Skip to content

Fra bondedanse til hofbal

April 8, 2015

Månedens forening

Af Annette Birch

Publiceret 01.04.15 som Månedens forening: Folkedanseforeningen Gladsaxe-Søborg på Telefonfabrikkens hjemmeside, http://www.telefonfabrikken.dk/maanedens-forening-2/

Dansegulvet var fyldt med kvinder i farvestrålende kjoler og mænd i sort og hvidt, der gled over gulvene i lancier, polka og vals, da Folkedanserforeningen Gladsaxe-Søborg i januar 2015 holdt deres årlige nytårsbal. En af de populære danse var prinsesse Alexandrines dans, som første gang blev danset i 1879, da hertuginde Alexandrine blev gift med den senere kong Christian X. Væggene genlød af musik, stemmer og fødder over gulvet.

”Vores formål er at udbrede kendskabet til dansk folkedans og liv i 1800-tallet. Der er motion både for lemmerne og for hjernen – og så er det fornøjeligt at danse,” siger Bent Grølsted, der er formand for Folkeforeningen Gladsaxe-Søborg. Han fortæller, at de danser folkedans, som bønderne dansede i 1800-tallet, men i stigende grad også selskabsdanse, som var populære blandt adelen. I de sidste 12 år har foreningen afholdt tre større selskabsdanse arrangementer hvert år.

”Det giver energi og folk synes, at det er spændende at danse de her danse, hvor man også kommer i fint tøj.”

Folkedanserforeningen Gladsaxe-Søborg tæller i dag ca. 65 medlemmer. Hver onsdag aften indtager foreningens medlemmer dansesalene i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus med levende musik og dans. De afholder også populære heldagskurser, hvor der deltager omkring 100 mennesker. Her lærer de alt om både dansk og international folkedans samt 1800-tallets selskabsdanse fra en professionel underviser. Så er de klar til det årligt tilbagevendende nytårsbal, som d. 17. januar i år talte 250 deltagere og et otte mands orkester.

Der er altid plads i Telefonfabrikken

Gladsadsaxe Folkedansere startede i Lyngby i 1936, men flyttede til Gladsaxe i 1960erne, da Erhard Jacobsen satte Gladsaxe på verdenskortet. I 1981 havde Gladsaxe tre folkedanserforeninger. Et dalende medlemstal i 1980erne og 1990erne fik imidlertid Gladsaxe Folkedansere og Søborg Folkedansere til at fusionere i 2001.

Folkedanserforeningen har holdt til i Telefonfabrikken siden den startede for 10 år siden. Det har Bent Grølsted ikke fortrudt.

”Vores samarbejde med Telefonfabrikken har været eksemplarisk. Der har altid været plads til os, f.eks. havde vi hele salen i påsken, da vi skulle lave nordisk bal, og der var også plads til os ved vinterfesten,” siger Bent Grølsted. Han peger også på det gode samarbejde med foreningerne i Telefonfabrikken, bl.a. med Tangoforeningen og Viseforeningen.

Dans og mad i Aldershvile Slotspark

Bent Grølsted fortæller, at det er gået meget op og ned med folkedansens popularitet. Dansen fik en rennaissance som dansk symbol under 2. verdenskrig og blev i 1970erne inspireret af nationalisme i lyset af EU og besøg fra folkedanserforeninger fra kommunistiske lande. Men derefter er populariteten dalet og fra et landsdækkende medlemstal på 100.000 i 1981 er der i dag kun 5.000 medlemmer af landsfordelen.

I Gladsaxe-Søborg foreningen kan Bent Grølsted også mærke, at folkedansens popularitet er dalet, særligt blandt de yngre aldersgrupper. I dag satser Folkedanserforeningen Gladsaxe-Søborg derfor mest på gruppen 50+. Her er børnene ofte flyttet hjemmefra og forældrene har derfor mere tid, men de har også brug for aktiviteter, der giver motion.

Det næste store arrangement er Aldershvilestævnet d. 7. juni. Det er et årligt tilbageværende arrangement, hvor foreningens medlemmer tager til Aldershvile Slotspark den første søndag i juni måned, spiser lidt mad og danser.

Du kan læse mere om Folkeforeningen Gladsaxe-Søborg på deres hjemmeside, http://www.gladdans.dk

From → Articles, Danish

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: