Skip to content

Herreløse katte lades i stikken i Odense

September 3, 2016

Den omfattende renovation af Korsløkkeparken har fjernet mange af de herreløse kattes læsteder. Foto: Robert Wangler, bragt på Fyens.dk d. 8. april 2016.

af Annette Birch

Offentliggjort i medlemsblad for Inges Kattehjem og på hjemmesiden, se http://inges-kattehjem.dk/nyheder/herreloese-katte-lades-stikken-odense/ og …

Inges Kattehjem og Kattens Værn har gennem de seneste år observeret, at der er mange herreløse katte i området omkring Korsløkkeparken, som er et boligområde af ca. 1200 lejligheder og rækkehuse i det sydøstlige Odense.  Problemet ligger særligt hos beboerne, der har meget forskellige meninger om, hvordan man skal forholde sig til herreløse katte i området. Det går ud over kattene, da ingen tager ansvar for dem.

”Det er meget vanskeligt, at hjælpe kattene i det område, da beboerne og andre involverede har meget stærke og forskellige meninger om, hvad der skal ske med kattene,” siger Pernille Banke Jørgensen, der er frivillig på Inges Kattehjem og har stået for indsatsen for herreløse katte i Korsløkkeparken.

Kattens Værn, der jævnligt er i Korsløkkeparken for at fange de herreløse katte, er enig i, at herreløse katte er et problem i hele Odense.

Perspektiv_Mor til vilde killinger”Herreløse katte er et problem i hele Odense. Som jeg ser det er problemet [i Korsløkkeparken], at der ikke er et fælles fodslag i området. Området trækker hele tiden nye katte til med foder,” siger Gitte Guldhammer, inspektør i Odense for Kattens Værn.

Inges Kattehjem har i 2015 og 2016 henholdsvis 33 og 12 katte fra området omkring Korsløkkevej og Pernille vurderer, at der stadig er omkring 100 herreløse katte derude. Situationen for de herreløse katte er blevet tilspidset af, at der i 2013 blev igangsat en omfattende renovation, som bl.a. fjerner buske, små huse og affaldscontainere, som kattene har boet i. Renoveringen forventes at vare til 2020.

Du kan læse mere om herreløse katte i Danmark her.

Det begyndte med en gravid kat

Inges Kattehjem blev i 2015 opmærksom på, at der var mange herreløse katte i Korsløkkeparken og en eksplosion af halvvilde killinger, der kom til Kattehjemmet fra området.

”Det hele startede med, at jeg skulle besøge en veninde, som bor derude. Den aften så jeg en højgravid kat rende rundt. Nogle dage efter besluttede jeg mig for atPerspektiv_Lola + killingerfange hende. I den forbindelse mødte jeg en kattedame, som satte mig ind i situationen på Korsløkkevej. Det lykkedes hende at fange katten Perspektiv_Lolas killingerog hendes killinger, og jeg kørte ud og hentede hende. Hun fødte på mit badeværelse dagen efter,” fortæller Pernille Banke Jørgensen.

Kattehjemmet havde i flere år haft et samarbejde med nogle kattedamer i Korsløkkeparken, som kom med katte for at få dem adopteret til nye hjem. Men samarbejdet var svært, da de var modstandere af, at kattene blev aflivet, hvis de var syge eller så vilde, at de hverken kunne adopteres eller genudsættes.

”De fleste af kattene derude er temmelig sky. De er dog ikke aggressive. Foderværterne derude kan godt nusse og endda tage nogle af dem op, men det kan fremmede ikke,” siger Pernille Banke Jørgensen.

Mange af de katte, der er kommet til Inges Kattehjem har været killinger, som hurtigt fik nye hjem. Det tog længere tid at formidle de voksne katte til gode hjem, da mange af dem havde specielle behov, såsom voldsomme tandproblemer, sygdom eller at de var for vilde til at blive adopteret. Nogle af kattene er blevet genudsat, hvis de har været raske men for vilde til at blive adopteret. Desværre har flere af kattene været så syge eller vilde, at de har måttet aflives.

Du kan læse mere om kattene fra Korsløkkeparken her.

Herreløse katte som skadedyr 

Inges Kattehjem og Kattens Værn oplever, at de herreløse katte jævnligt bliver fodret af mange forskellige kattedamer, der også sørger for ly til kattene. Men foderet tiltrækker også andre katte og der er flere, som ikke er så glade for kattene.

”Generelt ser de fleste beboere, boligforeningen og viceværterne de herreløse katte derude som et skadedyrsproblem,” siger Gitte Guldhammer, inspektør i Odense for Kattens Værn. Inges Kattehjem har oplevet et lignende problem, når de har prøvet at snakke med viceværterne.

Kattens Værn understreger dog, at de generelt har et godt samarbejde med viceværterne i Korsløkkeparken.

Kattene generer børnene

Kattens Værn er desuden flere gange blevet tilkaldt af naboer og institutioner i nærområdet, der har følt sig generet af kattene. Det gælder bl.a. børnehaven Bifrost Perspektiv_katven 1tæt på, som har klaget over kattelort i sandkassen, katte der går tæt på børnene, og katte med killinger på legepladsen og i skurene.

”Det er et kæmpeproblem for os. Der er så mange, at de generer børnene,” siger Heidi Svensson, der er leder for Børnehaven Bifrost.

”Vi bruger en halv time om dagen på bare at samle kattelort op fra sandkassen og på resten af legepladsen. Mange af kattene går også tæt på børnene. De er vilde katte, så vi bliver utrygge ved dem.”

Heidi Svensson fortæller, at de et par gange har oplevet, at kattene springer op på barnevogne, hvor der ligger børn og sover. De har også flere gange fundet katte i skurene og på legepladsen. Børnehaven har hegn om hele børnehuset og har måtte ligge fliser i deres udendørsskure og læringsrum for at kunne opholde sig der. De har også lige sat ekstra brædder op i udendørsskurene, da kattene ellers opholder sig i skurene og net over sandkasserne, når de ikke benytter dem. Børnehaven er blevet kontaktet af en afdeling i boligforeningen i Korsløkkeparken for at lave en indsats sammen.

Ikke alle børn leger godt med kattene

Mange af børnene er imidlertid glade for kattene og deres killinger, både dem der bor der og i den nærliggende børnehave, ungdomsklub og folkeskole, som også får besøg af kattene. Men der har også været rygter om teenagere, der spillede bold med killinger.Ib

”Men vi kunne ikke gøre noget, når vi ikke så det og ikke vidste, hvem de var,” siger Olav Henningsen, der er fungerende ejendomsmester for afdelingerne E, F, G og K.

En af udfordringerne i området er manglende ressourcer hos nogle forældre til at støtte børn/unges udvikling og læring, da over halvdelen af de 18-64 årige er udenfor arbejdsmarkedet og flertallet har en anden etnisk herkomst end dansk. Det har fået kommunen til at søge penge til en helhedsorienteret boligsocial indsats, som skulle få flere i beskæftigelse og aktivere børn og unge. Kattens Værn er ligeledes ved at lave noget materiale til børnene om, hvordan man skal behandle kattene. Det skal ud til børnehaver, vuggestuer og fritidsinstitutioner i området.

”Det er et boligsocialt problem. Vi prøver så godt vi kan, men det er en kæmpeopgave,” siger Sidsel Nymark fra Inges Kattehjem i Odense.

Sidsel Nymark synes imidlertid ikke, at kommunen virker særligt interesseret i at løse problemet med de herreløse katte. Det var i Katven og gråstribet hankathvert fald hendes oplevelse, da Odense afdelingen for nogle år siden havde kontakt med dem.

”Det var som at slå i en dyne,” siger Sidsel Nymark.

Problemet med herreløse katte er tidligere blevet rejst af flere beboere i Korsløkken, og der har været samarbejde med Kattens Værn, hvor man forsøgte at etablere faste fodringstider for kattene.

”Men det lykkedes ikke helt, idet det ikke var blevet aftalt, hvem der fodrede kattene i weekenden,” sagde Marie Ingeman Sørensen, der er projektleder for den boligsociale helhedsplan i Korsløkkeparken.

”Hvis der er ønske om at gøre noget i forhold til herreløse katte i området, så er erfaringen nu, at det er vigtigt, at der er nogen til at fodre kattene på faste tidspunkter alle ugens dage, og at alle bakker op om det, så der ikke er nogen, der også fodrer kattene på andre tidspunkter og steder i området. ”

Ingen tager ansvar for kattene

Det kan imidlertid være svært at fange kattene, fordi de aldrig er rigtig sultne. De får jævnligt mad fra foderværterne, hvor flere nægter at samarbejde om fodring og indfangning.Perspektiv_GRåstribet hunkat + killinger

”Der er mange kattedamer – mange af dem vil gerne redde alle kattene. Problemet er, at de sætter mad alle steder og ikke vil have dem indfanget. Det gør, at kattene aldrig bliver rigtig sultne og derfor er svære at indfange, også de syge katte. Det er synd for kattene,” siger Gitte Guldhammer.

Sidsel Nymark nævner, at de på Inges Kattehjem har oplevet, at flere kattedamer har lukket fælder, som er sat op for at indfange kattene. Problemet er også, at mange af kattedamerne ikke selv bor i området og at det er svært at etablere et samarbejde med dem, da der er stor udskiftning.

Området har generelt en udfordring med lav deltagelse i beboerdemokrati samt manglende naboskab og netværk i området, som det også fremgår af den boligsociale helhedsplan for området. Kommunen har taget initiativ til at styrke beboerdemokratiet gennem sin boligsociale helhedsplan og Kattens Værn har holdt mange møder med beboerne, men det har ikke ændret noget. Gitte Guldhammer mener, at det eneste, der virker er, hvis det kun er bestemte foderværter, der står for fodringen, andre må ikke fodre.

”Kattene skulle fodres en gang i døgnet, så de har mulighed for at bevare deres vilde liv. Når der står tonsvis af mad ved skraldespandene, trækker det også rotter til,” siger Gitte Guldhammer.

”Problemet er ikke kattene. Det er menneskene og deres uvidenhed.”

 

Skrevet af: Annette Birch.

Foto: Robert Wangler, bragt på Fyens.dk d. 8. april 2016.

From → Articles, Danish

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: