Skip to content

Corydon: Vi har ikke ønske om at holde noget hemmeligt

February 21, 2014
Der var ikke glade miner hos finansministeren og statsministeren ved samråd om solcellesagen. Foto: Annette Birch

Der var ikke glade miner hos finansministeren og statsministeren ved samråd om solcellesagen.

af Annette Birch

Statsminister Helle Thorning Schmidt og finansminister Bjarne Corydon fastholdt ved samråd d. 20. februar, at den ikke havde prøvet at skjule oplysninger fra folketingets medlemmer. Den borgerlige opposition bestående af Venstre, Det konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti havde indkaldt de to ministre i samråd efter, at der var kommet oplysninger frem, at statsministeriet havde bedt rigsrevisionen om ikke at undersøge det lovforberedende arbejde i solcellesagen.

“Vi har ikke noget ønske om, at der er noget, der skal skjules eller holdes hemmeligt,” sagde Corydon på samrådet. Han henviste til, at regeringen havde ønsket at diskutere om der skulle være standarder for lovforberedende arbejde.

Ellen Thrane Nørbye (V) var ikke enig, da rigsrevisionens undersøgelse ikke drejede sig om nye oplysninger, men om faktuel viden som allerede var til stede.

”Brevet, der blev tilbageholdt fra folketinget, drejede sig om, at regeringen ikke ønskede, at rigsrevisionen skulle vide, at regeringen tilbageholdt erhvervede oplysninger,” sagde Thrane Nørbye.

Solcellesagen førte d. 30. maj 2013 til en næse til tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard, da det kom frem, at han allerede inden lovens fremsættelse havde haft kendskab til, at et hul i loven ville koste staten et større millionbeløb. Senere oplysninger om, at ministeren skulle have tilbageholdt flere oplysninger fra Folketinget, fik d. 10. oktober statsrevisionerne til at bede Rigsrevisionen undersøge, hvordan staten har støttet solcelleanlæg i perioden 2010-2013 og klima- og energiministerens information til Folketinget. Jyllandsposten bragte d. 30. oktober en artikel, hvor de beskrev, hvordan Statsministeriet d. 23. oktober i brev til Folketingets formand havde slået fast, at regeringen ikke mente, at Rigsrevisionen skulle undersøge det lovforberedende arbejde i solcellesagen.

Se DRs sammendrag af forløbet i solcellesagen.

Se Berlingske Tidendes animation af indholdet af solcellesagen.

Hverken Corydon eller Thorning bestred på samrådet, at statsministeriet havde sendt det pågældende brev. Mens statsministeren ikke ønskede at uddybe sit kendskab til sagen, fremførte Corydon, at regeringen havde ret til at begrænse rigsrevisionens undersøgelse af det lovforberedende arbejde.

“Der var lagt op til en mere vidtgående undersøgelse end tidligere set. Det ligger langt fra rigsrevisionens kernearbejde,” sagde Corydon. Han henviste til, at han ikke ville diskutere interne oplysninger om, hvad der skete i regeringen og hvem der vidste hvad på hvilket tidspunkt. Han anså solcellesagen for lukket med næsen til tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard.

Mike Legarth (C) var derimod ikke enig i, at solcellesagen var afsluttet.

”Vi fik jo ikke svar på spørgsmålene fra Martin Lidegaard. Hvis regeringen havde vidst, hvad embedsmændene vidste, så burde man have videregivet oplysningerne,” sagde Legarth.

From → Articles, Danish

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: