Skip to content

Soundslides: Venedig + UK

Her er min soundslide fra Venedig:

http://kursusweb.dje.dk/~birch/venice_soundslides/

Her er min soundslide fra Skotland:

http://kursusweb.dje.dk/~birch/scotland_soundslide/

Her er mine billeder uden lyd fra UK:

http://kursusweb.dje.dk/~birch/uk_soundslides/

Mine bedste børnebilleder fra Gladsaxe, Roskilde og Gentofte

Jeg har taget billeder af børn for Gladsaxe, Roskilde og Gentofte kommuner. Her er mine bedste billeder.

Jazz for børn og unge i Gladsaxe Kulturhus – i billeder

Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus bød på børnejazz og jazzkoncert for børn og unge. Her er min fortælling i tekst og billeder.

Børnejazz 2. november 2014:

Børnejazz i Telefonfabrikken - Gladsaxe Kulturhus. Gladsaxebladet. Foto: Annette Birch

Børnejazz i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus. Gladsaxebladet. Foto: Annette Birch

Jazz for børn og unge 22. november 2014:

Børnene i Gladsaxe Musikskole deltog engageret i jazzdagen d. 22. november 2014. Gladsaxebladet. Foto: Annette Birch

Børnene i Gladsaxe Musikskole deltog engageret i jazzdagen d. 22. november 2014. Gladsaxebladet. Foto: Annette Birch

De unge var også repræsenteret d. 22. november 2014 i Gladsaxe Musikskoles Big Band. Foto: Annette Birch.

De unge var også repræsenteret d. 22. november 2014 i Gladsaxe Musikskoles Big Band. Foto: Annette Birch.

Og så var der dem, der så på... Foto: Annette Birch.

Og så var der dem, der så på… Foto: Annette Birch.

 

Roskilde – repatriering

Da jeg arbejdede som kommunikationsmedarbejder i Roskilde Kommune, tog jeg billeder til soundslide af Anna, Erkan og deres datter, der skulle repatriere til Tyrkiet. Her er mine billeder:

Her er familien: Anna, Erkan og deres lille datter, i en lejlighed i Roskilde før de tog afsted.

Her er familien: Anna, Erkan og deres lille datter, i en lejlighed i Roskilde før de tog afsted.

Anna og Erkan forberedte sig til turen med tyrkisk tv.

Anna og Erkan forberedte sig til turen med tyrkisk tv.

Erkan glæder sig til at introducere sin datter mere permanent til det tyrkiske samfun.

Erkan glæder sig til at introducere sin datter mere permanent til det tyrkiske samfun.

Datteren var fuld af energi og boblende glæde.

Datteren var fuld af energi og boblende glæde.

 

Gentofte – Maglegårdsskolen:

Jeg tog billeder for Gentofte kommune på Maglegårdsskolen. Her er mine bedste billeder:

Et par drenge morer sig.

Et par drenge morer sig.

maglegårdsskolen_tre piger

Nye tider i Lille Tibet

Munke, der blæser til morgenbøn fra Thiksey-klostret. Foto: Annette Birch.

Munke, der blæser til morgenbøn fra Thiksey-klostret. Foto: Annette Birch.

af Annette Birch

Se soundsliden om Lille Tibet på: http://kursusweb.dje.dk/~birch/tibet_templer_soundslide

Hastige fodtrin genlyder gennem Thiksey-klostrets gange som voksne munke og aspiranterne i alderen fra seks til 18 år haster til morgenbøn. Klokken er lidt over fem om morgenen og solen er stadig ved at kaste sit første gyldne skær over bjergtoppene i den nordøstligste del af Indien kaldet Lille Tibet, da munke i farverige rober og gule cerimonelle hatte vækker klostrets beboere til lyden af store horn.

Drenge under uddannelse som munke i Thiksey-klostret. Foto: Annette Birch.

Drenge under uddannelse som munke i Thiksey-klostret. Foto: Annette Birch.

Sådan begynder dagen hver morgen for de 100.000 munke, der udgør over en tredjedel af befolkningen i Lille Tibet i den allernordligste del af Indien. Drenge ned til 6 år bliver sendt til klostrene for at få tag over hovedet, mad og en uddannelse – noget deres familier ikke altid kan give dem.

I klostrene bliver drengene oplært til at være budhistiske munke. Som 18-årige vil de få valget mellem at fortsætte som munke eller forlade klostrenes mure for en mere verdslig beskæftigelse.

Klostrene har før i tiden været de fattigste børns eneste mulighed for uddanelse. Foto: Annette Birch.

Klostrene har før i tiden været de fattigste børns eneste mulighed for uddanelse. Foto: Annette Birch.

For mange tibetanere er religionen det vigtigste element i deres tilværelse. Den tibetanske hverdag er fyldt med religiøse handlinger, der skal skaffe god karma eller afværge ondt. I ethvert tibetansk hjem er der et husalter og bønner er en stor del af tibetanernes hverdag.

Men verden udefra trænger sig på. Hvor klostrenes før i tiden var fattige børns eneste  mulighed for at få en uddannelse, skyder der i dag flere og flere skoler op i hovedstaden Leh – ofte sponsoreret af vestlige penge.

Den næste generation foretrækker i stadig større udstrækning at blive soldat, uddanne sig eller få et andet arbejde fremfor at blive munk. Foto: Annette Birch.

Den næste generation foretrækker i stadig større udstrækning at blive soldat, uddanne sig eller få et andet arbejde fremfor at blive munk. Foto: Annette Birch.

 

Fakta om religion i Lille Tibet

  •  Den tibetanske form for buddhisme, som praktiseres i Lille Tibet, kaldes lamaisme.
  • Centralt for lamaismen er Livets Hjl. Hjulet symboliserer vejen mod fred og frihed for smerte. Det er buddhisternes mål at opnå nirvana (fred i sindet) og vende tilbage til verdenen for at undervise andre.
  • Livets Hjul illustrerer seks sfærer, som buddhisten skal overkomme for at nå nirvana. De seks sfærer er: Gudernes sfære (selv-absorbtion), halvgudernes sfære (paranoia), menneskets sfære (passion), dyrenes sfære (uvidenhed), sultne spøgelsers sfære (fattigdom) og helvedessfære (vrede).

 

Sølvsmykker, katte og undervisning i Glamsbjerg

Af Annette Birch

Tina Rasmussen bøjer sig ind over træbordet og sliber på ørenringene, så man tydeligt kan se aftrykket af kattepotter i sølv. Hendes 6-årige kat Luna spinder og puffer til hende, så hun stryger over den sorte pels med de hvide aftegninger. Ind imellem snakker hun med 56-årige Hanne Larsen, som er blevet undervist hos hende, siden Tina Rasmussen startede smykkeværkstedet Katina Design for 12 år siden – først i Bellinge og siden 2005 her i Glamsbjerg.

IMG_0743”Den her er det sidste nye skud på stammen til Inges Kattehjem,” siger hun og viser ørestikkeren frem, mens hun smiler over hele hovedet.

”Det var lidt sjovt, at vi kom til at tale med Inges Kattehjem for nok 3 år siden, fordi vores stempel også er KAT. De søgte efter nogle, der kunne lave deres logo. Og så ringede de til mig. Jeg ved ikke om det er skæbnen eller hvad det er.”

Nu har hun to katte mere foruden Luna og laver også logo for Anholt i sølv – Anholt fuglene, da øen Anholt ligner en fugl.

Fra farvehandler til smykkefabrikant

Tina Rasmussen ved faktisk ikke helt om det var tilfældighed eller skæbne, der fik hende i gang med sølvarbejdet, for hun er oprindeligt uddannet farvehandler. Men hendes ryg kunne ikke holde til det, så hun kom på revalidering. Først prøvede hun at uddanne sig til teknisk tegner. Tegningerne blev også udmærkede, men det kneb med matematikken og da matematiklæreren blev syg, opgav hun det.IMG_0699

”Det var rigtig svært, for der er ikke meget og tage og nu havde jeg lige indstillet mig på, at jeg skulle det andet. Så tog jeg uddannelsen i voksenundervisning, hvor man skal undervise i det man kan i forvejen. Den tænker jeg, den tager jeg. Den varer et år. Så kan jeg altid undervise i farvelære.”

Løsningen viste sig, da hun som en fødselsdagsgave gav sin mor på et kursus.

”Jeg kan faktisk ikke huske, hvad vi sendte hende til, men der var ikke flere pladser. Og så sidder jeg og talte med ham inden for FOF eller hvor det nu var og han siger, IMG_0745men prøv så at tage sølv og sten, for det har jeg været ude at se, det synes jeg er rigtig spændende. Så det gjorde vi,” siger Tina Rasmussen og smiler.

For hun tog selv med på kurset og selv om hendes mor stoppede, blev hun ved et år til. Selv da hun blev nødt til at stoppe, fordi priserne steg til det dobbelte pga. tilskudsstop til daghøjskolerne, fortsatte hun med at banke på sølvet hjemme i sit bryggers. Så var der nogle, der købte de lidt. Det kom så hendes onkel, der er guldsmed, for øre, så han gennemgik hendes værktøj og gav hende en hel masse filer og save.

”Så kom det jo hele af sig selv, fordi jeg sad og legede med det her sølv. Efterspørgslen steg meget, meget hurtigt. Så talte jeg med min moster og hun sagde: Hvis du ikke gør det, så fortryder du det bagefter. Så kan det være knald eller fald, men hvis du ikke prøver, så ved du i hvert fald ikke om du kan.”

Undervisningen blev en succes

Så Tina startede op og efter 1-2 måneder, så var der elever – og efter et halvt år var der næsten ikke plads til dem i værkstedet. Hanne Larsen er gået til undervisning hos IMG_0692Tina hver anden uge næsten fra begyndelsen.

”Jeg begyndte mens Tina var ude i Bellinge. Jeg har selv undervist i mange år og så har jeg været syg. Så skulle jeg lave noget helt andet, så måtte jeg prøve det. Jeg har aldrig prøvet noget med sølv. Jeg har haft rigtig meget glæde af at lære et nyt håndværk,” fortæller Hanne Larsen og viser to ringe og et armbånd, som hun har lavet.

Men det vigtigste for hende er, at det er et rigtigt dejligt sted at komme.

”Det skyldes Tina. Man føler sig meget velkommen fra første dag af og Tina er meget god til både at sætte rammerne for os og lade os gå ud over. Hun er både fagligt dygtig, meget imødekommende og altid i godt humør.”

Vi overlever da

Der har været tryk på siden Tina Rasmussen startede sin forretning for 12 år siden.

IMG_0752“Det er faktisk først inden for det sidste år jeg er begyndt at slappe af, for ellers har det bare været arbejde, arbejde, arbejde. Så er det produktion om dagen og de fleste kurser er om aftenen. Så det kan blive nogle lang dage,” siger Tina. Hun tilføjer, at oveni skal lægges to åbningsdage og messemarkeder i weekenden.

Nu prøver Tina Rasmussen at skrue ned for tempoet og skære nogle markeder fra. Desuden kan hun føle krisen, for elevantallet er gået ned, da folk er bange for at bruge penge. Prisen på materialerne er også steget pga. krisen. Men Tina er stadig ved godt mod.

”Vi har ikke så meget på kistebunden nu, men vi har da overlevet. Det er da meget godt.”

Fra bondedanse til hofbal

Månedens forening

Af Annette Birch

Publiceret 01.04.15 som Månedens forening: Folkedanseforeningen Gladsaxe-Søborg på Telefonfabrikkens hjemmeside, http://www.telefonfabrikken.dk/maanedens-forening-2/

Dansegulvet var fyldt med kvinder i farvestrålende kjoler og mænd i sort og hvidt, der gled over gulvene i lancier, polka og vals, da Folkedanserforeningen Gladsaxe-Søborg i januar 2015 holdt deres årlige nytårsbal. En af de populære danse var prinsesse Alexandrines dans, som første gang blev danset i 1879, da hertuginde Alexandrine blev gift med den senere kong Christian X. Væggene genlød af musik, stemmer og fødder over gulvet.

”Vores formål er at udbrede kendskabet til dansk folkedans og liv i 1800-tallet. Der er motion både for lemmerne og for hjernen – og så er det fornøjeligt at danse,” siger Bent Grølsted, der er formand for Folkeforeningen Gladsaxe-Søborg. Han fortæller, at de danser folkedans, som bønderne dansede i 1800-tallet, men i stigende grad også selskabsdanse, som var populære blandt adelen. I de sidste 12 år har foreningen afholdt tre større selskabsdanse arrangementer hvert år.

”Det giver energi og folk synes, at det er spændende at danse de her danse, hvor man også kommer i fint tøj.”

Folkedanserforeningen Gladsaxe-Søborg tæller i dag ca. 65 medlemmer. Hver onsdag aften indtager foreningens medlemmer dansesalene i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus med levende musik og dans. De afholder også populære heldagskurser, hvor der deltager omkring 100 mennesker. Her lærer de alt om både dansk og international folkedans samt 1800-tallets selskabsdanse fra en professionel underviser. Så er de klar til det årligt tilbagevendende nytårsbal, som d. 17. januar i år talte 250 deltagere og et otte mands orkester.

Der er altid plads i Telefonfabrikken

Gladsadsaxe Folkedansere startede i Lyngby i 1936, men flyttede til Gladsaxe i 1960erne, da Erhard Jacobsen satte Gladsaxe på verdenskortet. I 1981 havde Gladsaxe tre folkedanserforeninger. Et dalende medlemstal i 1980erne og 1990erne fik imidlertid Gladsaxe Folkedansere og Søborg Folkedansere til at fusionere i 2001.

Folkedanserforeningen har holdt til i Telefonfabrikken siden den startede for 10 år siden. Det har Bent Grølsted ikke fortrudt.

”Vores samarbejde med Telefonfabrikken har været eksemplarisk. Der har altid været plads til os, f.eks. havde vi hele salen i påsken, da vi skulle lave nordisk bal, og der var også plads til os ved vinterfesten,” siger Bent Grølsted. Han peger også på det gode samarbejde med foreningerne i Telefonfabrikken, bl.a. med Tangoforeningen og Viseforeningen.

Dans og mad i Aldershvile Slotspark

Bent Grølsted fortæller, at det er gået meget op og ned med folkedansens popularitet. Dansen fik en rennaissance som dansk symbol under 2. verdenskrig og blev i 1970erne inspireret af nationalisme i lyset af EU og besøg fra folkedanserforeninger fra kommunistiske lande. Men derefter er populariteten dalet og fra et landsdækkende medlemstal på 100.000 i 1981 er der i dag kun 5.000 medlemmer af landsfordelen.

I Gladsaxe-Søborg foreningen kan Bent Grølsted også mærke, at folkedansens popularitet er dalet, særligt blandt de yngre aldersgrupper. I dag satser Folkedanserforeningen Gladsaxe-Søborg derfor mest på gruppen 50+. Her er børnene ofte flyttet hjemmefra og forældrene har derfor mere tid, men de har også brug for aktiviteter, der giver motion.

Det næste store arrangement er Aldershvilestævnet d. 7. juni. Det er et årligt tilbageværende arrangement, hvor foreningens medlemmer tager til Aldershvile Slotspark den første søndag i juni måned, spiser lidt mad og danser.

Du kan læse mere om Folkeforeningen Gladsaxe-Søborg på deres hjemmeside, http://www.gladdans.dk

Kultur fra Sierra Leone i Telefonfabrikken

Månedens forening

Udgivet den 02/03/15 som Månedens Forening, http://www.telefonfabrikken.dk/maanedens-forening/

af Annette Birch

Når Sierra Leone Danish Society mødes i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus genlyder lokalerne af stemmer på dansk, engelsk og det fælles lokale afrikanske sprog creo. Duften, mens duften af kød, fisk, afrikanske boller og ris fylder luften. En ikke-alkoholiske drik, ingefær øl, der er lavet af ingefær og sukker, er særligt populær. Formand for Sierra Leone Danish Society Foday M. Sankoh understreger, at alle er velkomne – både sierraleonere og danskere.

”Vi ønsker at fremhæve venskabet mellem Danmark og Sierra Leone og fremme integrationen af det Sierra Leonske folk i Danmark,” siger Foday M. Sankoh.

Sierra Leone Danish Society har ca. 150 medlemmer, der både tæller folk fra Sierra Leone og deres danske ægtefæller. Foreningens medlemmer mødes hver måned i Telefonfabrikken eller De Frivilliges Hus i Bagsværd og holder flere kulturelle aktiviteter, som ofte er åbne også for andre end medlemmer. Her fejrer foreningen højtider som jul, Ramadan og Sierra Leones uafhængighedsdag samt deltager i sportsarrangementer og arrangerer ture for familier til stranden. Foday M. Sankoh understreger, at et af de vigtigste formål med foreningen er at hjælpe folk fra Sierra Leone med at integrere sig i Danmark.

”Vi vil gerne hjælpe de ny ankomne til at integrere sig i Danmark. Hvis de har problemer, kan de komme til os og få hjælp. Det kan være med rådgivning eller hjælp til lektier i forbindelse med voksenuddannelse og danskundervisning,” siger Foday M. Sankoh.

Gladsaxe er den bedste til integration

Forening startede i 1970erne i København med 6-7 mennesker som en ren Sierra Leonsk forening. Men efterhånden voksede foreningen med flere medlemmer, der var gift med danskere, fokuserede foreningen mere på at fremme integrationen af indvandrere og flygtninge fra Sierra Leone i Danmark. Foday M. Sankoh, der har været med fra starten fortæller og selv er gift på 40. år med en dansker, at det sidste skridt blev taget, da foreningen ved deres generalforsamlingen d. 6. marts 1993 skiftede foreningen navn til Sierra Leone Danish Society. Foreningen talte på det tidspunkt omkring 50 medlemmer.

Endelig flyttede foreningen til Telefonfabrikkens lokaler i Gladsaxe i 2013 – et valg, som Foday M. Sankoh ikke har fortrudt.

”Jeg har været her siden 1970 og jeg synes, at Gladsaxe Kommune er den bedste til integration for foreninger,” siger Foday Sankoh. Han peger bl.a. på, at her får de feedback på, når de laver noget godt og det gode samarbejde de har med de andre foreninger i Telefonfabrikken, bl.a. Afghansk Kulturforening, Folkedanserforeningen og Somalisk Forening.

”Vi håber også i fremtiden, at vi får et godt samarbejde med andre foreninger i Telefonfabrikken og stiller gerne op, hvis de har brug for vores hjælp.”

Fra Danmark til Sierra Leone

Når foreningens medlemmer mødes i Telefonfabrikkens lokaler, diskuterer de også, hvad der foregår i Sierra Leone. Men de hjælper også med at forbedre situationen gennem indsamlinger. Foday M. Sankoh fortæller, at de lige har sendt to containere med bl.a. skolemøbler til en skole i Sierra Leone. Desuden er foreningen i fuld gang med at planlægge en kultur-event i samarbejde med KulturSkaberne. Her vil overskuddet gå til forældreløse børn i Sierra Leone.

”Pengene skal gå til børn i Sierra Leone, der er blevet forældreløse, fordi deres forældre er døde af ebola,” siger Foday M. Sankoh.

The European Union calls for digital action

euconference_digital_red

The Baroness Neville-Rolfe presented the British point of view on digitalization in Europe. Photo: Annette Birch

By Annette Birch

Europe should no more lack behind the United States and China when it comes to digitalization. This was the message when approximately 200 representatives from Danish and British governments, the European Commission as well as interest organizations and companies assembled in the old commerce buildings near the Danish parliament on February 25.

“The digital agenda is changing our lives rapidly. It is important that we discuss how we handle a data driven economy, the protection of the consumer and all related questions. Otherwise, the United States and China will continue to out pass us,” said Christian T. Ingemann, CEO for the Danish Chamber of Commerce.

Michael Dittmann, Permanent Secretary in the Danish Ministry of Business and Growth, agreed that not only action but also speed is essential.

“The EU is not as good as the United States and China to adapt to the digital society. This is a large opportunity. The EU need to enable new business models and allow businesses to grow,” Dittmann said.

The conference were organized by the Danish Chamber of Commerce, the British Foreign & Commonwealth Office and the British Department for Business Innovation & Skills, to provide input for the European Commission’s report on digitalization, which is due in May. The Commission has thereby headed the calls of more up-to-date and uniform rules from both governments, companies and interest organizations in a world where commercial digitalization like cross border e-commerce are expected to account for 50 percent of sales in the EU by 2018.

Legislation should fit the digital age

The speakers agreed that it important to strike a balance between regulating and enabling the free market in order to provide a foundation for increased revenue from digital businesses and a more digitalized society.

“We cannot shut down the digital world by regulations. However, it should not be a wild west either. We must create a robust and digital market,” said Baroness Neville-Rolfe, Parliamentary Under-Secretary of State in the British Department for Business, Innovation and Skills.

Neville-Rolfe outlined that a plan for the European Union should include a common set of consumer rights in member states, it should be easier to establish businesses in other member states and as well as navigate national requirements.

Dittman agreed that the EU needed legislation to fit the digital age, clear rules to enable consumer trust and a high-speed infrastructure in member states.

Companies require better digital regulation

The reaction was overall positive from the attending businesses and interest organizations. However, some did express concerns about whether policies could keep up with the pace.

Antony Walker, deputy CEO of the tech company techUK, wrote on Twitter that he was excited about the potential but concerned about the ability to regulate the sector and support innovation.

Likewise, the e-commerce company Ebay, called for politicians to adjust legislation to better accommodate the new digital society.

“The digital cross-border industry requires openness and access. It is important that we make use of better regulations to stimulate digital economy,” said Hanne Melin, Director Global Public Policy at Ebay.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.