Skip to content

Sølvsmykker, katte og undervisning i Glamsbjerg

April 11, 2015

Af Annette Birch

Tina Rasmussen bøjer sig ind over træbordet og sliber på ørenringene, så man tydeligt kan se aftrykket af kattepotter i sølv. Hendes 6-årige kat Luna spinder og puffer til hende, så hun stryger over den sorte pels med de hvide aftegninger. Ind imellem snakker hun med 56-årige Hanne Larsen, som er blevet undervist hos hende, siden Tina Rasmussen startede smykkeværkstedet Katina Design for 12 år siden – først i Bellinge og siden 2005 her i Glamsbjerg.

IMG_0743”Den her er det sidste nye skud på stammen til Inges Kattehjem,” siger hun og viser ørestikkeren frem, mens hun smiler over hele hovedet.

”Det var lidt sjovt, at vi kom til at tale med Inges Kattehjem for nok 3 år siden, fordi vores stempel også er KAT. De søgte efter nogle, der kunne lave deres logo. Og så ringede de til mig. Jeg ved ikke om det er skæbnen eller hvad det er.”

Nu har hun to katte mere foruden Luna og laver også logo for Anholt i sølv – Anholt fuglene, da øen Anholt ligner en fugl.

Fra farvehandler til smykkefabrikant

Tina Rasmussen ved faktisk ikke helt om det var tilfældighed eller skæbne, der fik hende i gang med sølvarbejdet, for hun er oprindeligt uddannet farvehandler. Men hendes ryg kunne ikke holde til det, så hun kom på revalidering. Først prøvede hun at uddanne sig til teknisk tegner. Tegningerne blev også udmærkede, men det kneb med matematikken og da matematiklæreren blev syg, opgav hun det.IMG_0699

”Det var rigtig svært, for der er ikke meget og tage og nu havde jeg lige indstillet mig på, at jeg skulle det andet. Så tog jeg uddannelsen i voksenundervisning, hvor man skal undervise i det man kan i forvejen. Den tænker jeg, den tager jeg. Den varer et år. Så kan jeg altid undervise i farvelære.”

Løsningen viste sig, da hun som en fødselsdagsgave gav sin mor på et kursus.

”Jeg kan faktisk ikke huske, hvad vi sendte hende til, men der var ikke flere pladser. Og så sidder jeg og talte med ham inden for FOF eller hvor det nu var og han siger, IMG_0745men prøv så at tage sølv og sten, for det har jeg været ude at se, det synes jeg er rigtig spændende. Så det gjorde vi,” siger Tina Rasmussen og smiler.

For hun tog selv med på kurset og selv om hendes mor stoppede, blev hun ved et år til. Selv da hun blev nødt til at stoppe, fordi priserne steg til det dobbelte pga. tilskudsstop til daghøjskolerne, fortsatte hun med at banke på sølvet hjemme i sit bryggers. Så var der nogle, der købte de lidt. Det kom så hendes onkel, der er guldsmed, for øre, så han gennemgik hendes værktøj og gav hende en hel masse filer og save.

”Så kom det jo hele af sig selv, fordi jeg sad og legede med det her sølv. Efterspørgslen steg meget, meget hurtigt. Så talte jeg med min moster og hun sagde: Hvis du ikke gør det, så fortryder du det bagefter. Så kan det være knald eller fald, men hvis du ikke prøver, så ved du i hvert fald ikke om du kan.”

Undervisningen blev en succes

Så Tina startede op og efter 1-2 måneder, så var der elever – og efter et halvt år var der næsten ikke plads til dem i værkstedet. Hanne Larsen er gået til undervisning hos IMG_0692Tina hver anden uge næsten fra begyndelsen.

”Jeg begyndte mens Tina var ude i Bellinge. Jeg har selv undervist i mange år og så har jeg været syg. Så skulle jeg lave noget helt andet, så måtte jeg prøve det. Jeg har aldrig prøvet noget med sølv. Jeg har haft rigtig meget glæde af at lære et nyt håndværk,” fortæller Hanne Larsen og viser to ringe og et armbånd, som hun har lavet.

Men det vigtigste for hende er, at det er et rigtigt dejligt sted at komme.

”Det skyldes Tina. Man føler sig meget velkommen fra første dag af og Tina er meget god til både at sætte rammerne for os og lade os gå ud over. Hun er både fagligt dygtig, meget imødekommende og altid i godt humør.”

Vi overlever da

Der har været tryk på siden Tina Rasmussen startede sin forretning for 12 år siden.

IMG_0752“Det er faktisk først inden for det sidste år jeg er begyndt at slappe af, for ellers har det bare været arbejde, arbejde, arbejde. Så er det produktion om dagen og de fleste kurser er om aftenen. Så det kan blive nogle lang dage,” siger Tina. Hun tilføjer, at oveni skal lægges to åbningsdage og messemarkeder i weekenden.

Nu prøver Tina Rasmussen at skrue ned for tempoet og skære nogle markeder fra. Desuden kan hun føle krisen, for elevantallet er gået ned, da folk er bange for at bruge penge. Prisen på materialerne er også steget pga. krisen. Men Tina er stadig ved godt mod.

”Vi har ikke så meget på kistebunden nu, men vi har da overlevet. Det er da meget godt.”

From → Articles, Danish

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: