Skip to content

Forår, føl og fuldblod på irsk hestestutteri

IrishStudFarm_udvalgte5

Det lille hoppeføl er stadig uvidende om de store forventninger, der er til hende, som barnebarn af den prisbelønnede væddeløbshingst, Invincible Spirit. Foto: Annette Birch.

 

Af Annette Birch

Hun kigger uforfærdet ud over indhegningen, hvor mennesker fra mange forskellige lande er kommet for at se hende og hendes slægtninge. Hendes lille bløde mule dirrer og de store brune øjne skinner, før hun sætter i et spring og sikkert får de lange tynde ben til at bære hende i sikkerhed hos sin mor, den 5-årige Readyandaway fra Texas, der holder et vågent øje med hende nærved.

På det irske hestestutteri, Irish National Stud, er verden stadig fuld af leg for det kun få måneder gamle brune hoppeføl og de ca. 200 andre føl, der er født dette forår. Men der er store forventninger til datteren af vinderen af 4 væddeløb, den 11-årige amerikansk-ejede Lawman, og barnebarnet af den berømte irske væddeløbshest Invincible Spirit, der som 2-5 årig vandt 7 løb og siden har været far til over 300 prisbelønnede efterkommere.

En ny dag truer

Irish National Stud, der i år fylder 100 år, er et af de mange hestestutterier i Irland, hvor man avler fuldblodsheste til væddeløb – en meget populær sport i Irland.

Den amerikanskejede 11-årige Americain er i høj kurs som avlshingst på Irish National Stud.

Den 11-årige Americain er i høj kurs som avlshingst på Irish National Stud. Foto: Annette Birch.

Efter et dyk i 2007 har både væddeløbsbanerne og online spil oplevet en markant fremgang siden 2011 og i dag udgør hestevæddeløbsindustrien en betydelig del af den irske økonomi. Irland er også den 3.største avler af væddeløbsheste, kun overgået af USA og Australien.

”Avlen af verdens hurtigste heste har været livsnerven i Irish National Stud siden stutteriet blev grundlagt i 1900,” fortæller guiden til en flok turister foran statuen af oberst William Hall Walker, der planlagde føllenes fødselsdatoer efter stjernerne.

”Her har stutteriet avlet flere generationer af berømte væddeløbsheste for det engelske kongehus. Men i dag er vores største attraktion væddeløbshingstene.”

Vi går forbi staldene. På begge sider af stien går hingstene i store separate indhegninger med dobbelt hegn, der sikrer, at de ikke kommer op at slås eller får skader på anden måde. Americain, en 10-årige amerikansk-ejet hingst og vinder af 11 løb i USA og Frankrig, løfter opmærksomt hovedet og ser ud mod os. Han vipper lidt med ørerne og går nærmere, mens han villigt poserer for kameraet. Nærved i en anden indhegning fortsætter det det lille hoppeføls bedstefar, den 18-årige Invincible Spirit, med at græsse. Selv om hans væddeløbsdage er ovre, er der stadig bud efter ham som avlshingst.

IrishStudFarm_GaleForceTen_redIrishNationalStud_Palavanci_redIrishNationalStud_InvincibleSpirit_redIrishNationalStud_BigBadBob_red

Hingste fra venstre mod højre: Øverst: Gale ForceTen og Palavanci. Nederst: Invincible Spirit og Big Bad Bob. Fotos: Annette Birch.

Forår betyder føl

IrishStudFarm_red_udvalgte39

En kommende væddeløbshingst nærmer sig hegnet. Foto: Annette Birch.

 

På en af de nærliggende indhegnede enge springer et lille rødligt hingsteføl med hvide sokker og en hvid blis, der når helt ned om mulen, rundt om sin mor. Han tager tilløb og ræser afsted, afbrudt af et bukkespring, hvor de lange bagben ryger højere i vejret end den lille krop. Ivrig spejder han ud over hegnet med et blåt og et brunt øje, før han stejler op af moderen, Queen of Tarts. Hun kigger lidt træt på ham som en mor med en hyperaktiv søn og indvilliger derefter i at løbe lidt om kap med ham, før hun igen vender tilbage til græsningen.

IrishStudFarm_red_udvalgte36IrishStudFarm_red_udvalgte40IrishStudFarm_red_udvalgte38IrishStudFarm_red_udvalgte41

Den 14-årige britiske hoppe Queen of Tarts kom som Readyandaway og mange af de andre hopper, der nu græsser med deres føl, til hesteinstituttet i vinter-sommer 2014 for at blive bedækket af stutteriets berømte væddeløbshingste eller deres afkom. Nu, 11 måneder efter, vrimler det med deres afkom, som instituttet også tilbyder pasning af.

Animal Aid har kritiseret, at mange avlshopper udsættes for et uholdbart pres ved konstant at skulle være med føl og udsættes for kunstigt lys og hormoner for at få dem i brunst på det rigtige tidspunkt. På Irish National Stud går der da heller ikke mere end 10 dage fra deres egne avlshopper har født til de bliver bedækket igen og kunstigt lys bliver brugt fra begyndelsen af december. Derimod bliver hormoner kun brugt i særlige tilfælde.

Fuldblodshesten nedstammer fra en hingst

På Irish National Stud begynder det regnen at falde ganske stille. Hestene vipper lidt utilfreds med ørerne og hoppen med den hyperaktive søn trækker ligesom de andre heste ind under træerne langs hegnet. Her kan de finde læ mod den silende regn, der behersker 200 ud af 365 dage på den grønne ø.

Darley araberen menes at være stamfader til fuldblodshestene. Maleri: John Wotton, 1722.

Darley araberen menes at være stamfader til fuldblodshestene. Maleri: John Wotton, 1722.

Flere af hestene er født og opvokset i Irland, men studier har vist, at alle engelske fuldblodsheste nedstammer fra tre araberhingste, der levede omkring Middelhavet omkring år 1700: Darley Arabian, Godolphin Arabian og Byerly Turk.Et studie fra 2005 fra Trinity College i Dublin, Irland, viser endda, at 95% af væddeløbshestene kunne spores tilbage en enkelt hingst – Darley araberen, født i 1700.

Siden har få hingste domineret fuldblodsmarkedet, selv om der i stadig højere grad er blevet indført flere forskellige hopper og i slutningen af 1960erne blev europæisk påvirket af nordamerikanske hingste, særligt Northern Dancer, en canadisk væddeløbshest, der vandt flere berømte løb som Kentucky Derby og er stamfar til en lang række af de bedste væddeløbsheste i verden.

Indavl truer racens fremtid

Men det store fokus på fart og præstationer har ifølge flere eksperter ført til en indavl, der har store omkostninger for hestenes velbefindende og levedygtighed.

”En tiendedel af fuldblodshestene lider af ortopædiske problemer og brud, 10 % har lav fertilitet, 5 % har unormalt små hjerter og flertallet lider af blødninger i lungerne,” siger Matthew Binns, Royal Veterinary College i London, til New Scientist d. 6. september 2005.

Spilorganisationen Online Casino i Danmark og dyrebeskyttelsesorganisationen, Animal Aid i England, har advaret mod, at indavl fører til en svagere race med problemer med ben og hove, hestene kommer ud for skader ved fald under væddeløbene og stress fører til mavesår. Det gælder særligt i USA, hvor hestene begynder at løbe væddeløb som 2-årige, dvs. før de er ordentligt udvoksede.

Irish National Stud er opmærksomme på faren for indavl og har taget deres forholdsregler.

“Vi ser på hoppernes stamtavler i forhold til de hingste, som skal bedække dem, for at sikre, at indavlen ikke er for tæt. Vi anbefaler som minimum, at der er 3×3 generationer mellem dem,” siger Sinead Hyland, der er marketing koordinator på hestestutteriet.

Fremtiden må vente

Det bekymrer imidlertid ikke Invincible Spirits barnebarn som hun putter sig ned i høet, udmattet efter en dag med leg og spisning.

Det lille hoppeføl har noget at leve op til - her er det en af hendes stamfædre, Northern Dancer, der vinder Kentucky Derby i 1964.

Northern Dancer vinder Kentucky Derby i 1964.

Hendes stamtavle går ellers på både mødrene og fædrene side tilbage til den berømte canadiske væddeløbshest Northern Dancer. Hun er som sin mor amerikaner, men det er slet ikke sikkert, at hun bliver ved med at være det, for hun kan nå at skifte ejer mange gange før deres første løb.

Allerede som 1-årig kan hun bydes for salg – og føl af Invincible Spirit sælges for omkring 7 mio. kr. Og som 2-årig kan hun begynde løb og vil få sit navn, for føllene får først navn, når de begynder deres første løb.

Måske vil hun som sin far og farfar blive en væddeløbshest først og derefter en avlshest bagefter. Eller måske vil hun som sin mor løbe et løb som 2-årig uden nogen nævneværdig placering og begynde sin karriere som avlshoppe allerede som 4-årig.

Men lige nu har hun hvad hun skal bruge – sin mor, mad, varme og tryghed. Så må fremtiden vente…

Retsudvalget anklager regeringen for at forsinke whistleblower rapport

Retsudvalgets medlemmer pressede justitsminister Mette Frederiksen for svar under åbent samråd om offentligt ansattes ytringsfrihed d.13.maj. Foto: Annette Birch.

Retsudvalgets medlemmer pressede justitsminister Mette Frederiksen for svar under åbent samråd om offentligt ansattes ytringsfrihed d.13.maj. Foto: Annette Birch.

Af Annette Birch

111Flere af retsudvalgets medlemmer anklagede justitsminister Mette Frederiksen for at forsinke betænkningen om offentligt ansattes ytringsfrihed i flere måneder under et åbent samråd d. 13. maj. Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) havde bl.a. svært ved at forstå, at der skulle gå fire måneder, før et så gennemarbejdet forslag så dagens lys.

“Det virker som en raffineret måde at obstruere det på. Vi misser en historisk chance for at gøre noget på det her område, fordi vi ikke ved, hvordan det ser ud efter et valg,” sagde hun.

Betænkningen om offentligt ansattes ytringsfrihed har været undervejs siden 2011, hvor regeringen bl.a. i kølvandet på debatten om Snowdons afsløringer i USA og flere enkeltsager i Danmark nedsatte et udvalg, der skulle undersøge og komme med forslag til sikring af offentligt ansattes ytringshed. Udvalget gik først i gang i begyndelsen af 2013 og afleverede den endelige rapport d. 26. januar 2015. Dansk Magisterforening kritiserer, at det derefter tog ca. 3 måneder til betænkningen blev offentliggjort.

”Vi syntes, at det er højst besynderligt, at det skulle tage så lang tid,” sagde Inge Stage, der er formand for Dansk Magisterforening og er Akademikernes repræsentant i Betænkningskommissionen.

Offentligt ansatte skal informeres bedre om deres rettigheder

Betænkningen konkluderer, at der ikke er brug for flere lovtiltag for at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed. Derimod var dele af udvalget tilhængere af, at arbejdsgivere skulle betale større erstatninger og have bevisbyrden for ulovligt at afskedige offentligt ansatte, der benyttede sig af deres ytringsfrihed både som privatpersoner og whistleblowers.

Justitsministeren ville først ikke kommentere på om der var brug for reformer, men indrømmede – hårdt presset af Pernille Skipper (EL) – at der stadig var behov for yderligere at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed.

Det er der, når der er offentligt ansatte, der ikke kender til deres rettigheder. Det er derfor en god ide med en løbende informationsindsats overfor offentligt ansatte og dialog med de faglige organisationer, sagde Mette Frederiksen.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) mente, at erfaringerne viste, at det var utilstrækkeligt med information – offentligt ansatte måtte også ansættelsesretligt beskyttes bedre mod uberettiget afskedigelse, når de benyttede sig af deres ytringsfrihed.

Justitsministeren ville i øvrigt ikke uddybe regeringens holdning nærmere før efter høringsfristen udløb d. 5. juni.

Nye tider i Lille Tibet

Munke, der blæser til morgenbøn fra Thiksey-klostret. Foto: Annette Birch.

Munke, der blæser til morgenbøn fra Thiksey-klostret. Foto: Annette Birch.

af Annette Birch

Se soundsliden om Lille Tibet på: http://kursusweb.dje.dk/~birch/tibet_templer_soundslide

Hastige fodtrin genlyder gennem Thiksey-klostrets gange som voksne munke og aspiranterne i alderen fra seks til 18 år haster til morgenbøn. Klokken er lidt over fem om morgenen og solen er stadig ved at kaste sit første gyldne skær over bjergtoppene i den nordøstligste del af Indien kaldet Lille Tibet, da munke i farverige rober og gule cerimonelle hatte vækker klostrets beboere til lyden af store horn.

Drenge under uddannelse som munke i Thiksey-klostret. Foto: Annette Birch.

Drenge under uddannelse som munke i Thiksey-klostret. Foto: Annette Birch.

Sådan begynder dagen hver morgen for de 100.000 munke, der udgør over en tredjedel af befolkningen i Lille Tibet i den allernordligste del af Indien. Drenge ned til 6 år bliver sendt til klostrene for at få tag over hovedet, mad og en uddannelse – noget deres familier ikke altid kan give dem.

I klostrene bliver drengene oplært til at være budhistiske munke. Som 18-årige vil de få valget mellem at fortsætte som munke eller forlade klostrenes mure for en mere verdslig beskæftigelse.

Klostrene har før i tiden været de fattigste børns eneste mulighed for uddanelse. Foto: Annette Birch.

Klostrene har før i tiden været de fattigste børns eneste mulighed for uddanelse. Foto: Annette Birch.

For mange tibetanere er religionen det vigtigste element i deres tilværelse. Den tibetanske hverdag er fyldt med religiøse handlinger, der skal skaffe god karma eller afværge ondt. I ethvert tibetansk hjem er der et husalter og bønner er en stor del af tibetanernes hverdag.

Men verden udefra trænger sig på. Hvor klostrenes før i tiden var fattige børns eneste  mulighed for at få en uddannelse, skyder der i dag flere og flere skoler op i hovedstaden Leh – ofte sponsoreret af vestlige penge.

Den næste generation foretrækker i stadig større udstrækning at blive soldat, uddanne sig eller få et andet arbejde fremfor at blive munk. Foto: Annette Birch.

Den næste generation foretrækker i stadig større udstrækning at blive soldat, uddanne sig eller få et andet arbejde fremfor at blive munk. Foto: Annette Birch.

 

Fakta om religion i Lille Tibet

  •  Den tibetanske form for buddhisme, som praktiseres i Lille Tibet, kaldes lamaisme.
  • Centralt for lamaismen er Livets Hjl. Hjulet symboliserer vejen mod fred og frihed for smerte. Det er buddhisternes mål at opnå nirvana (fred i sindet) og vende tilbage til verdenen for at undervise andre.
  • Livets Hjul illustrerer seks sfærer, som buddhisten skal overkomme for at nå nirvana. De seks sfærer er: Gudernes sfære (selv-absorbtion), halvgudernes sfære (paranoia), menneskets sfære (passion), dyrenes sfære (uvidenhed), sultne spøgelsers sfære (fattigdom) og helvedessfære (vrede).

 

Sølvsmykker, katte og undervisning i Glamsbjerg

Af Annette Birch

Tina Rasmussen bøjer sig ind over træbordet og sliber på ørenringene, så man tydeligt kan se aftrykket af kattepotter i sølv. Hendes 6-årige kat Luna spinder og puffer til hende, så hun stryger over den sorte pels med de hvide aftegninger. Ind imellem snakker hun med 56-årige Hanne Larsen, som er blevet undervist hos hende, siden Tina Rasmussen startede smykkeværkstedet Katina Design for 12 år siden – først i Bellinge og siden 2005 her i Glamsbjerg.

IMG_0743”Den her er det sidste nye skud på stammen til Inges Kattehjem,” siger hun og viser ørestikkeren frem, mens hun smiler over hele hovedet.

”Det var lidt sjovt, at vi kom til at tale med Inges Kattehjem for nok 3 år siden, fordi vores stempel også er KAT. De søgte efter nogle, der kunne lave deres logo. Og så ringede de til mig. Jeg ved ikke om det er skæbnen eller hvad det er.”

Nu har hun to katte mere foruden Luna og laver også logo for Anholt i sølv – Anholt fuglene, da øen Anholt ligner en fugl.

Fra farvehandler til smykkefabrikant

Tina Rasmussen ved faktisk ikke helt om det var tilfældighed eller skæbne, der fik hende i gang med sølvarbejdet, for hun er oprindeligt uddannet farvehandler. Men hendes ryg kunne ikke holde til det, så hun kom på revalidering. Først prøvede hun at uddanne sig til teknisk tegner. Tegningerne blev også udmærkede, men det kneb med matematikken og da matematiklæreren blev syg, opgav hun det.IMG_0699

”Det var rigtig svært, for der er ikke meget og tage og nu havde jeg lige indstillet mig på, at jeg skulle det andet. Så tog jeg uddannelsen i voksenundervisning, hvor man skal undervise i det man kan i forvejen. Den tænker jeg, den tager jeg. Den varer et år. Så kan jeg altid undervise i farvelære.”

Løsningen viste sig, da hun som en fødselsdagsgave gav sin mor på et kursus.

”Jeg kan faktisk ikke huske, hvad vi sendte hende til, men der var ikke flere pladser. Og så sidder jeg og talte med ham inden for FOF eller hvor det nu var og han siger, IMG_0745men prøv så at tage sølv og sten, for det har jeg været ude at se, det synes jeg er rigtig spændende. Så det gjorde vi,” siger Tina Rasmussen og smiler.

For hun tog selv med på kurset og selv om hendes mor stoppede, blev hun ved et år til. Selv da hun blev nødt til at stoppe, fordi priserne steg til det dobbelte pga. tilskudsstop til daghøjskolerne, fortsatte hun med at banke på sølvet hjemme i sit bryggers. Så var der nogle, der købte de lidt. Det kom så hendes onkel, der er guldsmed, for øre, så han gennemgik hendes værktøj og gav hende en hel masse filer og save.

”Så kom det jo hele af sig selv, fordi jeg sad og legede med det her sølv. Efterspørgslen steg meget, meget hurtigt. Så talte jeg med min moster og hun sagde: Hvis du ikke gør det, så fortryder du det bagefter. Så kan det være knald eller fald, men hvis du ikke prøver, så ved du i hvert fald ikke om du kan.”

Undervisningen blev en succes

Så Tina startede op og efter 1-2 måneder, så var der elever – og efter et halvt år var der næsten ikke plads til dem i værkstedet. Hanne Larsen er gået til undervisning hos IMG_0692Tina hver anden uge næsten fra begyndelsen.

”Jeg begyndte mens Tina var ude i Bellinge. Jeg har selv undervist i mange år og så har jeg været syg. Så skulle jeg lave noget helt andet, så måtte jeg prøve det. Jeg har aldrig prøvet noget med sølv. Jeg har haft rigtig meget glæde af at lære et nyt håndværk,” fortæller Hanne Larsen og viser to ringe og et armbånd, som hun har lavet.

Men det vigtigste for hende er, at det er et rigtigt dejligt sted at komme.

”Det skyldes Tina. Man føler sig meget velkommen fra første dag af og Tina er meget god til både at sætte rammerne for os og lade os gå ud over. Hun er både fagligt dygtig, meget imødekommende og altid i godt humør.”

Vi overlever da

Der har været tryk på siden Tina Rasmussen startede sin forretning for 12 år siden.

IMG_0752“Det er faktisk først inden for det sidste år jeg er begyndt at slappe af, for ellers har det bare været arbejde, arbejde, arbejde. Så er det produktion om dagen og de fleste kurser er om aftenen. Så det kan blive nogle lang dage,” siger Tina. Hun tilføjer, at oveni skal lægges to åbningsdage og messemarkeder i weekenden.

Nu prøver Tina Rasmussen at skrue ned for tempoet og skære nogle markeder fra. Desuden kan hun føle krisen, for elevantallet er gået ned, da folk er bange for at bruge penge. Prisen på materialerne er også steget pga. krisen. Men Tina er stadig ved godt mod.

”Vi har ikke så meget på kistebunden nu, men vi har da overlevet. Det er da meget godt.”

Fra bondedanse til hofbal

Månedens forening

Af Annette Birch

Publiceret 01.04.15 som Månedens forening: Folkedanseforeningen Gladsaxe-Søborg på Telefonfabrikkens hjemmeside, http://www.telefonfabrikken.dk/maanedens-forening-2/

Dansegulvet var fyldt med kvinder i farvestrålende kjoler og mænd i sort og hvidt, der gled over gulvene i lancier, polka og vals, da Folkedanserforeningen Gladsaxe-Søborg i januar 2015 holdt deres årlige nytårsbal. En af de populære danse var prinsesse Alexandrines dans, som første gang blev danset i 1879, da hertuginde Alexandrine blev gift med den senere kong Christian X. Væggene genlød af musik, stemmer og fødder over gulvet.

”Vores formål er at udbrede kendskabet til dansk folkedans og liv i 1800-tallet. Der er motion både for lemmerne og for hjernen – og så er det fornøjeligt at danse,” siger Bent Grølsted, der er formand for Folkeforeningen Gladsaxe-Søborg. Han fortæller, at de danser folkedans, som bønderne dansede i 1800-tallet, men i stigende grad også selskabsdanse, som var populære blandt adelen. I de sidste 12 år har foreningen afholdt tre større selskabsdanse arrangementer hvert år.

”Det giver energi og folk synes, at det er spændende at danse de her danse, hvor man også kommer i fint tøj.”

Folkedanserforeningen Gladsaxe-Søborg tæller i dag ca. 65 medlemmer. Hver onsdag aften indtager foreningens medlemmer dansesalene i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus med levende musik og dans. De afholder også populære heldagskurser, hvor der deltager omkring 100 mennesker. Her lærer de alt om både dansk og international folkedans samt 1800-tallets selskabsdanse fra en professionel underviser. Så er de klar til det årligt tilbagevendende nytårsbal, som d. 17. januar i år talte 250 deltagere og et otte mands orkester.

Der er altid plads i Telefonfabrikken

Gladsadsaxe Folkedansere startede i Lyngby i 1936, men flyttede til Gladsaxe i 1960erne, da Erhard Jacobsen satte Gladsaxe på verdenskortet. I 1981 havde Gladsaxe tre folkedanserforeninger. Et dalende medlemstal i 1980erne og 1990erne fik imidlertid Gladsaxe Folkedansere og Søborg Folkedansere til at fusionere i 2001.

Folkedanserforeningen har holdt til i Telefonfabrikken siden den startede for 10 år siden. Det har Bent Grølsted ikke fortrudt.

”Vores samarbejde med Telefonfabrikken har været eksemplarisk. Der har altid været plads til os, f.eks. havde vi hele salen i påsken, da vi skulle lave nordisk bal, og der var også plads til os ved vinterfesten,” siger Bent Grølsted. Han peger også på det gode samarbejde med foreningerne i Telefonfabrikken, bl.a. med Tangoforeningen og Viseforeningen.

Dans og mad i Aldershvile Slotspark

Bent Grølsted fortæller, at det er gået meget op og ned med folkedansens popularitet. Dansen fik en rennaissance som dansk symbol under 2. verdenskrig og blev i 1970erne inspireret af nationalisme i lyset af EU og besøg fra folkedanserforeninger fra kommunistiske lande. Men derefter er populariteten dalet og fra et landsdækkende medlemstal på 100.000 i 1981 er der i dag kun 5.000 medlemmer af landsfordelen.

I Gladsaxe-Søborg foreningen kan Bent Grølsted også mærke, at folkedansens popularitet er dalet, særligt blandt de yngre aldersgrupper. I dag satser Folkedanserforeningen Gladsaxe-Søborg derfor mest på gruppen 50+. Her er børnene ofte flyttet hjemmefra og forældrene har derfor mere tid, men de har også brug for aktiviteter, der giver motion.

Det næste store arrangement er Aldershvilestævnet d. 7. juni. Det er et årligt tilbageværende arrangement, hvor foreningens medlemmer tager til Aldershvile Slotspark den første søndag i juni måned, spiser lidt mad og danser.

Du kan læse mere om Folkeforeningen Gladsaxe-Søborg på deres hjemmeside, http://www.gladdans.dk

Kultur fra Sierra Leone i Telefonfabrikken

Månedens forening

Udgivet den 02/03/15 som Månedens Forening, http://www.telefonfabrikken.dk/maanedens-forening/

af Annette Birch

Når Sierra Leone Danish Society mødes i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus genlyder lokalerne af stemmer på dansk, engelsk og det fælles lokale afrikanske sprog creo. Duften, mens duften af kød, fisk, afrikanske boller og ris fylder luften. En ikke-alkoholiske drik, ingefær øl, der er lavet af ingefær og sukker, er særligt populær. Formand for Sierra Leone Danish Society Foday M. Sankoh understreger, at alle er velkomne – både sierraleonere og danskere.

”Vi ønsker at fremhæve venskabet mellem Danmark og Sierra Leone og fremme integrationen af det Sierra Leonske folk i Danmark,” siger Foday M. Sankoh.

Sierra Leone Danish Society har ca. 150 medlemmer, der både tæller folk fra Sierra Leone og deres danske ægtefæller. Foreningens medlemmer mødes hver måned i Telefonfabrikken eller De Frivilliges Hus i Bagsværd og holder flere kulturelle aktiviteter, som ofte er åbne også for andre end medlemmer. Her fejrer foreningen højtider som jul, Ramadan og Sierra Leones uafhængighedsdag samt deltager i sportsarrangementer og arrangerer ture for familier til stranden. Foday M. Sankoh understreger, at et af de vigtigste formål med foreningen er at hjælpe folk fra Sierra Leone med at integrere sig i Danmark.

”Vi vil gerne hjælpe de ny ankomne til at integrere sig i Danmark. Hvis de har problemer, kan de komme til os og få hjælp. Det kan være med rådgivning eller hjælp til lektier i forbindelse med voksenuddannelse og danskundervisning,” siger Foday M. Sankoh.

Gladsaxe er den bedste til integration

Forening startede i 1970erne i København med 6-7 mennesker som en ren Sierra Leonsk forening. Men efterhånden voksede foreningen med flere medlemmer, der var gift med danskere, fokuserede foreningen mere på at fremme integrationen af indvandrere og flygtninge fra Sierra Leone i Danmark. Foday M. Sankoh, der har været med fra starten fortæller og selv er gift på 40. år med en dansker, at det sidste skridt blev taget, da foreningen ved deres generalforsamlingen d. 6. marts 1993 skiftede foreningen navn til Sierra Leone Danish Society. Foreningen talte på det tidspunkt omkring 50 medlemmer.

Endelig flyttede foreningen til Telefonfabrikkens lokaler i Gladsaxe i 2013 – et valg, som Foday M. Sankoh ikke har fortrudt.

”Jeg har været her siden 1970 og jeg synes, at Gladsaxe Kommune er den bedste til integration for foreninger,” siger Foday Sankoh. Han peger bl.a. på, at her får de feedback på, når de laver noget godt og det gode samarbejde de har med de andre foreninger i Telefonfabrikken, bl.a. Afghansk Kulturforening, Folkedanserforeningen og Somalisk Forening.

”Vi håber også i fremtiden, at vi får et godt samarbejde med andre foreninger i Telefonfabrikken og stiller gerne op, hvis de har brug for vores hjælp.”

Fra Danmark til Sierra Leone

Når foreningens medlemmer mødes i Telefonfabrikkens lokaler, diskuterer de også, hvad der foregår i Sierra Leone. Men de hjælper også med at forbedre situationen gennem indsamlinger. Foday M. Sankoh fortæller, at de lige har sendt to containere med bl.a. skolemøbler til en skole i Sierra Leone. Desuden er foreningen i fuld gang med at planlægge en kultur-event i samarbejde med KulturSkaberne. Her vil overskuddet gå til forældreløse børn i Sierra Leone.

”Pengene skal gå til børn i Sierra Leone, der er blevet forældreløse, fordi deres forældre er døde af ebola,” siger Foday M. Sankoh.

The European Union calls for digital action

euconference_digital_red

The Baroness Neville-Rolfe presented the British point of view on digitalization in Europe. Photo: Annette Birch

By Annette Birch

Europe should no more lack behind the United States and China when it comes to digitalization. This was the message when approximately 200 representatives from Danish and British governments, the European Commission as well as interest organizations and companies assembled in the old commerce buildings near the Danish parliament on February 25.

“The digital agenda is changing our lives rapidly. It is important that we discuss how we handle a data driven economy, the protection of the consumer and all related questions. Otherwise, the United States and China will continue to out pass us,” said Christian T. Ingemann, CEO for the Danish Chamber of Commerce.

Michael Dittmann, Permanent Secretary in the Danish Ministry of Business and Growth, agreed that not only action but also speed is essential.

“The EU is not as good as the United States and China to adapt to the digital society. This is a large opportunity. The EU need to enable new business models and allow businesses to grow,” Dittmann said.

The conference were organized by the Danish Chamber of Commerce, the British Foreign & Commonwealth Office and the British Department for Business Innovation & Skills, to provide input for the European Commission’s report on digitalization, which is due in May. The Commission has thereby headed the calls of more up-to-date and uniform rules from both governments, companies and interest organizations in a world where commercial digitalization like cross border e-commerce are expected to account for 50 percent of sales in the EU by 2018.

Legislation should fit the digital age

The speakers agreed that it important to strike a balance between regulating and enabling the free market in order to provide a foundation for increased revenue from digital businesses and a more digitalized society.

“We cannot shut down the digital world by regulations. However, it should not be a wild west either. We must create a robust and digital market,” said Baroness Neville-Rolfe, Parliamentary Under-Secretary of State in the British Department for Business, Innovation and Skills.

Neville-Rolfe outlined that a plan for the European Union should include a common set of consumer rights in member states, it should be easier to establish businesses in other member states and as well as navigate national requirements.

Dittman agreed that the EU needed legislation to fit the digital age, clear rules to enable consumer trust and a high-speed infrastructure in member states.

Companies require better digital regulation

The reaction was overall positive from the attending businesses and interest organizations. However, some did express concerns about whether policies could keep up with the pace.

Antony Walker, deputy CEO of the tech company techUK, wrote on Twitter that he was excited about the potential but concerned about the ability to regulate the sector and support innovation.

Likewise, the e-commerce company Ebay, called for politicians to adjust legislation to better accommodate the new digital society.

“The digital cross-border industry requires openness and access. It is important that we make use of better regulations to stimulate digital economy,” said Hanne Melin, Director Global Public Policy at Ebay.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.