Skip to content

Telefonfabrikken – en rejse fra Nørrebro til Gladsaxe

Billede4Billede8Billede3

Kært barn har mange navne, siger man. Det gælder også for den gamle fabriksbygning for enden af Telefonvej. For den har både heddet Telefonfabrikken Automatic og Aktivcentret indtil Gladsaxe Kulturudvalg besluttede i 2011, at den skulle skifte navn til Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus.

”Det er vigtigt for os at understrege, hvad bygningerne oprindeligt har været brugt til,” siger Betina Louise Kimergård, der er leder af Telefonfabrikken.

En kælderlejlighed på Nørrebro

Historien starter i en lille kælderlejlighed på Nørrebro for over 120 år siden. Lige hjemvendt fra Tyskland beslutter den kun 24-årige Morten Balthazar Richter i 1892 sig for at starte en virksomhed, der bl.a. producerer maskiner til fremstilling af punktskrift (blindskrift). Men det varede ikke længe, før virksomheden mere og mere producerede ringeapparater og hustelefoner og i 1908 skiftede den navn til Telefonfabrikken ’Automatic’.

Men i 1949 flyttede virksomheden ud i Søborgs industrikvarter. Her beskæftigede den mere end 1800 medarbejdere, stod for produktionen af den kendte telefon danMark på Sjælland og blev kendt som Danmarks bedste arbejdsplads. Fabrikken havde imidlertid sværere og sværere ved at klare konkurrencen fra udlandet og blev efter overtagelse af det svenske telefonfirma L.M. Ericsson lukket i 1990.

Fra telefoner til kultursted

Men huset fik ikke lov til at stå tomt. I stedet blev det mødested for foreninger, klubber og bands, da Gladsaxe Kommune i 1995 overtog Telefonfabrikken. Det blev Aktivcentret, dre dengang lå på Telefonvej 7, der flyttede ind i den nedlagte telefonfabrik.

Ivan Klitte, som er Telefonfabrikkens første leder, fortæller at bygningen på Telefonvej 7, hvor Aktivcentret lå, skulle rives ned til fordel for opførelse de nye boliger, der ligge der i dag.

”Der var et behov for at skabe et nyt samlingssted for de mange foreninger og aftenskoler og heldet var, at der lå lokaler bare 200 meter fra det daværende Aktivcenter,” fortæller Ivan Klitte. Byrådet vedtog en bevilling på 28,5 millioner kr. til at etablere Aktivcentret i dets nuværende omgivelser.

Foreningerne er i centrum

Fra begyndelsen af var foreningerne i centrum. Der blev nedsat udvalg med repræsentanter fra foreningerne. I teaterudvalget var Gawenda og Bagsværd Amatør Scene sammen med Aktivcentret med til at komme med forslag til indretning af teatersalene.

”Noget ganske specielt for etableringen af husets lokaler var det direkte samarbejde med brugerne,” fortæller Ivan Klitte.

Det virkede, for over årene er antallet af foreninger i huset vokset støt. I dag lægger kulturhuset lokaler til 23-27 faste foreninger og mere end 100 øvrige foreninger, aftenskoler, selvorganiserede grupper, m.m.

 

Telefonfabrikkens-fortid-022
En af de telefoner der blev produceret på Automatic. Fundet i vores kælder fornyligt.

Så er der tango!

Så er der tango!

Af Annette Birch

Udgivet d. 12.01.15 på Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus hjemmeside, http://www.telefonfabrikken.dk/saa-er-der-tango/

Benene kunne ikke stå stille på de danseglæde gæster, da bandet ’Tangore’ d. 14. december spillede op med latinamerikanske musik ved Gladsaxe Tangoforenings 10 års jubilæum i Telefonfabrikkens dansesale. Snart var de første par lokket ud på dansegulvet af tangoens forførende rytmer og fyldte dansegulvet med høje hæle, lange fejende nederdele og passion, mens andre af de omkring 100 fremmødte fra de mange tangoforeninger i Storkøbenhavn tog for sig af det overdådige kagebord og boblende champagne.

”Tango er jo ikke bare en dans. Det er en passion,” som viceborgmester Susanne Palsig (SF) sagde i sin tale til Tangoforeningen.

Ikke bare et kælderlokale

Det er ikke mere end 10 år siden, at Gladsaxe Tangoforening startede i en lejlighed på Søborg hovedgade med fem medlemmer. Nu er de 40-50 aktive medlemmer.

“Dengang havde vi et behov for mere plads til at danse, så vi henvendte os til kommunen. Vi troede bare at vi ville få et lille lokale i kælderen, men i stedet har vi nu haft 10 års jubilæum her i Telefonfabrikken. Det er da flot!” sagde formanden Phillip Steptoe og illustrerede med dansetrin, at tango er en dans, der kræver plads. Det kunne Betina Louise Kimergård, leder af Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus, kun tilslutte sig.

“Jeg håber, at I bliver ved med at danse her i mange år endnu,” sagde Betina Louise Kimergård.

Tango mod Parkinson

Gladsaxe Tangoforening har gennem årene haft et godt samarbejde med foreningerne i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus og både Susanne Palsig og Betina Louise Kimergård understregede, hvor meget foreningen har gjort for fællesskabet i huset og kommunen.

”I møder altid op til møder med andre foreninger her i huset , deltager i vores arrangementer og har lavet aktiviteter med f.eks. Jazzklubben. Jeg glemmer ikke, hvordan I gjorde jeres entre ved Gladsaxe Love Culture. Pludselig blev der stille og ind ad døren kom et par ad gangen. Det var helt fascinerende at se, hvordan I indtog rummet,” sagde Betina Louise Kimergård.

Men Tangoforeningen ikke har i sinde at hvile på laurbærene.

“Vi vil meget gerne lave noget nyt. Man kan da godt danse tango til rock og jazz,” sagde Phillip Steptoe og tilføjede: “Vi har også talt med Parkinson foreningen om samarbejde. Jeg dansede med en dame med Parkinson, der rystede, men hun holdt op med at ryste, da vi dansede. Det var en fantastisk oplevelse!”

Gladsaxe Jazzklub vinder pris

Gladsaxe Jazzklub vinder pris

Af Annette Birch

Udgivet d. 12.01.15 på Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus hjemmeside, http://www.telefonfabrikken.dk/gladsaxe-jazzklub-vinder-jazz-pris/

Og vinderen er..: Gladsaxe Jazzklub!

Salen i teatret Bremen i det indre København genlød af klapsalver og glædesråb, da det blev annonceret, at Gladsaxe Jazzklub havde vundet 2014 Live Jazz Danmark prisen.

”Vi er beærede. Vi er benovede. Vi er pavestolte over i det hele taget at være nominerede til denne her fornemme pris.” Sådan sagde formanden for Gladsaxe Jazzklub, Ole Kjær, da han d. 24. november modtog 2014 Live Jazz Danmark-prisen på vegne af klubben.

Jazz Danmark og Koda uddeler hvert år prisen til festival, spillested eller jazzklub, som har gjort noget ud over det sædvanlige for at skabe gode koncertoplevelser for publikum og musikere.

Succes uden sidestykke

Hverken publikum eller musikere havde været i tvivl om, at Gladsaxe Jazzklub skulle have prisen.

”Det er en succes uden sidestykke drevet frem af ildsjæle med et utroligt aktivitetsniveau. Man er ikke bange for nye tiltag, produktudvikling og afprøvning af grænser,” sagde Gorm Arildsen, vicedirektør for Koda, i sin overrækkelsestale.

Gladsaxe Jazzklub, der afholder flere af sine arrangementer i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus, var i flot selskab, da de sammen med Jazzhus Montmartre og Femø Jazz Festival blev indstillet til Jazz Danmarks årlige live-pris. Prisen tildeles hvert år en festival, spillested eller jazzklub, der i ekstraordinær grad har formået at skabe rammer for gode koncertoplevelser for både publikum og musikere.

Skulderklap til kulturhuset

Gladsaxe Jazzklub ser det ikke alene som en triumf for klubben, men også som en anerkendelse af kulturhuset som spillested.

”Det her er lige så meget et skulderklap til huset her,” siger Ole Kjær. Kulturhuset har bl.a. været med til at promovere og lægge lokaler til Jazzens Saga, Vinterjazz og søndagsmatineer for børn og voksne samt flere koncerter og festivaler.

Ole Kjær takkede ligeledes jazzklubbens bestyrelse og hjælpere, de kommunale politikere, som har støttet op om klubbens virke. Sidst men ikke mindst sendte Ole Kjær en tak til klubbens trofaste publikum: ” Tusind tak publikum, fordi I trodsede Vild med Dans, I trodsede Smagsdommerne og Den Store Kagedyst for at komme og opleve musikken.”

Julemarked i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus (soundslide)

Julemarkedet stod endnu en gang for døren i weekenden 29.-30. november 2014 og allerede om fredagen var travle hænder i gang i Telefonfabrikkens lokaler i Gladsaxe. Se her Kreativisterne Søborgs forberedelser til weekendens julemarked.

http://kursusweb.dje.dk/~birch/publish_to_web/soundslider.swf?size=1&format=xml

Lyd til soundslide, credits:”We Wish you a Merry Christmas” Kevin MacLeod (incompetech.com), Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0.

Fotos: Annette Birch

Video: LA Boxing in Washington, D.C.

 

Jazz i børnehøjde

Foto: Annette Birch

Foto: Annette Birch

 

af Annette Birch

Udgivet i Gladsaxebladet nr. 45, s. 37,  http:// http://www.gladsaxebladet.dk

Den fyldte sal genlød af svingende New Orleans jazzmusik og glade børn, da vinder af sidste års børnejazz pris Six City Stompers søndag d. 2. november besøgte Telefonfabrikken i Gladsaxe. Eftermiddagen var arrangeret af Gladsaxe Jazzklub.

Six City Stompers lagde ud med en jazzificeret udgave af ”En lille nisse rejste” og illustrerede jazzens rødder med ”When the Saints go marching in”. Så var det børnenes tur.

“Hvor har I været på ferie?” spurgte forsangeren Mads Mathias og en skov af fingre rejste sig.

”Italien,” sagde en brunhåret dreng – og bandet spillede O Sole Mio. Det vakte også stor jubel, da flere af børnene fik lov til at dirigere bandet efter energisk instruktion fra bandet.

”Husk, at jazz det er fedt,” sluttede Mads Mathias af med, før bandet gav et ekstranummer og både børn og voksne dansede med.

The Jewish Community calls for more protection in Denmark

carolineskolen2

The Jewish school, the Caroline School, is the only school in the peaceful neighborhood on Bomhusvej surrounded by a barbed wire fence. Photo: AnnetteBirch

By Annette Birch

Published by The Capital Post on Nov. 4, 2014, http://thecapitalpost.com/jewish-community-calls-more-protection-denmark-p-35436.html

 

There is no sign that behind the barbed wire fence lies the Caroline School. The only identifying mark is the number 18 and the sounds of children playing. The Jewish school, where approximately 200 children go to school and 75 children attend Kindergarten every day, has since August increased security measures and is the only building on the otherwise peaceful neighborhood of private homes and small businesses, surrounded by barbed wire.

”It is grotesque to see a school surrounded by barbed wire – like the situation for the Caroline School,” said Jonathan Fischer, the vice-chairman of the Jewish Community in Denmark. He does not think the government is taking the problem seriously enough.

“There should be a more immediate police presence. The police should be present by the school during school hours and at the synagogue during meetings.”

Several right-wing politicians from the Liberal Party and the Danish People’s Party agree.

“This is a terror threat. The police should act accordingly,” said Martin Geertsen, a member of parliament for the Liberal Party, at a parliamentary hearing on Sept. 18. He called for more police presence at the school during school hours and at the synagogue during meetings.

Jewish children called “Zionist Pigs”

The police is not in sight on a Friday afternoon in October shortly after the Jewish New Year. The steel gate opens and a little blond girl and a brown haired boy at around five or six years walk with their mother to a red car, parked just outside the school.

Just a month ago, the children were met one morning by anti-Jewish slogans like “Zionist pigs,” “No peace in Gaza,” and “No Peace to Zionists” written on the walls. It did not help that the Jewish community publicly emphasized that they did not have any part of what was going on in Gaza.

“We strongly object to being held responsible for what happens in the Middle East,” Fischer said to the Danish national newspaper Politiken on August 22.

The Copenhagen Police has based on recordings from the school’s security cameras concluded that three persons committed the vandalism. The recordings, though, are too blurry to identify the perpetrators, according to Politiken on September 26.

The Jewish school is a Fort Knox

It is not only Jewish children at the Caroline School, who have been harassed because of their faith. A new report from the Jewish Community in Denmark concluded that many Jews are cautious about openly showing signs of Jewish identity. The organization has recently registered 43 Anti-Semitic incidents. Only four incidents were physical assaults, while the rest were verbal attacks and vandalism. The Jewish Community, however, said the numbers are misleading as there are many unreported incidents.

“Several member of our community take off their skullcaps or hide them under peaked caps when they leave the synagogue on Saturday. They know that some people may react negatively if they do not do it,” said Finn Schwartz, chairman for the Jewish Community to the Danish national newspaper BT on Feb. 4.

“For 23 years, we have had security guards outside the synagogue and our Jewish school is a Fort Knox. It is not healthy to live like this, but that is how it is.”

The Minister of Justice: This is not acceptable

The Minister of Justice Karen Haekkerup agreed that this is not a way to treat a religious minority.

“It is not acceptable to expose children and their safety to danger,” said the Minister of Justice at a parliamentary hearing on Sept. 18.

The Minister of Justice underlined that the police is taking every hate crime very serious and has an ongoing dialogue with the Jewish community. However, she did not see a need for further legislation as the current legislation already criminalizes hate crimes and vandalism – making it an aggravating circumstance if the crime is motivated by the victim’s ethnic background or religion.

Jews feel unsafe in certain parts of Copenhagen

However, Geertsen does not think this is enough to protect the Jewish community against hate crimes as Anti-Semitism is a growing problem nationally and internationally. In Denmark, the latest development is that members of the Jewish community feel unsafe in certain parts of Copenhagen.

“People of the Jewish faith do not feel safe in our large cities, especially not in their institutions such as the Jewish school and the synagogue,” Geertsen said at a parliamentary hearing on Sept. 18.

The Jewish Community estimates that the violations against Jews in Denmark has escalated. In July alone, there were 13 registered assaults. Most were menacing mails or threats on Facebook, according to the Danish national TV channel TV2News on July 18. Among those assaulted were three American Jews who were verbally harassed when on vacation in Copenhagen, the Danish national newspaper BT reported on July 31.

It is also the first time that the threat against Jews are treated separately in the yearly report of the Danish Police Intelligence Service, PET.

“However, we see an escalation of threats and assaults against members of our community, when there for example is a new conflict between Israel and Hamas – also after the conflict has flared out,” Fischer said.

First Jews invited to Denmark

The first Jews came to Denmark over 400 years ago and is well integrated, almost assimilated, into the Danish culture, according to Jan Dalsten Sorensen, Special Advisor at the National Archives.

They were merchants and came to Denmark from Germany in 1634 upon invitation from the Danish king Christian IV. In 1805, the Jewish congregation established two schools. They named one of the schools the Caroline school after the Danish king Frederik Vis daughter Caroline. A part of the education consisted of Jewish girls around 1900. Photo: Wikimedia.   teaching the Danish language and culture.

“The Jewish people have a long history in Denmark. Our starting point has always been that we should live in the country we had settled in. When we established the Caroline School, our starting point was to assimilate in Denmark. The purpose became of the Caroline school became over time to integrate Jews in Denmark. We were successful. We are Danes but we hold on to our religion,” Fischer said.

Jews marry Christians in Denmark

Today, there are approximately 8,000 Jews out of a population of 5.6 million people in Denmark. However, four out of five younger Jews marry Christians, according to Jan Dalsten Sorensen, special advisor at the National Archives.

The question of marriage with non-Jewish persons is being widely discussed within the Jewish community – especially as the children of a Jewish man with a non-Jewish woman do not automatically become Jews. However, Fischer explained that most people within the Jewish community has a pragmatic approach to the subject.

“It is not because people are negative towards it. Most people have a practical approach. Our Jewish community is so close knit that it can be difficult to find a Jew to marry,” Fischer said.

The perpetrators could be Muslims

Experts, politicians and the Jewish community alike agree that the present security situation is largely due to the conflict between Israel and Hamas in Gaza. Fischer explained to Politiken on August 22 that people often have a difficulty distinguishing between the actions of the nation Israel in Gaza and that of the Danish Jewish population. This in spite of the fact that most Jews do not come from Israel – and those who do are often married to Danes.

“We have seen that violations against Jews have escalated in connection with the present conflict between Israel and Hamas, especially from persons with Middle Eastern background. There seems Photo: Wikimedia                  to be a clear connection,” Fischer said. He cannot say whether the                     violators are of Muslim heritage.

However, the Minister of Justice said at a parliamentary hearing on Sept. 18 that it was likely the perpetrators were Muslims.

The police has enough resources

The Minister of Justice explained at the parliamentary hearing that the government would undertake an analysis of hate crimes. This got Christian Langballe from the Danish People’s Party to ask once more whether the government would include the ethnic background of hate crimes in the study.

“The plan will include an overview of where the perpetrators of hate crimes come from,” the Minister of Justice said. However, she did not agree that Jews only have problems with Muslims and underlined that this is not an exclusive Jewish problem – other minorities are victims of hate crimes as well.

The Minister of Justice did not estimate that the police needed more resources to fight hate crimes. She pointed out that the Police Intelligence Service already lifted the security level in 2013 and that the Jewish community now receives a yearly appropriation to ensure their security.

”We have an ongoing contact with the Jewish community. If there is a need of more security, we will provide it,” the Minister of Justice said at a parliamentary hearing on Sept. 18.

Plan of action is too long-term

The government presented a plan of action on radicalism on Sept. 19. The purpose is to prevent the occurrence of – and fight the effects of extreme groups in Denmark – and prevent hate crimes against all groups, including Jews.

The government’s plan gives local authorities more tools to fight extreme groups, more attention to the prevention of radicalism, including on-line; strengthening of international cooperation to fight radicalism; and more inclusion of the civil society in fighting radicalism.

However, the government’s new strategy for combatting radicalism does not make the Jews feel safe on a short-term basis.

“I do not think the present problem is being taken sufficiently serious. It is fine to have plans of action – for combatting the problem on a long-term basis,” Fischer said.

 

Facts and Numbers about Jews in Denmark

  • In Denmark, 78.2 percent of the population are Members of the Danish National Church (Lutherans) (2014), approximately 3.8 percent Muslims (2007) and 1.4 percent Jews (2014). Nobody knows the exact numbers as the Danish state do not register the religion and ethnicity of its citizens.
  • Nobody knows the exact number of Jews in Denmark. However, the Jewish Community in Denmark estimates that there are approximately 8,000 persons, who are born by a Jewish mother or converted to Judaism. Of these, 1,800 are members of the Jewish Community.
  • The large majority of Jews reside in Copenhagen but there are also large groups of Jews in two other big cities, Aarhus and Odense.

 

 

 

Simulerede online tests vinder frem

af Annette Birch, publiceret af Djøf bladet, 11.09.14, se http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2014/9/simulerede-onlinetests-vinder-frem.aspx

Fremtidens jobansøgere vil i stigende omfang blive testet i, hvordan de håndterer simulerede jobsituationer online – også inden den første samtale.

Hvis du skal søge job om et par år, kan du meget vel komme ud for en simuleret onlinetest, selv før du bliver kaldt ind til samtale. Det forudser flere eksperter.

”Der er ingen tvivl om, at det med at teste i reelle jobsituationer vinder frem,” siger Kim Domdal, der er partner i Deloitte.

Kim Staack Nielsen, der er formand for Dansk HR – et netværk for personaleansvarlige i både offentlige og private virksomheder – er enig. Han nævner, at det typisk er større virksomheder, der screener ansøgerne online.

”De screener især for specifikke kvalifikationer, eller hvis der er en stor mængde ansøgere,” siger Kim Staack Nielsen.

Hvis der fx er 300 ansøgere til en stilling, så kan virksomheden teste de 50 og på grundlag af testresultaterne vurdere 20 nærmere – for til sidst at indkalde fem til samtale.

Simulationsspil skal bruges efter behov

Amerikanerne er allerede i fuld gang med at bruge simulerede tests – både før, under og efter ansættelsen og til alle typer stillinger, skriver Washington Post. Her vil en ansøger til en stilling som kundemedarbejder i T-Mobile kunne komme ud for at skulle svare på spørgsmål online fra en simuleret kunde, der har ventet en time i køen.

Begge eksperter mener, at man i Danmark kommer til at se den slags simulationsspil i fremtiden – men slet ikke i samme omfang.

”Amerikanerne er vant til tests, der er baseret på det visuelle. Simulerede tests gør det både lettere for ansøgerne og går mere i dybden. Danskere er typisk bedre uddannede og behøver ikke samme billedmængde,” siger Kim Staack Nielsen.

Danmark får det også – engang

Deloitte har endnu ikke set simulerede tests på linje med de amerikanske i Danmark. Derimod benytter de i dag onlinetests til stort set alle stillinger, hvor ansøgeren kan besvare spørgsmålene hjemmefra.

”Vi sender typisk testen til dem, som vi udvælger, og bruger den som udgangspunkt i samtalen,” siger Kim Domdal.

Firmaet Cubiks, som producerer onlinetests, ser samme tendens i andre danske virksomheder.

”Flere virksomheder synes, at det er en god ide at lave testene visuelt,” siger Kristian Terp, der er erhvervspsykolog i Cubiks.

Danske virksomheder efterspørger dog ikke online-simulerede jobsituationer – som Cubiks har erfaring med, at de gør i andre europæiske lande. Derimod er det Kristian Terps erfaring, at danske virksomheder efterspørger tests, der online afprøver ansøgernes evne til at prioritere mellem forskellige opgaver eller lave en præsentation via videokonference. Og testene ligger ikke før interviewet, men typisk efter første samtale.

Kristian Terp forholder sig skeptisk til, om danske virksomheder har den tilstrækkelige størrelse og volumen, der skal til for at udvikle simulerede tests på linje med de amerikanske.

”Det kommer nok, men ikke inden jul,” siger Kristian Terp.

Kvinder er ikke kvinder værst

af Annette Birch 26.06.14 Djøf bladet online 26.06.14, http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2014/5/kvinder-er-ikke-kvinder-v-ae-rst.aspx

Kvindelige chefer anbefaler i højere grad kvinder end mænd til chefposter. Men der er stadig lang vej mod reel ligestilling på ledelsesgangen.

Hvis du som kvinde skal frem i karrieren, kan du med fordel bruge andre kvinder. En ny svensk undersøgelse viser, at 57 procent af kvindelige chefer har anbefalet en anden kvinde til en chefstilling. Karen Sjørup, der er lektor og kvindeforsker på RUC, ser samme trend i Danmark. ”Mange kvindelige chefer ser det som en fordel at støtte andre kvinder til at blive chefer,” siger Karen Sjørup.

Ny type kvindelig leder

Karen Sjørup mener, at den kvindelige leder i dag ikke er bange for at støtte andre kvinder. ”Det er andre typer kvinder, der bliver chefer i dag. Kvinder, der også gerne vil have andre kvinder at støtte sig op ad. For ellers sidder de meget alene,” siger hun og henviser til, at kvinder i mandsdominerede ledelser hurtigt kan føle sig udelukket fra lederfællesskabet. ”Når der er flere kvinder, er det mindre dramatisk at være kvinde. Det gør det også lettere for kvinder at danne netværk.”

Bryd Rip-Rap-Rup-effekt

Imidlertid kan der være lang vej til reel ligestilling på ledelsesgangen. Både i Danmark og i Sverige er der stadig flere mænd end kvinder, der sidder i chefstolen. Og mændene har samme tendens til at pege på deres eget køn som kvinderne. Karen Sjørup mener, at vejen frem for at få brudt Rip-Rap-Rup-effekten er, at ikke alene kvindelige ledere, men også rekrutteringsselskaber peger på flere kvinder til lederstillinger. ”Jeg tror, at det handler om at få etableret en ledergruppe, der er mere forskelligartet,” siger Karen Sjørup.

Veluddannede kvinder står på spring

Og det mener hun, at der er gode udsigter til, da en stor del af rekrutteringsgrundlaget for kommende ledere er kvinder. I 2012 udgjorde kvindelige studerende 59 procent af samtlige optagne på Københavns Universitet. ”Hvis man ikke gør brug af det, går man glip af mange kompetencer,” siger Karen Sjørup.

Hjælper handicappede i Nepal og Ghana

Af: ANNETTE BIRCH, publiceret i Djøf-bladet, 11.06.14, http://www.djoefbladet.dk/navnenyt/2014/06/hj-ae-lper-handicappede-i-nepal-og-ghana.aspx

Da Ina Lykke Jensen fik jobbet som koordinator af projekter i Nepal og Ghana for Danske Handicaporganisationer, flyttede hun med mand og to små børn fra Aarhus til København. Hun har altid gerne ville gøre noget for dem, der har det svært.

Hvad går dit nye arbejde ud på? 

”Jeg er ansat som programkoordinator og skal koordinere Danske Handicap-organisationers projekter i Nepal og Ghana – projekter, der bliver støttet af Udenrigsministeriet. Vi samarbejder med vores søsterorganisationer i de to lande og hjælper dem til at opbygge paraply-organisationer, d/er samler blinde-, autisme- og døveorganisationer mm. De har en stærkere stemme, når de er samlet. ”

Hvordan fik du jobbet?

”Jeg søgte på stillingsopslaget. Jeg havde været otte år i mit tidligere job og havde haft lyst til at skifte i et stykke tid. Problemet var, at min familie og jeg boede og arbejdede i Aarhus, men at de fleste jobs, jeg ønskede, var i København. Men så mistede min mand sit job omkring nytår. Derfor skulle det være nu, hvis jeg skulle skifte. Så det var heldigt, at stillingen var der – og i dag har min mand også et supergodt job i København.”

Hvad er din uddannelsesbaggrund?

”Jeg er uddannet som cand.scient.soc. fra RUC med fokus på internationale udviklingsstudier og pædagogik.”

Hvad har du lavet før, du fik arbejde i Danske Handicaporganisationer?

”Jeg har arbejdet otte år som program-koordinator for AC Børnehjælp. Her koordinerede jeg projekter om børn i udsatte familier i Nepal og Etiopien.”

Hvor ligger dine arbejdsmæssige prioriteter lige nu?

”Nepal er lige nu i gang med at lave en ny forfatning. Den proces er der stærk fokus på i den nepalesiske organisation for personer med handicap, NFDN (National Federation of Disabled in Nepal, red.), og der arbejdes hårdt på at få indflydelse.”

Har du altid ønsket at arbejde med international udvikling?

”Jeg ville allerede gøre noget for dem, der har det sværest, da jeg startede min uddannelse. Det udspringer oprindeligt af, at jeg i min tidlige ungdom var i Nepal og så, hvor meget der var at gøre der.”

Hvad tænker du om fremtiden i Danske Handicaporganisationer?

”Jeg glæder mig meget til at få et indblik i Ghana og samtidig bruge min erfaring fra Nepal, som jeg kender godt fra mit tidligere arbejde. Vi står over for en rigtig spændende proces, da der er meget fokus på at udvikle Danske Handicaporganisationers udviklingsindsats lige nu. Der bliver stillet større krav, og der er også flere penge til rådighed. Jeg ser meget frem til at være med i opbygningen af det og håber at få lov til det over de næste par år. ”