Brandfare og kvælningsrisiko: Pas på usikre produkter på nettet
Varerne er billige på onlinemarkedspladser uden for EU, men du risikerer, at lampen går i brand, og at kosmetikken indeholder uønsket kemi. Det viser vores gennemgang af 19 produkter.
af Annette Birch, 31. januar 2022
Lave priser har fået mange danskere til at købe store mængder varer direkte fra Kina på onlinemarkedspladser. Otte ud af ti danske forbrugere, der har købt online, har handlet på markedspladser som Wish, Ebay, Aliexpress og Amazon ifølge tal fra DI Handel. Men når du køber dine produkter i en butik eller på en markedsplads på nettet uden for EU, kan du risikere, at produkterne ikke lever op til samme sikkerhedskrav, som hvis du køber dem inden for EU.
Det europæiske rapporteringssystem for farlige produkter, Safety Gate, rapporterer, at af de 2.253 advarsler om usikre produkter, som EU modtog i 2020, var 50 procent produceret i Kina. Hver fjerde af advarslerne omhandlede legetøj. Safety Gate (også kendt som RAPEX) er et system, hvor EU-landene kan advare hinanden om produkter, der ikke lever op til EU’s krav om produktsikkerhed eller indeholder sundhedsfarlige kemikalier, der fx kan øge risikoen for allergi, kræft og nedsat fertilitet.
Sådan gjorde vi
Forbrugerrådet Tænk bestilte 24 produkter fra onlinemarkedspladser. 19 produkter ankom. Mærkning og sikkerhed af de 19 produkter er gennemgået:
- 19 manglede info om EU-repræsentant for produktet.
- 11 uden CE-mærke, tydeligvis ikke tiltænkt europæisk marked.
- 17 ikke i overensstemmelse med vigtige EU-sikkerhedsregler og blev betragtet som usikre af eksperterne.
- Seks vurderet usikre ved tidligere tjek og oplyst fjernet fra markedspladserne.
Læs videre her: https://taenk.dk/forbrugerliv/familieliv/brandfare-og-kvaelningsrisiko-pas-paa-usikre-produkter-paa-nettet