Skip to content

Simulerede online tests vinder frem

af Annette Birch, publiceret af Djøf bladet, 11.09.14, se http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2014/9/simulerede-onlinetests-vinder-frem.aspx

Fremtidens jobansøgere vil i stigende omfang blive testet i, hvordan de håndterer simulerede jobsituationer online – også inden den første samtale.

Hvis du skal søge job om et par år, kan du meget vel komme ud for en simuleret onlinetest, selv før du bliver kaldt ind til samtale. Det forudser flere eksperter.

”Der er ingen tvivl om, at det med at teste i reelle jobsituationer vinder frem,” siger Kim Domdal, der er partner i Deloitte.

Kim Staack Nielsen, der er formand for Dansk HR – et netværk for personaleansvarlige i både offentlige og private virksomheder – er enig. Han nævner, at det typisk er større virksomheder, der screener ansøgerne online.

”De screener især for specifikke kvalifikationer, eller hvis der er en stor mængde ansøgere,” siger Kim Staack Nielsen.

Hvis der fx er 300 ansøgere til en stilling, så kan virksomheden teste de 50 og på grundlag af testresultaterne vurdere 20 nærmere – for til sidst at indkalde fem til samtale.

Simulationsspil skal bruges efter behov

Amerikanerne er allerede i fuld gang med at bruge simulerede tests – både før, under og efter ansættelsen og til alle typer stillinger, skriver Washington Post. Her vil en ansøger til en stilling som kundemedarbejder i T-Mobile kunne komme ud for at skulle svare på spørgsmål online fra en simuleret kunde, der har ventet en time i køen.

Begge eksperter mener, at man i Danmark kommer til at se den slags simulationsspil i fremtiden – men slet ikke i samme omfang.

”Amerikanerne er vant til tests, der er baseret på det visuelle. Simulerede tests gør det både lettere for ansøgerne og går mere i dybden. Danskere er typisk bedre uddannede og behøver ikke samme billedmængde,” siger Kim Staack Nielsen.

Danmark får det også – engang

Deloitte har endnu ikke set simulerede tests på linje med de amerikanske i Danmark. Derimod benytter de i dag onlinetests til stort set alle stillinger, hvor ansøgeren kan besvare spørgsmålene hjemmefra.

”Vi sender typisk testen til dem, som vi udvælger, og bruger den som udgangspunkt i samtalen,” siger Kim Domdal.

Firmaet Cubiks, som producerer onlinetests, ser samme tendens i andre danske virksomheder.

”Flere virksomheder synes, at det er en god ide at lave testene visuelt,” siger Kristian Terp, der er erhvervspsykolog i Cubiks.

Danske virksomheder efterspørger dog ikke online-simulerede jobsituationer – som Cubiks har erfaring med, at de gør i andre europæiske lande. Derimod er det Kristian Terps erfaring, at danske virksomheder efterspørger tests, der online afprøver ansøgernes evne til at prioritere mellem forskellige opgaver eller lave en præsentation via videokonference. Og testene ligger ikke før interviewet, men typisk efter første samtale.

Kristian Terp forholder sig skeptisk til, om danske virksomheder har den tilstrækkelige størrelse og volumen, der skal til for at udvikle simulerede tests på linje med de amerikanske.

”Det kommer nok, men ikke inden jul,” siger Kristian Terp.

Kvinder er ikke kvinder værst

af Annette Birch 26.06.14 Djøf bladet online 26.06.14, http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2014/5/kvinder-er-ikke-kvinder-v-ae-rst.aspx

Kvindelige chefer anbefaler i højere grad kvinder end mænd til chefposter. Men der er stadig lang vej mod reel ligestilling på ledelsesgangen.

Hvis du som kvinde skal frem i karrieren, kan du med fordel bruge andre kvinder. En ny svensk undersøgelse viser, at 57 procent af kvindelige chefer har anbefalet en anden kvinde til en chefstilling. Karen Sjørup, der er lektor og kvindeforsker på RUC, ser samme trend i Danmark. ”Mange kvindelige chefer ser det som en fordel at støtte andre kvinder til at blive chefer,” siger Karen Sjørup.

Ny type kvindelig leder

Karen Sjørup mener, at den kvindelige leder i dag ikke er bange for at støtte andre kvinder. ”Det er andre typer kvinder, der bliver chefer i dag. Kvinder, der også gerne vil have andre kvinder at støtte sig op ad. For ellers sidder de meget alene,” siger hun og henviser til, at kvinder i mandsdominerede ledelser hurtigt kan føle sig udelukket fra lederfællesskabet. ”Når der er flere kvinder, er det mindre dramatisk at være kvinde. Det gør det også lettere for kvinder at danne netværk.”

Bryd Rip-Rap-Rup-effekt

Imidlertid kan der være lang vej til reel ligestilling på ledelsesgangen. Både i Danmark og i Sverige er der stadig flere mænd end kvinder, der sidder i chefstolen. Og mændene har samme tendens til at pege på deres eget køn som kvinderne. Karen Sjørup mener, at vejen frem for at få brudt Rip-Rap-Rup-effekten er, at ikke alene kvindelige ledere, men også rekrutteringsselskaber peger på flere kvinder til lederstillinger. ”Jeg tror, at det handler om at få etableret en ledergruppe, der er mere forskelligartet,” siger Karen Sjørup.

Veluddannede kvinder står på spring

Og det mener hun, at der er gode udsigter til, da en stor del af rekrutteringsgrundlaget for kommende ledere er kvinder. I 2012 udgjorde kvindelige studerende 59 procent af samtlige optagne på Københavns Universitet. ”Hvis man ikke gør brug af det, går man glip af mange kompetencer,” siger Karen Sjørup.

Hjælper handicappede i Nepal og Ghana

Af: ANNETTE BIRCH, publiceret i Djøf-bladet, 11.06.14, http://www.djoefbladet.dk/navnenyt/2014/06/hj-ae-lper-handicappede-i-nepal-og-ghana.aspx

Da Ina Lykke Jensen fik jobbet som koordinator af projekter i Nepal og Ghana for Danske Handicaporganisationer, flyttede hun med mand og to små børn fra Aarhus til København. Hun har altid gerne ville gøre noget for dem, der har det svært.

Hvad går dit nye arbejde ud på? 

”Jeg er ansat som programkoordinator og skal koordinere Danske Handicap-organisationers projekter i Nepal og Ghana – projekter, der bliver støttet af Udenrigsministeriet. Vi samarbejder med vores søsterorganisationer i de to lande og hjælper dem til at opbygge paraply-organisationer, d/er samler blinde-, autisme- og døveorganisationer mm. De har en stærkere stemme, når de er samlet. ”

Hvordan fik du jobbet?

”Jeg søgte på stillingsopslaget. Jeg havde været otte år i mit tidligere job og havde haft lyst til at skifte i et stykke tid. Problemet var, at min familie og jeg boede og arbejdede i Aarhus, men at de fleste jobs, jeg ønskede, var i København. Men så mistede min mand sit job omkring nytår. Derfor skulle det være nu, hvis jeg skulle skifte. Så det var heldigt, at stillingen var der – og i dag har min mand også et supergodt job i København.”

Hvad er din uddannelsesbaggrund?

”Jeg er uddannet som cand.scient.soc. fra RUC med fokus på internationale udviklingsstudier og pædagogik.”

Hvad har du lavet før, du fik arbejde i Danske Handicaporganisationer?

”Jeg har arbejdet otte år som program-koordinator for AC Børnehjælp. Her koordinerede jeg projekter om børn i udsatte familier i Nepal og Etiopien.”

Hvor ligger dine arbejdsmæssige prioriteter lige nu?

”Nepal er lige nu i gang med at lave en ny forfatning. Den proces er der stærk fokus på i den nepalesiske organisation for personer med handicap, NFDN (National Federation of Disabled in Nepal, red.), og der arbejdes hårdt på at få indflydelse.”

Har du altid ønsket at arbejde med international udvikling?

”Jeg ville allerede gøre noget for dem, der har det sværest, da jeg startede min uddannelse. Det udspringer oprindeligt af, at jeg i min tidlige ungdom var i Nepal og så, hvor meget der var at gøre der.”

Hvad tænker du om fremtiden i Danske Handicaporganisationer?

”Jeg glæder mig meget til at få et indblik i Ghana og samtidig bruge min erfaring fra Nepal, som jeg kender godt fra mit tidligere arbejde. Vi står over for en rigtig spændende proces, da der er meget fokus på at udvikle Danske Handicaporganisationers udviklingsindsats lige nu. Der bliver stillet større krav, og der er også flere penge til rådighed. Jeg ser meget frem til at være med i opbygningen af det og håber at få lov til det over de næste par år. ”

Ledelsen hjælper ikke stressramte

Ny international undersøgelse viser, at du ikke kan forvente opbakning fra din chef, hvis du er stresset på arbejdet. Det samme gælder i Danmark.

af Annette Birch, udgivet på djoefbladet.dk,  Djøf bladet online, 06.06.2014, http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2014/5/ledelsen-hj-ae-lper-ikke-stressramte.aspx?utm_source=djoef&utm_medium=dbrelatedbox&utm_content=date&utm_campaign=dbrelatedbox

Hvis du føler, at du har problemer med din nærmeste chef eller har for meget arbejde, kan du ikke regne med hjælp fra ledelsen på din arbejdsplads. Det er i hvert fald opfattelsen hos 66 procent af de 7.000 personer, der har deltaget i en international undersøgelse foretaget af jobsøgningssiden Monster. Det skriver det amerikanske magasin Psychology Today.

Næsten 50 procent svarer, at de har skiftet job for at undgå stress. For 61 procent førte stress til en fysisk sygdom med søvnløshed, depression og familieproblemer til følge.

Undersøgelsen dækker over meget store forskelle. I USA har 57 procent f.eks. skiftet job pga. stress, mens det samme kun er tilfældet for 19 procent i Indien.

Også problemer i Danmark

En undersøgelse foretaget af analyseinstuttet YouGov Zapera i 2009 for Ugebladet Mandag Morgen viste, at 6 ud af 10 stressramte i Danmark ikke følte, at de havde opbakning fra ledelsen, og at en fjerdedel endte med at miste deres job pga. stress.

Erhvervspsykolog Majken Matzau mener, at det stadig er et udbredt problem.

”I mange af de virksomheder, jeg kommer ud til, oplever jeg, at der ikke er opbakning fra virksomheden,” siger hun.

Stress er et strukturelt problem

Virksomhederne ser ofte stress som et problem, der relaterer sig til medarbejderens person. Men Majken Matzau mener, at stress i virkeligheden handler mere om den enorme kompleksitet, der er i virksomhederne i dag. Det skaber stress for medarbejderne, når de jævnligt udsættes for organisationsforandringer og oplever, at deres arbejde indeholder for meget ansvar kombineret med for lidt frihed til at bestemme over, hvordan opgaverne skal løses.

Matzau anbefaler derfor, at stress ikke alene bliver en opgave for den nærmeste chef – der oftest selv kan være klemt mellem flere led – men for topledelsen.

Stresshåndtering betaler sig

Topledelsen i Oticon hyrede for cirka to år siden Majken Matzau til at træne medarbejdere og ledere til at håndtere stress på arbejdspladsen. Før det havde virksomheden allerede i et par år haft et samarbejde med eksterne psykologer om akut psykologhjælp for stressramte.

”Vores forventning var, at ledere, der var mere kompetente omkring stress, ville kunne identificere og hjælpe medarbejdere på vej mod stress på et tidligere tidspunkt,” siger HR Business Partner Kirsten Schmidt, der sidder med stress-samtaler med medarbejdere og ledere i Oticon.

I dag oplever Kirsten Schmidt, at medarbejderne er blevet mere tilbøjelige til at melde ind om stress. Samtidig er der færre sygemeldinger som følge af stress og flere forebyggende samtaler om f.eks. for mange arbejdsopgaver eller behov for klarhed om rammer.

Gå før det er for sent

Men det er desværre ikke tilfældet for de fleste virksomheder. Så hvis man som medarbejder oplever stress og ikke får opbakning fra ledelsen – og ønsker at blive i jobbet – foreslår Matzau, at man finder en person, der kan tale éns sag, f.eks. en erhvervspsykolog, tillidsrepræsentant eller HR. Ellers mener Matzau på linje med den internationale undersøgelse fra Monster, at det bedste er at finde et andet job.

”Hvis man vender tilbage uden støtte, risikerer man at falde tilbage med et ordentligt brag og få kronisk stress. Det er at gamble med sit helbred,” siger Majken Matzau.

Digitaliseringen og demokratiet

13.05.2014 Af: ANNETTE BIRCH, Djøf bladet, http://www.djoefbladet.dk/blad/2014/09/digitaliseringen-og-demokratiet.aspx

Vi bliver dagligt bombarderet med nyheder om, hvordan internettet bruges til overvågning, spionage og brug af vores private oplysninger. Men hvordan påvirker digitaliseringen egentlig vores daglige liv og vores fremtid?

Godt 1.500 djøfere havde tilmeldt sig Djøf Forum, som i år havde hovedoverskriften ”Global overvågning – dilemmaer og paradokser.”

Den svenske trendspotter Magnus Lindkvist, journalist og cyberekspert Misha Glenny og Charles Armstrong, stifter af en NGO for digitale platforme, pegede på, at mange af de problemer, vi oplever i dag, er udtryk for, at internettet til stadighed er blevet en større og større del af vores hverdag.

“Der er sket en IKEAfication: Hvad der var dyrt, er nu tilgængeligt for alle,” sagde Lindkvist. Han henviste til, at internettet siden dets start i 1990’erne grundlæggende har ændret betingelserne for vores demokrati.

Internettet har skabt en bedre og hurtigere kommunikation mellem borger og stat og åbnet op for mulighed for mere direkte demokrati – selv om det ikke helt lever op til det utopia, som internettets grundlæggere forudså.

”Vi forventede en genfødsel af det direkte demokrati med superinformerede aktive borgere. Hvad fik vi i stedet?” spurgte Armstrong. Han svarede selv, at det meste af det, der i dag bliver lagt ud på internettet, er en masse ligegyldigheder som fotografier af kattekillinger.

Dine oplysninger sælges på internettet

Internettet har imidlertid også gjort den private information, som folk frivilligt lægger ud på internettet, mere tilgængelig ikke kun for kriminelle og fremmede stater, men også helt legalt for store internetudbydere. Armstrong henviste til, at vi også bliver tagget på Facebook og fulgt på Google.

”Denne koncentration af information giver disse virksomheder en magt, der i sig selv er en stor fare for demokratiet,” sagde Armstrong.

Problemet er, at de store internetudbydere kan bruge den meget detaljerede personlige information, som mange mennesker frivilligt lægger på f.eks. Facebook, til at målrette deres reklamer ikke alene til en specifik målgruppe, men til en specifik person.

Kend din modstander og lær fra ham

Men hvad skal vi så gøre ved det? Her var eksperterne enige i, at løsningen ikke var at overgive kontrollen til NSA (National Security Agency er en af USA’s sikkerhedstjenester) eller individuelle regeringer.

”Kend din modstander og lær fra ham,” sagde Glenny og henviste til den kinesiske filosof Sun Tzu.

Det gælder, hvad enten modstanderen er en almindelig hacker, en fremmed stat, organiseret kriminalitet eller en organisation, der får privat information på legal vis. Det bedste forsvar er dog forebyggelse: At den enkelte borger, virsomhed og offentlige myndighed bliver mere bevidst om, hvordan de selv kan passe på deres oplysninger.

Her vil studerende helst ansættes

A.P.Møller-Mærsk ligger i top på både business- og jurastuderendes ønskeliste over fremtidige jobs. Det viser en ny dansk undersøgelse.

af Annette Birch

Artiklen blev offentliggjort i Djøf bladet, http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2014/5/her-vil-studerende-helst-ans-ae-ttes.aspx
Mange business- og jurastuderende ønsker et arbejde, der er internationalt orienteret og udfordrende, og hvor de kan arbejde for en sag. Det viser en undersøgelse, som branding-firmaet Universum Global har gennemført.

A.P. Møller-Mærsk ligger nr. 1

Jesper Dansholm, direktør i Universum, er ikke overrasket over, at A.P. Møller-Mærsk ligger øverst på både business- og jurastuderendes ønskeliste. De studerende prioriterer i stadig større grad det internationale aspekt.

”Mærsk har hele tiden været så meget associeret med det internationale, at der næsten er blevet sat lighedstegn mellem de to,” siger Dansholm.

Desuden henviser han til, at der er sket et skifte i de studerendes opfattelse af Mærsk.

”Det lader til, at det ‘nye’ Mærsk er blevet opfattet ude i målgruppen,” siger Dansholm.

Mærsks leder af talent management, Ricardo Sookdeo, mener, at virksomhedens succes blandt de studerende skyldes, at de her får mulighed for at arbejde internationalt. Desuden har det haft betydning, at virksomhedskulturen er blevet mindre formel.

”Vi skubber meget på for forskellighed, også i arbejdskulturen,” siger Ricardo Sookdeo.

Han understreger også, at mange studerende allerede kender til jobmulighederne hos Mærsk, fordi virksomheden er meget aktiv på de videregående uddannelser.

Business-studerende: Det offentlige er yt

Ud over A.P. Møller-Mærsk lister de business-studerende virksomheder som Lego, Carlsberg og Novo Nordisk som deres ønskearbejdspladser. Derimod er der ingen offentlige myndigheder i top 10, og kun syv procent af de økonomistuderende ser den offentlige sektor som en attraktiv arbejdsplads.

Jesper Dansholm mener, at det hænger sammen med, at de studerende ikke opfatter offentlige myndigheder som internationalt orienterede og som en arbejdsplads, der vil udfordre dem. Og det er to af deres topprioriteter.

”Der har historisk altid været en kløft mellem business-studerende og offentlige myndigheder, især for cand.merc.erne,” siger Jesper Dansholm.

Jurastuderende vil arbejde for en sag

Mange jurastuderende vil derimod gerne arbejde for store offentlige myndigheder som Justits- og Udenrigsministeriet, domstolene og anklagemyndigheden. Jesper Dansholm mener, at det hænger sammen med, at deres vigtigste karrieremål er, at de arbejder for en sag – at de, populært sagt, kan gøre en forskel.

”På den måde er de jurastuderende markant anderledes end de andre grupper. Det gør også, at det offentlige ligger så højt, da de her kan tjene et formål for det offentlige samfund,” siger Jesper Dansholm.

Han mener også, at det er en af de vigtigste grunde til, at store advokatfirmaer som Bech-Bruun og Plesner er røget længere ned på ranglisten i forhold til en lignende undersøgelse i 2009.

Nej til lederambitioner – ja til gode ledere

Under en tredjedel af de studerende går efter at blive ledere. Det er et historisk lavt tal. For godt halvdelen er prioriteten snarere at få et udfordrende job, arbejde for en god sag samt at have en god balance mellem arbejde og privatliv.

”Jeg tror, at det dels handler om det holistiske omkring et job. Men virksomhederne er også blevet bedre til at orientere om, at der er andre måder at udvikle sig på karrieremæssigt end opad,” siger Jesper Dansholm.

Økonomistuderende lægger især vægt på, at deres leder støtter dem i deres karrieremæssige udvikling.

”Det handler om, at vi er helt oppe i toppen af Maslows behovspyramide. Vi ønsker selvrealisering og forventer så, at andre betingelser – som løn, arbejdsforhold m.m. – er til stede,” forklarer Jesper Dansholm.

Han mener også, at de studerendes prioritering er påvirket af, at der har været en intens debat i medierne om forholdet til den nærmeste leder og det nære arbejdsmiljø.

Sociale medier giver dig forspring i jobkøen

Af Annette Birch

Offentliggjort i Djøf bladet online 05.05.14, http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2014/5/sociale-medier-giver-dig-forspring-i-jobk-oe-en.aspxhttp://www.djoefbladet.dk/nyheder/2014/5/sociale-medier-giver-dig-forspring-i-jobk-oe-en.aspx

Dine kompetencer på Facebook, Twitter og Instagram kan bruges – også til at få det næste job.

Har du brugt en iPad, siden du var barn? Er Facebook, Twitter og Instagram en naturlig del af dit liv? Så kan du være en af dem, som har et forspring i jobkøen.

Det mener Jonas Bechlund, digital entreprenør og tidligere nordisk vicedirektør i digitalbureauet LBi. Han har lige holdt et kursus for Djøf, der netop skal gøre unge arbejdssøgende i stand til at sælge deres kompetencer på de sociale medier til arbejdsgivere.

”Hvordan man vokser op som barn, har betydning for måden, man opfatter samfundet på. De unge i dag var de første, der for alvor kastede sig over de sociale netværk,” siger Bechlund.

Sociale medier kan bruges i virksomhederne

Så hvis du er ung og lige har fået en uddannelse, vil du være spot on. Du vil have sociale medier inde under huden på en helt anden måde end den tidligere generation, og du vil bruge teknologien som en naturlig del af at kommunikere med andre mennesker. Netop det vil kunne bruges ude i virksomhederne.

”De unge vil til enhver tid vide, hvilke sociale medier og virkemidler de kan bruge til at løse en opgave bedst muligt. For dem er det bare sådan, verden er skruet sammen,” siger Bechlund.

Forstå dine forældre og få et forspring

Men som ung kan du også løbe ind i det paradoks, at du har nogle kompetencer, som virksomheden ikke ved, at de har behov for. De arbejdsgivere, som du stiler ansøgningen til, tilhører måske dine forældres generation, der er vokset op i en verden uden digitale medier. En generation, der stadig er i en fase, hvor de søger inspiration med hensyn til sociale medier.

”Virksomhederne kæmper meget med at forstå, hvilket problem de står over for,” siger Bechlund.

Han understreger, at det derfor er vigtigt, at studerende og nyuddannede lærer, hvordan de kan kommunikere deres kompetencer, så det bliver tydeligt for virksomhederne, hvordan de kan bruge dem.

Djøf planlægger at afholde flere forløb om sociale medier med Jonas Bechlund – det næste bliver for unge nyuddannede sidst i maj.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.