situationen for de herreløse katte er blevet tilspidset af, at der i 2013 blev igangsat en omfattende renovation, som bl.a. fjerner buske, små huse og affaldscontainere, som kattene har boet i. Renoveringen forventes at vare til 2020.

Du kan læse mere om herreløse katte i Danmark her.

Det begyndte med en gravid kat

Inges Kattehjem blev i 2015 opmærksom på, at der var mange herreløse katte i Korsløkkeparken og en eksplosion af halvvilde killinger, der kom til Kattehjemmet fra området.

”Det hele startede med, at jeg skulle besøge en veninde, som bor derude. Den aften så jeg en højgravid kat rende rundt. Nogle dage efter besluttede jeg mig for atPerspektiv_Lola + killingerfange hende. I den forbindelse mødte jeg en kattedame, som satte mig ind i situationen på Korsløkkevej. Det lykkedes hende at fange katten Perspektiv_Lolas killingerog hendes killinger, og jeg kørte ud og hentede hende. Hun fødte på mit badeværelse dagen efter,” fortæller Pernille Banke Jørgensen.

Kattehjemmet havde i flere år haft et samarbejde med nogle kattedamer i Korsløkkeparken, som kom med katte for at få dem adopteret til nye hjem. Men samarbejdet var svært, da de var modstandere af, at kattene blev aflivet, hvis de var syge eller så vilde, at de hverken kunne adopteres eller genudsættes.

”De fleste af kattene derude er temmelig sky. De er dog ikke aggressive. Foderværterne derude kan godt nusse og endda tage nogle af dem op, men det kan fremmede ikke,” siger Pernille Banke Jørgensen.

Mange af de katte, der er kommet til Inges Kattehjem har været killinger, som hurtigt fik nye hjem. Det tog længere tid at formidle de voksne katte til gode hjem, da mange af dem havde specielle behov, såsom voldsomme tandproblemer, sygdom eller at de var for vilde til at blive adopteret. Nogle af kattene er blevet genudsat, hvis de har været raske men for vilde til at blive adopteret. Desværre har flere af kattene været så syge eller vilde, at de har måttet aflives.

Du kan læse mere om kattene fra Korsløkkeparken her.

Herreløse katte som skadedyr 

Inges Kattehjem og Kattens Værn oplever, at de herreløse katte jævnligt bliver fodret af mange forskellige kattedamer, der også sørger for ly til kattene. Men foderet tiltrækker også andre katte og der er flere, som ikke er så glade for kattene.

”Generelt ser de fleste beboere, boligforeningen og viceværterne de herreløse katte derude som et skadedyrsproblem,” siger Gitte Guldhammer, inspektør i Odense for Kattens Værn. Inges Kattehjem har oplevet et lignende problem, når de har prøvet at snakke med viceværterne.

Kattens Værn understreger dog, at de generelt har et godt samarbejde med viceværterne i Korsløkkeparken.

Kattene generer børnene

Kattens Værn er desuden flere gange blevet tilkaldt af naboer og institutioner i nærområdet, der har følt sig generet af kattene. Det gælder bl.a. børnehaven Bifrost Perspektiv_katven 1tæt på, som har klaget over kattelort i sandkassen, katte der går tæt på børnene, og katte med killinger på legepladsen og i skurene.

”Det er et kæmpeproblem for os. Der er så mange, at de generer børnene,” siger Heidi Svensson, der er leder for Børnehaven Bifrost.

”Vi bruger en halv time om dagen på bare at samle kattelort op fra sandkassen og på resten af legepladsen. Mange af kattene går også tæt på børnene. De er vilde katte, så vi bliver utrygge ved dem.”

Heidi Svensson fortæller, at de et par gange har oplevet, at kattene springer op på barnevogne, hvor der ligger børn og sover. De har også flere gange fundet katte i skurene og på legepladsen. Børnehaven har hegn om hele børnehuset og har måtte ligge fliser i deres udendørsskure og læringsrum for at kunne opholde sig der. De har også lige sat ekstra brædder op i udendørsskurene, da kattene ellers opholder sig i skurene og net over sandkasserne, når de ikke benytter dem. Børnehaven er blevet kontaktet af en afdeling i boligforeningen i Korsløkkeparken for at lave en indsats sammen.

Ikke alle børn leger godt med kattene

Mange af børnene er imidlertid glade for kattene og deres killinger, både dem der bor der og i den nærliggende børnehave, ungdomsklub og folkeskole, som også får besøg af kattene. Men der har også været rygter om teenagere, der spillede bold med killinger.Ib

”Men vi kunne ikke gøre noget, når vi ikke så det og ikke vidste, hvem de var,” siger Olav Henningsen, der er fungerende ejendomsmester for afdelingerne E, F, G og K.

En af udfordringerne i området er manglende ressourcer hos nogle forældre til at støtte børn/unges udvikling og læring, da over halvdelen af de 18-64 årige er udenfor arbejdsmarkedet og flertallet har en anden etnisk herkomst end dansk. Det har fået kommunen til at søge penge til en helhedsorienteret boligsocial indsats, som skulle få flere i beskæftigelse og aktivere børn og unge. Kattens Værn er ligeledes ved at lave noget materiale til børnene om, hvordan man skal behandle kattene. Det skal ud til børnehaver, vuggestuer og fritidsinstitutioner i området.

”Det er et boligsocialt problem. Vi prøver så godt vi kan, men det er en kæmpeopgave,” siger Sidsel Nymark fra Inges Kattehjem i Odense.

Sidsel Nymark synes imidlertid ikke, at kommunen virker særligt interesseret i at løse problemet med de herreløse katte. Det var i Katven og gråstribet hankathvert fald hendes oplevelse, da Odense afdelingen for nogle år siden havde kontakt med dem.

”Det var som at slå i en dyne,” siger Sidsel Nymark.

Problemet med herreløse katte er tidligere blevet rejst af flere beboere i Korsløkken, og der har været samarbejde med Kattens Værn, hvor man forsøgte at etablere faste fodringstider for kattene.

”Men det lykkedes ikke helt, idet det ikke var blevet aftalt, hvem der fodrede kattene i weekenden,” sagde Marie Ingeman Sørensen, der er projektleder for den boligsociale helhedsplan i Korsløkkeparken.

”Hvis der er ønske om at gøre noget i forhold til herreløse katte i området, så er erfaringen nu, at det er vigtigt, at der er nogen til at fodre kattene på faste tidspunkter alle ugens dage, og at alle bakker op om det, så der ikke er nogen, der også fodrer kattene på andre tidspunkter og steder i området. ”

Ingen tager ansvar for kattene

Det kan imidlertid være svært at fange kattene, fordi de aldrig er rigtig sultne. De får jævnligt mad fra foderværterne, hvor flere nægter at samarbejde om fodring og indfangning.Perspektiv_GRåstribet hunkat + killinger

”Der er mange kattedamer – mange af dem vil gerne redde alle kattene. Problemet er, at de sætter mad alle steder og ikke vil have dem indfanget. Det gør, at kattene aldrig bliver rigtig sultne og derfor er svære at indfange, også de syge katte. Det er synd for kattene,” siger Gitte Guldhammer.

Sidsel Nymark nævner, at de på Inges Kattehjem har oplevet, at flere kattedamer har lukket fælder, som er sat op for at indfange kattene. Problemet er også, at mange af kattedamerne ikke selv bor i området og at det er svært at etablere et samarbejde med dem, da der er stor udskiftning.

Området har generelt en udfordring med lav deltagelse i beboerdemokrati samt manglende naboskab og netværk i området, som det også fremgår af den boligsociale helhedsplan for området. Kommunen har taget initiativ til at styrke beboerdemokratiet gennem sin boligsociale helhedsplan og Kattens Værn har holdt mange møder med beboerne, men det har ikke ændret noget. Gitte Guldhammer mener, at det eneste, der virker er, hvis det kun er bestemte foderværter, der står for fodringen, andre må ikke fodre.

”Kattene skulle fodres en gang i døgnet, så de har mulighed for at bevare deres vilde liv. Når der står tonsvis af mad ved skraldespandene, trækker det også rotter til,” siger Gitte Guldhammer.

”Problemet er ikke kattene. Det er menneskene og deres uvidenhed.”

 

Skrevet af: Annette Birch.

Foto: Robert Wangler, bragt på Fyens.dk d. 8. april 2016.

WikiLeaks should be fact-checked too

WikiLeaks was quick in responding to the criticism made by The New York Times on August 31. The assertions that the anti-secrecy platform was either willingly or unwillingly used by the Russian government was dismissed as ‘a conspiracy theory,’ according to The Hill on September 1. The reporting was denounced as false and not journalism. However, as journalists we do  not only have a right to question the how and the why of WikiLeaks operations – we have an obligation to do it.

WikiLeaks does not examine and fact-check the information they receive. They just dump it on the world. Serious journalism is about making sure you have your facts straight and you check information you may receive from other sources. The journalists from Süddeutsche Zeitung, which received terabytes of information from an anonymous source in the case of the Panama Papers, adhered to a strict code of journalistic ethics and fact-checked everything twice in ordrer to make as sure as possible that their data were correct.

WikiLeaks claim to have “a perfect record of document authentication” but it is unclear how the organization  vets the information it receives for accuracy, according to The Hill on September 1. This makes them vulnerable to foreign Intelligence services like the Russian one. It is probably not WikiLeaks’ intention to help the Russian government, which they have denounced for being authoritarian. However, when they time and time again divulge information damaging especially to the U.S. and European governments without being critical thereof, they may unwillingly assist the Russian government.

Organizations like WikiLeaks perform an important service in making the public aware of important public information clouded in secrecy. But the information should always be of public interest and be fact-checked in order not to be used as misinformation. It is our role as journalists to sort through the myriads of information and assist a busy public audience in finding to the core of truth.

America has an off shore tax evasion problem

Off shore tax evasion havens can no more solely to be found in Latin American countries like Panama, Bermuda and Switzerland. There is a new actor on the scene: USA.

Where the United States has previously been a fierce enforcer against tax evasion, it is now failing to tackle the anonymous shall companies often used to hide money, according to The Economist.

The United States is also failing to swap data and provide corporate transparency in cooperation with other  states. The Treasury wants more data-swapping and corporate transparency, but it needs congressional approval, and politicians

Read this article by The Economist about how the United States is increasingly a haven for off shore tax evasion and how data-swapping and corporate transparency is hindered by lack of congressional approval:

The biggest loophole of all

Panama Papers Commission lacks transparency

Panamapapers_1_Sollock29_Wikimedia

Two members of the Panama Papers Commission just announced that they are leaving because of lack of transparancy, according to The Guardian on August 6, 2016.

The Commission was established by the Panamian government after a leak in April of more than 11.5 m documents from the Panamanian law firm Mossack Fonseca. The documents detail financial information from offshore accounts and potential tax evasion

Nobel prize-winning economist Joseph Stiglitz and Swiss anti-corruption expert Mark Pieth explained to the Guardian that they could no longer investigate the lack of transparancy in Panama’s financial system, when it itself lacks transparency. The Panamanian government had refused to give any assurances that the final report will be made public.

No surprise. The Panama government has consistently supported the more or less legal activities of the law firm, Mossack Fonesca, de facto functioning as a tax haven for persons and companies, who didn’t want attention drawn to themselves. Persons and companies, who are sanctioned by the USA and the EU, have for years been able to store their money with Mossack Fonesca without any interference from the Panama government. The list includes persons like Rami Maklouf, probably Syria’s richest man and close to Syrian President Bashir al-Assad, and companies like Drex Technologies. And the list goes on and on.

No surprise. The government of Panama raided the offices of Mossack Fonesca in April and has made several assurances that it will get to the bottom of the illegal activities. But the Panama Papers clearly show that such assurances have been made time and time again without before without anything being done about it. The president of Panama, Juan Carlos Varela, made like statements during his visit to New York in June 2015, but nothing happened. And Mossack Fonseca co-fonder Ramon Fonesco was a minister under Panama’s president, Juan Carlos Varela, until just earlier this year. He was forced to step down because ofcorruption allegations.

This excellent article from The Guardian gives an overview of the Panama Papers. For more read the thrilling book “The Panama Papers” by the two journalists from Suddeutsche Zeitung, who uncovered the story and in cooperation with the International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) started a year long secret collaboration with over 400 journalists across more than eighty countries:

The Panama Papers: How the world’s rich and famous hide their money offshore

The Panama Papers revealed how some of Vladimir Putin’s closest friends hid hundreds of millions of dollars around the globe in complex financial structures (Youtube video from The Guardian):

Despite Brexit, Danes want to stay in EU

DANTAX DIGITAL STILL CAMERA

Denmark is not going to leave the European Union. A majority of Danes, 54 percent, wants to remain in the European Union, while 30 percent would like to follow England out of the European Union. This is the conclusion of a poll by YouGov, published in the Danish newspaper Metroxpress on June 24, 2016. However, Denmark is not pushing for more integration in Europe.

Likewise, another poll from Megafon said 55 percent of Danes do not want another referendum about EU. Their primary focus was on how to change the EU within, not whether Denmark should leave.

Denmark followed Great Britain into the European Union in 1972 and has time and time again voted no to extensions of EU power. Denmark said no to Maastricht in 1992, no to euro in 2000 and latest no to further EU involvement in the area of police and justice in Dec. 2015.

However, it seems like the Danish politians have learned from English Prime Mininster David Cameroun’s mistake. Neither the Danish Prime Minister Lars Løkke Rasmussen nor Mette Frederiksen, who is the leader of the largest opposition party, the Social Democratic Party, want to have a Danish referendum about whether or not Denmark should stay in the European Union. Even the biggest anti-EU Party in Denmark, the Danish People’s Party, is not rushing for a date on a Danish exit from the EU.

Read more about about how Brexit became a reality:

Brexit: How a fringe idea took hold of the Tory Party