Skip to content

Beboere hjælper herreløse katte i Farum  

September 3, 2016

af Annette Birch

Offentliggjort 27.07.16 i medlemsblad og hjemmeside for Inges Kattehjem, http://inges-kattehjem.dk/nyheder/11828/

Herreløse katte er en integreret del af det boligsociale arbejde i boligbyggeriet ‘Rustenborg’, der ligger i Farum Midtpunkt. Her har man valgt at oprette et katteprojekt som et aktivitetsprojekt under bestyrelsen. Katteprojektet tager sig af alle henvendelser og giver råd om herreløse katte i boligområdet.

”Hver gang der er en beboer, der kommer om herreløse katte, henviser vi dem til Katteprojektet. Det er et projekt, der er godkendt af beboerne,” siger Lise Buhelt fra Furesø Boligselskab, der administrerer området.

“Vi er ikke alene kendt [af beboerne]. Vi er anerkendt,” siger Asger Roth, som siden 2010 har kørt katteprojektet sammen med sin kone. Han understreger, at projektet kun opererer i Farum Midtpunkt, da de har et lille budget.

“Vi synes selv, at vi udfylder en plads og at vi også får kredit for den. Vores ejendomskontor støtter os på linje med deres egne medarbejdere.”

I dag virker katteprojektet som en integreret del af det sociale arbejde i boligområdet. I 2015 fangede de 15 katte, hvor seks katte blev afleveret tilbage til ejer og ni katte kom til Inges kattehjem. Indtil videre har de i 2016 fanget 12 katte, hvor otte blev afleveret tilbage til ejer og fire er kommet til Inges Kattehjem. Inges Kattehjem har samarbejdet med boligselskabet i over 10 år.

“Samarbejdet har fungeret upåklageligt. De har styr på tingene og hjælper en masse katte i Farum,” siger Christina Christensen Agerskov, der er dyrepasser på Inges Kattehjem.

Umærkede katte er herreløse katte
Når katteprojektet får en henvendelse fra en beboer om en kat, tager de derud, taler med beboeren og sætter fælder op. Når katten er fanget, bliver de checket for øremærkning eller chipmærkning med en scanner, som katteprojektet har fra Inges Kattehjem.

”Når vi får en henvendelse om en herreløs kat, fanger vi den ind og hænger opslag i blokke samt efterlyser den på vores hjemmeside og Facebook. Hvis den ikke er mærket, betragter vi den som herreløs og efter en 4-5 dage, afleverer vi den til Inges Kattehjem. Kattene skal være så kort tid hos os som muligt,” siger Asger Roth.

”Mange af kattene er søde og rare, men umærkede. Hvis ejeren ikke dukker op, er det bedste for dem at komme til Inges Kattehjem, så de kan få et nyt hjem,” siger Asger.

Asger viser det rum med to bure, hvor kattene sidder, når de er blevet fanget og enten venter på deres ejer eller på at komme videre til Inges Kattehjem. Her har de vand, mad, et sted at ligge og kattegrus, indtil de skal videre. Hvis ejeren kommer, skal han betale 100 kr. per påbegyndt døgn – en pris, der er overkommelig, men dækker omkostninger og minder ejeren om at passe bedre på sin kat næste gang. Hvis ejeren ikke kommer, kører Asger den efter 4-5 dage til Inges Kattehjem i sin bil. Katteprojektet betaler Inges Kattehjem 500 kr. per kat for sterilisering, mærkning og videreformidling

Kriser klares ofte på telefonen
Men mange gange kan situationen klares med telefonisk rådgivning, da flere katte dukker op af sig selv.

”Mange gange ringer de [beboerne] og siger, at Sorte Mis er stukket af. Vi fortæller dem, at den ofte kommer tilbage efter et par dage. Et par dage farum_katteprojekt_web4efter ringer de og siger, at Sorte Mis er kommet tilbage,” siger Asger.
Vi går forbi en af de steder, hvor en af kattedamerne fodrer kattene. Asger fortæller, at det er sværere at fange kattene, hvis de bliver fodret. Men de herreløse katte er også selv gode til at lære at undgå fælderne, særligt hvis de har været lige ved at gå en fælde en gang.

”Nogle katte er meget snedige. Vi havde en kat, der snuppede maden i fælden og derefter gik. Men vi fik fanget den til sidst ved at hænge en pølse fast, som den ikke kunne få fat i uden at fælden klappede,” fortæller Asger.

Ikke alle beboere bryder sig om katte
Boligbyggeriet blev opført i 1970erne som sociale boliger, liggende tæt som en by og med store lejligheder til en overkommelig pris. Det blev kaldt ’Rustenborg’, fordi det er bygget i metallegeringen Corten, der patinerer med et beskyttende underrustlag. I alt er der 1.645 lejeligheder, hvor de fleste er på 130 kvm, mens resten er 1-3 værelseslejligheder og er terrasseret med tre lejligheder ovenpå hinanden.

farum_katteprojekt_web1

”Vi dækker fire kvarterer med seks blokke i hver. Langt hovedparten af de herreløse katte fanger vi på blokkene. Det er hovedsageligt tamme katte, som har forvildet sig væk hjemmefra. Hvis de ikke er mærkede, anser vi dem for herreløse,” siger Asger Roth.

Asger Roth går forbi en legeplads med to krokodiller i træ og hilser på en ældre mand i hvide short og T-shirt , der går tur med en stor, muskuløs rottweiler. Hunden logrer og lader sig gerne kæle for. Asger peger mod bygningerne og forklarer, hvordan lejlighedernes opbygning i opdelte tagterrasser virker som en oplagt legeplads – i hvert fald hvis man ser på det med katteøjne. Der er da også fra tid til anden katte, der får forvildet sig fra den ene lejlighed til den anden.
”Det skaber forvirring, hvis katten smutter ind i en af de andre lejligheder,” siger Asger Roth.farum_katteprojekt_web2

Han fortæller, at han en gang fik en opringning fra en dame, som sagde, at der var en kat inde i hendes skab. Hun turde ikke selv få den ud.

”Jeg bliver bare så bange for de kløer,” sagde hun og holdt afstand, selv da han havde fået den ud og sad og kælede for den.

En anden gang blev katteprojektet tilkaldt af en oprevet moder, da en bortløben kat var vandret over på en altan, hvor der stod et lille barn i barnevogn. Moderen var oprevet over, at katten kom i nærheden af barnet, så Katteprojektet fik fjernet katten. Naboer kan klage til boligselskabet, hvis de er meget trætte af en kat. De spørger så katteprojektet. Asger har dog kun oplevet, at det er sket en gang. Men der kunne de ikke gøre noget ved det, for damen ville ikke have foder på terrassen og så var det umuligt at få lokket katten i fælden.

Katteprojektet forebygger nabokonflikter
Der er også andre beboere, som ikke er nær så glade for kattene, og katteprojektet bliver ofte tilkaldt for at undgå nabostridigheder. Med beboere fra 42 forskellige nationer er der mange forskellige holdninger til katte.

”Gennemgående er det meget søde og omgængelige mennesker. Vi har kultursammenstød, men det er noget vi løser.”
Asger viser vej gennem en udhuling i væggen og viser et åbent rum omgivet af beton, hvor han fandt en kat, helt drænet og afkræftet. Der havde været en plade for åbningen, så den ikke kunne komme ud. Den viste sig også at være noget aggressiv.

”Vi fik fanget den og taget den med hjem. Da den havde fået mad, ville den slå mig ihjel. Vi fik den aflivet,” fortæller Asger.

Utilpassede unge kan være onde ved kattene
Rummet bliver ellers brugt af unge utilpassede i området til at ryge hash.

”Så er der de utilpassede unge og det er ligegyldigt om de er gule, grønne eller blå. Vi har set så meget, bl.a. har de klappet fælder sammen, så vi ikke kunne fange kattene. Vi prøver at imødegå det ved at gøre fælder utilgængelige ved f.eks. at spærre dem inde i bur, så mennesker ikke kan komme til dem, oppe på terrasser, m.m.,” siger Asger.

“Det er dog vores opfattelse, at mange af dem, der laver alvorlig uro og skaber en utryg stemning i Farum Midtpunkt, slet ikke bor her. Der er ofte tale om personer udefra, som har venner og bekendte, der bor i Midtpunktet, og som kommer hertil og gør stedet ubehageligt og utrygt for flere af beboerne. Derfor er det også vigtigt, at Midtpunktets egne unge bliver gjort bekendt med, at de selv har et ansvar for, at deres gæster opfører sig ordentligt, når de er på besøg her.”

Af samme grund har flere blokke også en nabohjælp, som beboerne kan tilkalde, hvis der er uønskede elementer. Så kommer der andre og støtter op og får gelejdet ballademagerne væk. Hvis det går rigtig galt, koordinerer de med politiet. Det skaber en vis tryghed for beboerne. De har talt om, at det skulle være mere organiseret, men det er endnu ikke sket.

Bortløbne katte finder hjem igen
Vi ender tilbage i blokken, hvor der er sat op til loppemarked. Et par damer med tørklæder og lange nederdele går rundt og ser på tingene.

”Det at se kat og ejer blive genforenet, er det bedste. Du kan se det på dyret, at nu kommer dens ejer,” siger Asger Roth og tilbyder en stol og en sodavand.

Han fortæller, at de havde en meget sød kat, hvis ejer var kommet helt fra Stevns, men hvor ejeren var flyttet. Den var øremærket, så de fik fat i ejeren. Katten var på vej ud af buret, da den så den, men da ejeren sagde ’Her bestemmer jeg’, så satte katten sig ned. Manden prøvede med forskellige navne, men da han sagde det rigtige, så hoppede katten op i favnen på ham.

Heldigvis finder de fleste katte hjem igen inden katteprojektet når at fange dem og mange ejere finder også deres bortløbne kat, når katteprojektet først har fanget den.

Som Asger siger: ”De ved, hvor de kan finde os. ”

Her er nogle af de katte, som kom fra Farum projektet og som Inges Kattehjem har fundet nye hjem:

Bambi
Bambi
Buller
Buller
Fister
Fister

From → Articles, Danish

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: