Når du er på indkøb, kan det være svært at overskue, hvordan du handler mad og drikke mest klimavenligt. Apps og databaser kan måske hjælpe dig.
Annette Birch · 15. juni 2021
Hvis du har intentioner om at gøre klimavenlige indkøb, hvor let er det så i praksis?
Forbrugerrådet Tænks fødevarepolitiske medarbejder Stine Vuholm er på tur i Kvickly på Nørrebro i København for at se på forbrugernes muligheder for at handle klimabevidst, når de i en travl hverdag skal købe ind i supermarkedet. På vej ind i butikken møder man først afdelingen for frugt og grønt. Rundtomkring hænger der skilte med ‘Klimaglad Mad’.
Læs videre her: https://taenk.dk/forbrugerliv/mad-og-indkoeb/en-tur-i-supermarkedet-er-det-blevet-nemmere-handle-klimavenligt
Der er brug for en mere ensartet regulering af klimaanprisninger på fødevarer, så forbrugerne ikke bliver misinformeret, mener Forbrugerrådet Tænk.
Annette Birch· 11. oktober 2021
Se også artiklen her: https://taenk.dk/forbrugerliv/baeredygtighed/groenne-anprisninger-kan-vildlede-forbrugerne?utm_medium=email&utm_source=newsletter-adobe
CO2-neutral’, ‘klimakontrolleret’, ‘bæredygtigt’ …
Virksomhedernes klimaanprisninger er ofte så generelle, at det kan være vanskeligt at gennemskue, hvad betegnelserne dækker over.
Desuden oplever kun omkring hver tiende forbruger, at informationen på fødevarernes indpakning hjælper dem til at vælge klimavenlige fødevarer. Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.
Indkøb: Derfor er det svært at vælge klimavenligt
’Co2 neutral’ og ’klimakontrolleret’
Forbrugerrådet Tænk mener, at de meget generelle klimaanprisninger i højere grad risikerer at vildlede forbrugeren ved at få produkterne til at fremstå som mere klimavenlige, end de reelt er.
“Selv om man følger kostrådene og har sat sig godt ind i de forskellige produkters klimaaftryk, kan man hurtigt blive i tvivl eller vildledt af markedsføringen på produkterne, når man går ned i supermarkedet, for her står der for eksempel ‘CO2-neutral’ på mælken og ‘klimakontrolleret’ på grisen, selv om de begge er animalske produkter og blandt de mere klimabelastende fødevarer,” siger fødevarepolitisk medarbejder Stine Vuholm.
Der er sket en kraftig stigning i antallet af klager til Forbrugerombudsmanden over, at virksomheder prøver at fremstille sig selv og deres produkter som mere miljøvenlige, end de faktisk er.
Fødevarestyrelsen har modtaget 37 klager over vildledende klimaanprisninger af fødevarer i perioden 2019 frem til i dag.
Klimaanprisninger skal være forståelige
Ifølge lovgivningen må virksomhederne ikke vildlede forbrugerne til at tro, at deres fødevarer er mere klimavenlige, end de i virkeligheden er.
Men hverken de generelle regler om frivillige fødevareoplysninger eller vildledningsforbuddet i EU’s fødevareinformationsforordning er specifikke omkring klimaanprisninger – det bliver overladt til Fødevarestyrelsen at fortolke.
“Det vil være en konkret vurdering, men der lægges helt overordnet vægt på, om en given anprisning fremstår klar og forståelig for en almindelig oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger, samt om virksomheden kan dokumentere anprisningen,” angiver Fødevarestyrelsen.
Styrelsen lægger vægt på, om anvendelse af informationerne tillægger fødevaren virkninger eller egenskaber, som den ikke har, eller om de giver indtryk af, at den pågældende fødevare har særlige egenskaber, selv om fødevarer af samme type har de samme egenskaber.
For eksempel bør man ikke bruge en generel anprisning som ‘bæredygtig’, ‘grøn’ eller ‘miljørigtig’ uden at forklare det nærmere og have dokumentation for, at produkterne generelt er bedre for miljøet end lignende varer.
Kilde: ‘Forbrugerbarometret om mad og bæredygtighed’ af analyseinstituttet Wilke for Forbrugerrådet Tænk, oktober 2021. Data for de op til 1.607 deltagere er vejet repræsentativt på køn, alder og geografisk. Undersøgelsen er udført under projekterne ‘Klar til Indkøb’ og ‘Økologi Fordi’, som er finansieret af henholdsvis Promilleafgiftsfonden for landbrug og Fonden for økologisk landbrug.
‘Klimaneutrale’ kan være klimabelastende
En virksomhed kan ifølge Fødevarestyrelsen markedsføre produkter som ‘CO2-neutrale’, hvis virksomheden kan kompensere for produktets klimabelastning.
Informationen skal være klar og forståelig for den almindelige forbruger. Det skal fremgå af indpakningen, at der er sket kompensation, og virksomheden skal dokumentere, at produktets samlede CO2-udslip er nul.
Styrelsen vurderede for eksempel for nylig i en klagesag mod Arla, at Arla gerne må kalde sin økoserie bestående af mælk, smør og yoghurt for ‘CO2-neutral’.
Her vurderede Fødevarestyrelsen, at det er klart og forståeligt for den enkelte forbruger, at Arla havde et CO2-udslip på nul ved at støtte skovprojekter i udlandet. Arla havde desuden skrevet ‘kompenseret med klimakreditter’ under ‘CO2e-neutral’, dog i mindre skriftstørrelse.
Mælken bliver ikke klimaneutral
Der er imidlertid en risiko for, at den enkelte forbruger vil opfatte ‘CO2-neutral’ som, at det pågældende produkt ikke belaster klimaet. Og det kan være vildledende.
“Produktet i sig selv bliver ikke neutralt ved, at virksomheden på anden måde kompenserer for klimabelastningen. Det er anderledes, hvis man reelt reducerer CO2-belastningen for det enkelte produkt fra råvare til færdigt produkt,” siger Stine Vuholm.
Desuden indgår Arlas indkøbte klimakreditter kun i CO2-regnskabet for de mejeriprodukter, som er en del af økoserien. De dækker eksempelvis ikke Arlas økologiske oste, hvilket er bemærkelsesværdigt, idet oste er blandt de mest klimabelastende mejeriprodukter.
Bente Halkier, der er professor på Københavns Universitets sociologiske institut og medlem af Klimarådet, mener, at danskerne har en større skepsis over for virksomhedernes klimaanprisninger, end hvis de kommer fra myndighederne.
Skal vi have et klimamærke?
Et klimamærke kan måske hjælpe forbrugerne til i købssituationen at vurdere, hvilke produkter der er klimavenlige.
“Mærkningsordninger er gode som et letgenkendeligt pejlemærke for forbrugere, uden at de skal læse sig til en masse ekstra. Der er imidlertid ikke nogen af de eksisterende mærkningsordninger, der afspejler selve klimabelastningen,” siger Stine Vuholm fra Forbrugerrådet Tænk.
Et meningsfuldt mærke skal gøre det muligt at sammenligne klimaaftrykket på tværs af produktgrupper. På den måde kan man for eksempel sammenligne hummus’ klimabelastning med leverpostejs klimabelastning og mandelmælk med komælk.
Dansk Erhverv påpeger, at en mærkningsordning, der sammenligner forskellige produktgrupper, risikerer ikke at honorere de virksomheder, som gør en ekstra indsats.
CO2 neutral eller klimakompenseret?
Det forudsætter dog, at forbrugerne standser op og er kritiske – og det er ikke altid tilfældet i indkøbssituationen.
“Det skal gå hu hej vilde dyr, og børnene skriger. Man tænker på 10.000 andre ting og lægger ikke altid mærke til, hvad der står på mælkekartonen, når man står i supermarkedet. I mine mange forskellige individuelle interviews med danske forbrugere over årene har jeg gentagne gange hørt udtalelser i stil med: ‘Jeg kan jo ikke tænke over hver eneste ting, jeg lægger i indkøbsvognen’,” fortæller Bente Halkier.
Stine Vuholm anfører, at det ville have været mere retvisende, hvis Arla i stedet kaldte deres produkter for ‘klimakompenserede’.
Forbrugerrådet Tænk anker derfor Fødevarestyrelsens afgørelse i Arla-sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Behandles anderledes end andre produkter
Kristine Clement, der er kampagneleder for landbrug og skov for Greenpeace, mener, at udfaldet af Arla-sagen skulle have været behandlet af Forbrugerombudsmanden, da den omhandler markedsføring og ikke fødevaresikkerhed.
Desuden behandler Forbrugerombudsmanden sager om vildledende markedsføring for alle andre produkter. Greenpeace har derfor i en sag mod Danish Crown gjort det til en selvstændig pointe at klage til Forbrugerombudsmanden. Her har Danish Crown markedsført noget af sit svinekød som ‘klimakontrolleret’.
Greenpeace mener, at det er vildledende, fordi det giver indtryk af, at svinekødet kan være et klimavenligt valg.
“Der skal være ligebehandling af de forskellige produkter. Det er lige så skadeligt for den grønne omstilling, at der bliver greenwashet på fødevarer som på flyrejser,” siger Kristine Clement fra Greenpeace.
Gråzone
Stine Vuholm mener, at det er en stor gråzone for markedsføring, hvis den måske strengt taget overholder lovgivningen, men alligevel kan misforstås.
Mens Forbrugerombudsmanden kan uddele bøder i millionklassen, giver Fødevarestyrelsen normalt en indskærpelse for førstegangsovertrædelser, mens bøderne normalt er på 10.000 kroner.
“Bøderammen bør selvfølgelig være den samme for vildledningssager på fødevareområdet som for alt andet. Det er jo samme forseelse, uanset hvad der markedsføres,” mener Stine Vuholm.
Danish Crown har udtalt, at forbrugerne godt ved, at ‘klimakontrolleret gris’ betyder, at det kommer fra en landmand, som gerne vil reducere klimaaftrykket.
Sender sagerne videre
Hos Forbrugerombudsmanden oplyser specialkonsulent Danielle Berggreen, at Forbrugerombudsmanden typisk sender sager om fødevarer til Fødevarestyrelsen, fordi Fødevarestyrelsen fører tilsyn med særlovgivningen på området, og fordi Forbrugerombudsmandens ressourcer er begrænsede.
“Vi koordinerer ikke vores sager, da der er tale om to forskellige lovgrundlag,” fortæller Danielle Berggreen.
Ifølge Forbrugerombudsmanden skal virksomheder, der benytter sig af klimakompensation, kunne dokumentere deres påstande. De skal desuden oplyse i markedsføringen, hvis de benytter klimakompensationsordninger til at opnå klimaneutralitet. Forbrugeren må ikke være i tvivl om, hvad ordningen indebærer.
Forbrugerombudsmanden har ikke afgjort sager om klimaanprisning af fødevarer.
Køkkenrullen og leverpostejen
“Det kan virke forvirrende for forbrugeren, når der er andre regler for, hvad der kan stå på en køkkenrulle om klimaet end på leverpostejen,” siger Stine Vuholm.
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) er blevet spurgt, om reglerne på området bør laves om, men det har ikke været muligt at få en kommentar.
Forbrugerrådet Tænk mener godt, at Fødevarestyrelsen kan være den rette instans til at behandle sager om vildledning og markedsføring af fødevarer på grund af fødevarefagligheden og stor erfaring med at skride ind over for vildledning om fødevarer.
“Men selv om fødevarer hører under speciallovgivning, skal bedømmelsen og håndteringen af vildledningssager for fødevarer naturligvis ikke være slappere end de generelle regler for markedsføring,” fastslår Stine Vuholm.Sådan genkender du greenwashingNogle virksomheder bruger avancerede tricks til at lyve sig grønnere, end de i virkeligheden er. Få hjælp til at spotte greenwashing her.Vand og vin politianmeldt for greenwashingI 2024 anmeldte Forbrugerrådet Tænk en “CO2-neutral” danskvand, “CO2-venlig” rødvin og ni andre hverdagsprodukter til Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring. Flere af sagerne har ledt til politianmeldelser eller indskærpelse
Flertallet af os ønsker at købe klimavenligt, men kan ikke altid overskue det, når vi handler. Det viser en ny undersøgelse.
Annette Birch · 18. oktober 2022
Du står nede i supermarkedet og har alle intentioner om at købe klimavenligt ind. Men det er sent, og du har haft en travl dag på arbejdet.
Og hvad er egentlig klimavenligt?
Der er et væld af forskellige mærkater og information at finde rundt i, men du synes ikke, at nogen af dem giver dig et klart svar på, hvad der er bedst for klimaet.
Ingen hjælp til klimavenlige valg
En ny undersøgelse, ‘Forbrugerbarometret om mad og bæredygtighed’, viser, at seks ud af ti forbrugere i nogen eller høj grad tænker over, hvordan deres indkøbs- og madvaner påvirker klimaet.
Fire ud af ti forbrugere oplever kun i lav grad eller slet ikke, at information og mærkning på indpakningen hjælper dem til at vælge mere klimavenlige fødevarer.
Undersøgelsen fra Forbrugerrådet Tænk er baseret på op til 1.607 deltagere.
Gode intentioner strander i supermarkedet
Udfordringerne med information kan være en af forklaringerne på, at mange forbrugere ender med ikke at købe så klimavenligt, som de ellers havde intentioner om, for selv om danskerne siger, at de har skåret ned på kødforbruget, kan det faktisk ikke ses i supermarkedernes salgstal for kød.
“Forbrugerbarometret viser, at forbrugerne gerne vil tage hensyn til klimaet, når de køber fødevarer. Men de gode intentioner kan godt strande, hvis de i købssituationen ikke kan se, hvor klimavenlige de enkelte produkter er. Derfor har vi brug for en mere gennemskuelig klimainformation, som er til stede i købsøjeblikket,” siger Stine Vuholm, der er fødevarepolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet Tænk.
Sådan spiser du klimavenligt
Hvis du følger nogle basale kostråd, kan du få en både sund og klimavenlig balance i det, du spiser og drikker:
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget. Flere grøntsager og frugter – og helst efter sæsonen.
- Spis færre mejeriprodukter og mindre kød – vælg kylling, svinekød og fisk.
- Spis bælgfrugter såsom bønner, kikærter og linser.
- Spis mad med fuldkorn.
- Spis mindre slik, kager og snacks, drik mindre alkohol, og drik vand fra hanen.
Svært at aflæse klimaaftryk
Tre ud af fire forbrugere i undersøgelsen oplever for eksempel, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarerne har.
Når de bliver bedt om at rangere otte udvalgte fødevarers klimabelastning, kan flertallet placere roastbeefen som den mest klimabelastende og guleroden som den mindst klimabelastende.
Derimod har de fleste svært ved at vurdere klimabelastningen af for eksempel koldrøget laks, ost, leverpostej, kyllingebryst, færdiglavet hummus og banan i forhold til hinanden.
“Det er efterhånden blevet almen viden, at oksekød er klimabelastende. Mange ved også, at det samme gælder for fødevarer transporteret med fly. Derimod er det vanskeligere at vurdere klimabelastningen af eksempelvis et vegetabilsk produkt, som er meget forarbejdet, over for dansk kyllingekød,” siger Stine Vuholm.
Ligeledes kan fisk som en samlet kategori ikke siges at være lidt eller meget klimabelastende. Muslinger har et af de laveste klimaaftryk, mens eksempelvis rejer og opdrættet laks har et højere klimaaftryk end det meste kyllinge- og svinekød.
Mærker: 17 mærker, du skal kende, når du køber ind
Kommunikationen skal være mere målrettet
Christian Vedersø, der er adfærdsekspert hos konsulentfirmaet Implement, mener, at klimakommunikationen godt kan gøres mere nuanceret i forhold til de enkelte målgrupper.
“Jeg tror ikke, at en massekommunikation, der er ens for alle, er nok. Den skal i højere grad tage udgangspunkt i, hvad der driver de enkelte målgrupper. Hvad er for eksempel på spil for børnefamilier, der har flere børn under ti år og køber meget kød?” spørger han.
Desuden kan producenterne give en tydeligere information om klimabelastningen på indpakningen, mener Forbrugerrådet Tænk, og supermarkederne kan indrette butikken, så klimavenlige varer som grøntsager og plantefars får en mere markant placering.
Et klimamærke vil også kunne give et let og hurtigt overblik over klimabelastningen til forbrugerne.
Kilde: ‘Forbrugerbarometret om mad og bæredygtighed’ af analyseinstituttet Wilke for Forbrugerrådet Tænk, oktober 2021. Data for de op til 1.607 deltagere er vejet repræsentativt på køn, alder og geografisk. Undersøgelsen er udført under projekterne ‘Klar til Indkøb’ og ‘Økologi Fordi’, som er finansieret af henholdsvis Promilleafgiftsfonden for landbrug og Fonden for økologisk landbrug.
Klimaet kan virke meget fjernt
Forbrugerbarometret viser, at to ud af fem forbrugere slet ikke eller kun i lav grad tænker over, hvordan deres indkøbs- og madvaner påvirker klimaet.
Derimod lægger så godt som alle forbrugere vægt på, at fødevarerne er friske, hvordan de smager, og deres kvalitet – i indkøbssituationen har klimaet kun en lille eller slet ingen betydning for en tredjedel af deltagerne i undersøgelsen.
Det er adfærdseksperten Christian Vedersø ikke overrasket over.
“Vi er gearet til at reagere på, hvad vi kan føle, smage og i det hele taget sanse. Klima er meget abstrakt. Hvis man arbejder med sine kostvaner og motion, kan man mærke ændringen. Men i forhold til klima – hvad er feedbacken? Vi ved, at det er vigtigt, men det er meget fjernt, hvad det fører til,” siger Christian Vedersø.
Det gælder særligt, når man er på indkøb.
“Man går ind i supermarkedet med gode intentioner, men så er der alle mulige andre ting, der spiller ind. Ungerne skriger, man har ikke så mange penge den måned og lignende. Så kan hensynet til klimaet godt forsvinde,” forklarer Christian Vedersø.
Prisen bør afspejle klimabelastningen
I Forbrugerbarometret angiver ni ud af ti også, at prisen har nogen betydning for deres køb af fødevarer. For cirka halvdelen har den stor eller afgørende betydning.
“Hvis det klimavenlige valg også var det billigste valg, ville det for flere forbrugere også være et mere umiddelbart valg. Hvis fødevarernes pris afspejlede deres reelle klimabelastning, kunne det være med til at fremme klimavenlige fødevareindkøb,” siger Stine Vuholm.
Christian Vedersø mener, at særligt nogle grupper af forbrugere i højere grad ville købe klimavenlige varer, hvis det var billigere.
“Man kan nå nogle af de forbrugere, for hvem prisen er en afgørende barriere for at købe mere klimavenlige fødevarer, hvis man bruger for eksempel grønne afgifter til at sænke prisen på fødevarer som grøntsager og frugt,” siger Christian Vedersø.
Oksekød versus bælgfrugter
Stine Vuholm så gerne, at priserne afspejler de enkelte produktgruppers klimabelastning.
Oksekødsprodukter skal for eksempel være blandt de dyreste, mens grønt og bælgfrugter uden tvivl skal være billigst.
Men det skal gøres med omtanke – helst uden at det samlet set bliver dyrere at være forbruger, og prisdifferentieringen må ikke give social ulighed.
“Mange vil fortsat foretrække kød i deres kost, og det kan gå hen og blive urimelig dyrt for dem med lavest indkomst,” siger hun.
Landbrug & Fødevarer: Ikke alt oksekød er ens
Fødevareproducenternes interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, er ikke tilhænger af en grøn afgift på fødevarerne.
“Det er vanskeligt at opgøre en afgift, så den afspejler, hvor klimavenlig en fødevare er. Så skal der ses på hele værdikæden. Det nytter ikke at sige, at alt oksekød – uanset oprindelsesland med videre – har den samme effekt på klimaet,” siger Niels Peter Nørring, der er klimadirektør for Landbrug & Fødevarer.
Han tilføjer, at hvis afgiften kun pålægges danske varer, vil danskerne købe flere udenlandske varer, fordi de er billigere – og det er ikke til gavn for klimaet.
Mere information?
Derimod kan fødevareproducenterne hjælpe forbrugerne til at vælge mere klimavenlige varer ved at informere om, hvordan de har reduceret CO2-udledningen ved deres produktion.
Producenten bør klart oplyse, hvis der er anvendt kompensation, for eksempel ved anerkendte skovplantningsordninger, og hvori kompensationen består.
Niels Peter Nørring mener, at der mangler et officielt datagrundlag for at etablere en egentlig klimamærkningsordning på den enkelte fødevare.
Forbrugerrådet Tænk har bedt fødevareminister Rasmus Prehn (S) om en kommentar til forslaget om klimaafgifter, men det har ikke været muligt at få et svar.
Mad: Sådan spiser du mere klimavenligt
Se også artiklen her: https://taenk.dk/forbrugerliv/baeredygtighed/indkoeb-derfor-er-det-svaert-vaelge-klimavenligt?utm_medium=email&utm_source=newsletter-adobe
Madkulturen skal ændres
Selv om det i dag langt hen ad vejen er billigere at købe grøntsager end kød, spiser mange danskere stadig mere kød end anbefalet. Stine Vuholm mener, at tiltag som information og lavere priser kan hjælpe på kortere sigt, men at det grundlæggende er vores madkultur, der skal ændres.
“Vi skal gøre op med forestillingen om, at en god fredagsmiddag består af kød. Det kan godt være en god grønsagsret og så eventuelt med en smule bacontopping,” siger Stine Vuholm.
Hun tror dog på, at madvanerne allerede er ved at ændre sig. Når de unge for eksempel blev spurgt om, hvordan de vil lave en mere klimavenlig burger, svarer 40 procent af de 18-25-årige, at de vil lave en bøf af plantefars eller grøntsager. Det svarer kun 22 procent over 25 år.
EU’s miljømærke EU-blomsten er nu udvidet til at dække alle kosmetik- og plejeprodukter. Det medfører også skærpede krav til indholdet af problematisk kemi. Forbrugerrådet Tænk har bidraget til udformning af kravene.
Annette Birch· 9. februar 2022
Der er ikke kun problemer med produktsikkerhed uden for EU. Christina Andersen troede, at hun havde gjort et godt køb i det lokale supermarked, men da hun tændte LED-lysene, brændte batterierne af.
Annette Birch
Da Christina Andersen tændte for sine LED-stearinlys, dannede de så voldsom en varme, at plastikvoksen smeltede, og batterierne brændte af. Lysene var lavet i Kina og købt i den lokale Meny i Hjørring i slutningen af oktober 2021.
”Hvis de var blevet sat i en juledekoration, kunne der være gået brand i den,” siger 35-årige Christina Andersen, der er elektriker og bor i Hjørring.
Christina Andersen synes ellers, at hun havde gjort et godt køb, da den lokale Meny havde et tilbud om en pakke med ni LED-stearinlys til 199,95 kr., og både hun og hendes nabo købte en pakke hver. Butikken tog lysene tilbage og refunderede pengene. Eftersom Meny sagde, at det kun skete i 0,1 promille af sagerne, besluttede Christina Andersen og naboen 14 dage efter sig for at købe samme lys hos Meny. Men denne gang holdt hun øje med lysene, da hun tændte dem.
”Batterierne kom op på 85-86 grader, tæt på 90 grader, før jeg slukkede. Så jeg har ikke set, hvorvidt de ville eksplodere, men de kom op på en del varme,” fortæller hun.
Brandfare og kvælningsrisiko: Pas på usikre produkter på nettet
Lysene blev kaldt tilbage
Christina Andersen henvendte sig til Forbrugerrådet Tænk, der vejledte hende om at kontakte Meny igen og melde sagen til Sikkerhedsstyrelsen. Men da hun kontaktede Meny, oplyste butikken, at de ville kalde lysene tilbage. Hun har ikke senere set lysene i butikken og meldte ikke sin oplevelse til Sikkerhedsstyrelsen. Nu har hun købt LED-lys i en anden butik, og de virker upåklageligt.
Importøren har efter produktloven pligt til at fjerne alle produkter og informere Sikkerhedsstyrelsen, når denne opdager, at produktet er farligt. Produktchef Kirstine Gottlieb oplyser, at styrelsen ikke har fået en henvendelse om det konkrete produkt. Meny oplyser, at lysene blev leveret direkte til nogle butikker fra den danske leverandør, Skandi. Alle de berørte butikker fik i november besked om at returnere lysene.
Skandi Denmark oplyser, at alle varer er blevet hjemtaget, og at salget er blevet stoppet. Hovedparten af produkterne nåede ikke på hylderne. Virksomheden blev hurtigt opmærksom på, at nogle chips i produktet var fejlbehæftede, så lysene blev for varme. Skandi har ikke anmeldt produktet til Sikkerhedsstyrelsen, da virksomheden ikke mener, at det sorterer under farlige produkter. Sikkerhedsstyrelsen vil gå videre med sagen.
Sådan finder og anmelder du farlige produkter
Se også artiklen her: https://taenk.dk/forbrugerliv/bolig/christinas-kinesiske-led-lys-kortsluttede
Det hjælper ikke at læse på pakken eller den vedlagte produktbeskrivelse, hvis du gerne vil vide mere om, hvad varen indeholder, og hvordan du skal bruge den.
Annette Birch·Foto: Thomas Dahl·31. januar 2022
Forbrugerrådet Tænk har købt en række produkter hos webbutikker uden for EU – bl.a. en sort lampe med en plastikkugle fra Ebay, som seniorrådgiver Helen Amundsen fra Forbrugerrådet Tænk sidder og studerer.
”Hvis den brænder dit hus af, så er det bare ærgerligt,” siger Helen Amundsen. På lampen står der godt nok, at der er risiko for elektrisk chok, men der er ingen vejledning om, hvordan man skal bruge den, eller hvem producenten er. Lampen ligner heller ikke den annoncerede vare i webshoppen. Efter at lampen havde stået tændt et par timer, blev den meget varm og lugtede fælt af brændt plastik, hvorefter den brændte sammen og holdt op med at virke.
Brandfare og kvælningsrisiko: Pas på usikre produkter på nettet
Projektleder Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk bemærker, at der ikke er oplysning om, hvem der er repræsentant for produktet i EU, hvis noget går galt med det. Det er der fra i sommer krav om skal fremgå på en række produkter, inklusive elektriske produkter. Stine Müller konstaterer, at vejledningen på flere af produkterne kun står på kinesisk, men selv når der er engelske tekster med, er de heller ikke til meget hjælp, mener Helen Amundsen.
”Den gule børnelampe har fx en tekst på engelsk, men den giver ingen information og står på så dårligt engelsk, at det er næsten uforståeligt,” siger Helen Amundsen.
Hvis du køber en vare inden for EU, er der krav til mærkning, advarsler og instruktion i sikker brug af produktet. I EU skal producenter fx oplyse om indholdet i kosmetiske produkter som makeup og shampoo. EU-lovgivningen kræver desuden, at producenter af produkter til fødevarer med et glas- og gaffelsymbol står inde for, at de lever op til EU’s særlige krav til materialer beregnet til at være i kontakt med fødevarer.
CE-mærket er ingen garanti
Stine Müller og Helen Amundsen gennemgår et aktivitetsspil for små børn fra den kinesiske onlinemarkedsplads Aliexpress. På pakningen er et mærke, der ligner EU’s CE-mærke. Det betyder, at producenten står inde for, at produktet lever op til kravene i EU-lovgivningen.
”Jeg er bare bekymret for, at selv om der er et CE-mærke, så lever aktivitetsspillet ikke op til EU’s regler om produktsikkerhed. Spillet er beregnet til at sætte på barnesengen, men det går alt for let i stykker og indeholder mindre dele, som børn kan risikere at sluge i løbet af natten, når man ikke holder øje med dem,” siger Stine Müller.
Sådan tjekker du butikken
Flere udenlandske onlinemarkedspladser og butikker henvender sig til danske forbrugere på dansk og har et .dk-domæne, så hvordan skelner du, om du handler i en butik inden for eller uden for EU?
- Tjek firmaets hjemmeside og se, om firmaets adresse og telefonnummer står der. Vær opmærksom på, om teksten på hjemmesiden er på korrekt dansk eller ligner noget skrevet ved hjælp af en Google-oversættelse. Virksomheden er dansk, hvis der er CVR-nummer og/eller e-mærke. Få bekræftet virksomhedens certifikat på emaerket.dk.
- Undersøg, om virksomheden har en repræsentation i EU.
- Vær opmærksom på, at nogle onlinebutikker som Amazon, Ebay og Wish også har markedspladser, hvor sælgeren er en privat virksomhed eller en privat person.
Se den også her: https://taenk.dk/forbrugerliv/familieliv/du-faar-ingen-vejledning-naar-du-koeber-varer-uden-eu
Varerne er billige på onlinemarkedspladser uden for EU, men du risikerer, at lampen går i brand, og at kosmetikken indeholder uønsket kemi. Det viser vores gennemgang af 19 produkter.
af Annette Birch, 31. januar 2022
Lave priser har fået mange danskere til at købe store mængder varer direkte fra Kina på onlinemarkedspladser. Otte ud af ti danske forbrugere, der har købt online, har handlet på markedspladser som Wish, Ebay, Aliexpress og Amazon ifølge tal fra DI Handel. Men når du køber dine produkter i en butik eller på en markedsplads på nettet uden for EU, kan du risikere, at produkterne ikke lever op til samme sikkerhedskrav, som hvis du køber dem inden for EU.
Det europæiske rapporteringssystem for farlige produkter, Safety Gate, rapporterer, at af de 2.253 advarsler om usikre produkter, som EU modtog i 2020, var 50 procent produceret i Kina. Hver fjerde af advarslerne omhandlede legetøj. Safety Gate (også kendt som RAPEX) er et system, hvor EU-landene kan advare hinanden om produkter, der ikke lever op til EU’s krav om produktsikkerhed eller indeholder sundhedsfarlige kemikalier, der fx kan øge risikoen for allergi, kræft og nedsat fertilitet.
Sådan gjorde vi
Forbrugerrådet Tænk bestilte 24 produkter fra onlinemarkedspladser. 19 produkter ankom. Mærkning og sikkerhed af de 19 produkter er gennemgået:
- 19 manglede info om EU-repræsentant for produktet.
- 11 uden CE-mærke, tydeligvis ikke tiltænkt europæisk marked.
- 17 ikke i overensstemmelse med vigtige EU-sikkerhedsregler og blev betragtet som usikre af eksperterne.
- Seks vurderet usikre ved tidligere tjek og oplyst fjernet fra markedspladserne.
Læs videre her: https://taenk.dk/forbrugerliv/familieliv/brandfare-og-kvaelningsrisiko-pas-paa-usikre-produkter-paa-nettet
En undersøgelse fra Sikkerhedsstyrelsen viser, at de færreste stikkontakter lever op til danske regler. De kan i værste fald give stød eller forårsage brand.
af Annette Birch, 21. august 2021
Læs her: https://taenk.dk/forbrugerliv/bolig/du-risikerer-koebe-farlige-stikkontakter
af Annette Birch
Offentliggjort 27.07.16 i medlemsblad og hjemmeside for Inges Kattehjem, http://inges-kattehjem.dk/nyheder/11828/
Herreløse katte er en integreret del af det boligsociale arbejde i boligbyggeriet ‘Rustenborg’, der ligger i Farum Midtpunkt. Her har man valgt at oprette et katteprojekt som et aktivitetsprojekt under bestyrelsen. Katteprojektet tager sig af alle henvendelser og giver råd om herreløse katte i boligområdet.
”Hver gang der er en beboer, der kommer om herreløse katte, henviser vi dem til Katteprojektet. Det er et projekt, der er godkendt af beboerne,” siger Lise Buhelt fra Furesø Boligselskab, der administrerer området.
“Vi er ikke alene kendt [af beboerne]. Vi er anerkendt,” siger Asger Roth, som siden 2010 har kørt katteprojektet sammen med sin kone. Han understreger, at projektet kun opererer i Farum Midtpunkt, da de har et lille budget.
“Vi synes selv, at vi udfylder en plads og at vi også får kredit for den. Vores ejendomskontor støtter os på linje med deres egne medarbejdere.”
I dag virker katteprojektet som en integreret del af det sociale arbejde i boligområdet. I 2015 fangede de 15 katte, hvor seks katte blev afleveret tilbage til ejer og ni katte kom til Inges kattehjem. Indtil videre har de i 2016 fanget 12 katte, hvor otte blev afleveret tilbage til ejer og fire er kommet til Inges Kattehjem. Inges Kattehjem har samarbejdet med boligselskabet i over 10 år.
“Samarbejdet har fungeret upåklageligt. De har styr på tingene og hjælper en masse katte i Farum,” siger Christina Christensen Agerskov, der er dyrepasser på Inges Kattehjem.
Umærkede katte er herreløse katte
Når katteprojektet får en henvendelse fra en beboer om en kat, tager de derud, taler med beboeren og sætter fælder op. Når katten er fanget, bliver de checket for øremærkning eller chipmærkning med en scanner, som katteprojektet har fra Inges Kattehjem.
”Når vi får en henvendelse om en herreløs kat, fanger vi den ind og hænger opslag i blokke samt efterlyser den på vores hjemmeside og Facebook. Hvis den ikke er mærket, betragter vi den som herreløs og efter en 4-5 dage, afleverer vi den til Inges Kattehjem. Kattene skal være så kort tid hos os som muligt,” siger Asger Roth.
”Mange af kattene er søde og rare, men umærkede. Hvis ejeren ikke dukker op, er det bedste for dem at komme til Inges Kattehjem, så de kan få et nyt hjem,” siger Asger.
Asger viser det rum med to bure, hvor kattene sidder, når de er blevet fanget og enten venter på deres ejer eller på at komme videre til Inges Kattehjem. Her har de vand, mad, et sted at ligge og kattegrus, indtil de skal videre. Hvis ejeren kommer, skal han betale 100 kr. per påbegyndt døgn – en pris, der er overkommelig, men dækker omkostninger og minder ejeren om at passe bedre på sin kat næste gang. Hvis ejeren ikke kommer, kører Asger den efter 4-5 dage til Inges Kattehjem i sin bil. Katteprojektet betaler Inges Kattehjem 500 kr. per kat for sterilisering, mærkning og videreformidling
Kriser klares ofte på telefonen
Men mange gange kan situationen klares med telefonisk rådgivning, da flere katte dukker op af sig selv.
”Mange gange ringer de [beboerne] og siger, at Sorte Mis er stukket af. Vi fortæller dem, at den ofte kommer tilbage efter et par dage. Et par dage 
efter ringer de og siger, at Sorte Mis er kommet tilbage,” siger Asger.
Vi går forbi en af de steder, hvor en af kattedamerne fodrer kattene. Asger fortæller, at det er sværere at fange kattene, hvis de bliver fodret. Men de herreløse katte er også selv gode til at lære at undgå fælderne, særligt hvis de har været lige ved at gå en fælde en gang.
”Nogle katte er meget snedige. Vi havde en kat, der snuppede maden i fælden og derefter gik. Men vi fik fanget den til sidst ved at hænge en pølse fast, som den ikke kunne få fat i uden at fælden klappede,” fortæller Asger.
Ikke alle beboere bryder sig om katte
Boligbyggeriet blev opført i 1970erne som sociale boliger, liggende tæt som en by og med store lejligheder til en overkommelig pris. Det blev kaldt ’Rustenborg’, fordi det er bygget i metallegeringen Corten, der patinerer med et beskyttende underrustlag. I alt er der 1.645 lejeligheder, hvor de fleste er på 130 kvm, mens resten er 1-3 værelseslejligheder og er terrasseret med tre lejligheder ovenpå hinanden.
”Vi dækker fire kvarterer med seks blokke i hver. Langt hovedparten af de herreløse katte fanger vi på blokkene. Det er hovedsageligt tamme katte, som har forvildet sig væk hjemmefra. Hvis de ikke er mærkede, anser vi dem for herreløse,” siger Asger Roth.
Asger Roth går forbi en legeplads med to krokodiller i træ og hilser på en ældre mand i hvide short og T-shirt , der går tur med en stor, muskuløs rottweiler. Hunden logrer og lader sig gerne kæle for. Asger peger mod bygningerne og forklarer, hvordan lejlighedernes opbygning i opdelte tagterrasser virker som en oplagt legeplads – i hvert fald hvis man ser på det med katteøjne. Der er da også fra tid til anden katte, der får forvildet sig fra den ene lejlighed til den anden.
”Det skaber forvirring, hvis katten smutter ind i en af de andre lejligheder,” siger Asger Roth.
Han fortæller, at han en gang fik en opringning fra en dame, som sagde, at der var en kat inde i hendes skab. Hun turde ikke selv få den ud.
”Jeg bliver bare så bange for de kløer,” sagde hun og holdt afstand, selv da han havde fået den ud og sad og kælede for den.
En anden gang blev katteprojektet tilkaldt af en oprevet moder, da en bortløben kat var vandret over på en altan, hvor der stod et lille barn i barnevogn. Moderen var oprevet over, at katten kom i nærheden af barnet, så Katteprojektet fik fjernet katten. Naboer kan klage til boligselskabet, hvis de er meget trætte af en kat. De spørger så katteprojektet. Asger har dog kun oplevet, at det er sket en gang. Men der kunne de ikke gøre noget ved det, for damen ville ikke have foder på terrassen og så var det umuligt at få lokket katten i fælden.
Katteprojektet forebygger nabokonflikter
Der er også andre beboere, som ikke er nær så glade for kattene, og katteprojektet bliver ofte tilkaldt for at undgå nabostridigheder. Med beboere fra 42 forskellige nationer er der mange forskellige holdninger til katte.
”Gennemgående er det meget søde og omgængelige mennesker. Vi har kultursammenstød, men det er noget vi løser.”
Asger viser vej gennem en udhuling i væggen og viser et åbent rum omgivet af beton, hvor han fandt en kat, helt drænet og afkræftet. Der havde været en plade for åbningen, så den ikke kunne komme ud. Den viste sig også at være noget aggressiv.
”Vi fik fanget den og taget den med hjem. Da den havde fået mad, ville den slå mig ihjel. Vi fik den aflivet,” fortæller Asger.
Utilpassede unge kan være onde ved kattene
Rummet bliver ellers brugt af unge utilpassede i området til at ryge hash.
”Så er der de utilpassede unge og det er ligegyldigt om de er gule, grønne eller blå. Vi har set så meget, bl.a. har de klappet fælder sammen, så vi ikke kunne fange kattene. Vi prøver at imødegå det ved at gøre fælder utilgængelige ved f.eks. at spærre dem inde i bur, så mennesker ikke kan komme til dem, oppe på terrasser, m.m.,” siger Asger.
“Det er dog vores opfattelse, at mange af dem, der laver alvorlig uro og skaber en utryg stemning i Farum Midtpunkt, slet ikke bor her. Der er ofte tale om personer udefra, som har venner og bekendte, der bor i Midtpunktet, og som kommer hertil og gør stedet ubehageligt og utrygt for flere af beboerne. Derfor er det også vigtigt, at Midtpunktets egne unge bliver gjort bekendt med, at de selv har et ansvar for, at deres gæster opfører sig ordentligt, når de er på besøg her.”
Af samme grund har flere blokke også en nabohjælp, som beboerne kan tilkalde, hvis der er uønskede elementer. Så kommer der andre og støtter op og får gelejdet ballademagerne væk. Hvis det går rigtig galt, koordinerer de med politiet. Det skaber en vis tryghed for beboerne. De har talt om, at det skulle være mere organiseret, men det er endnu ikke sket.
Bortløbne katte finder hjem igen
Vi ender tilbage i blokken, hvor der er sat op til loppemarked. Et par damer med tørklæder og lange nederdele går rundt og ser på tingene.
”Det at se kat og ejer blive genforenet, er det bedste. Du kan se det på dyret, at nu kommer dens ejer,” siger Asger Roth og tilbyder en stol og en sodavand.
Han fortæller, at de havde en meget sød kat, hvis ejer var kommet helt fra Stevns, men hvor ejeren var flyttet. Den var øremærket, så de fik fat i ejeren. Katten var på vej ud af buret, da den så den, men da ejeren sagde ’Her bestemmer jeg’, så satte katten sig ned. Manden prøvede med forskellige navne, men da han sagde det rigtige, så hoppede katten op i favnen på ham.
Heldigvis finder de fleste katte hjem igen inden katteprojektet når at fange dem og mange ejere finder også deres bortløbne kat, når katteprojektet først har fanget den.
Som Asger siger: ”De ved, hvor de kan finde os. ”
Her er nogle af de katte, som kom fra Farum projektet og som Inges Kattehjem har fundet nye hjem:
Annette Birch 